icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Udviklingshæmmede

Tabte sag om handicapskat

Tre handicappede beboere fra bostedet Asabo i Assens skal betale 1600 kroner om måneden i social serviceydelse. Landsretten har fastslået, at det ikke er i strid med menneskerettighederne, at personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der bor på de såkaldte §108-boform, skal betale en særlig afgift.

  • Af Lone Marie Pedersen
  • 09-2008 /

Det samme krav gælder ikke for handicappede, der bor i almindelig lejebolig, selv om begge grupper får samme form for støtte.

Tre handicappede beboere fra bostedet Asabo i Assens skal betale 1600 kroner om måneden i social serviceydelse. Landsretten har fastslået, at det ikke er i strid med menneskerettighederne, at personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der bor på de såkaldte §108-boform, skal betale en særlig afgift. Det samme krav gælder ikke for handicappede, der bor i almindelig lejebolig, selv om begge grupper får samme form for støtte.

For godt to år siden besluttede de pårørende til de tre beboere, at det ikke var rimeligt, at de skulle betale det, som de kaldte handicapskat, når andre i lignende situation var fritaget. Derfor holdt de op med at betale til det daværende Fyns Amt. og indbragte sagen for Landsretten, idet de mener, at ordningen er i strid med menneskerettighederne. De tre handicappede fik fri proces til at føre sagen ved Landsretten mod Assens Kommune, der efter kommunalreformen har overtaget sagen fra det tidligere Fyns Amt.

De tre beboere og deres pårørende overvejer at indbringe sagen for Højesteret.

Sagen har stor principiel betydning for mange andre end de tre beboere i Asabo.

Da Serviceloven blev vedtaget i 1996, blev det lovgivningsmæssigt besluttet, at alle handicappede skulle have deres førtidspension udbetalt. Men man manglede penge til at betale regningen på de 106 millioner, som det vil koste at udbetale pensionerne.  Derfor besluttede politikerne at opkræve en slags serviceskat hos alle førtidspensionister i §108-boformer. Samme regel blev ikke besluttet for førtidspensionister i de almene boliger.

Hvis landsretten havde givet  de tre beboere medhold, kunne man på landsplan regne med en samlet udgift på 750 millioner kroner, som skal betales tilbage til alle de førtidspensionister, der hver måned i alle årene, siden Serviceloven blev vedtaget,  har betalt social serviceskat.

I øvrigt har Folketinget som en del af den finanslov, der ligger nu, besluttet, at de handicappede fra 1. juli i år ikke længere skal betale den særlige afgift.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Voksenhandicap­området