icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Aieji-kongres

Så var det nu

Efter mange måneders forberedelse blev AIEJI-kongressen endelig åbnet med op mod 600 socialpædagoger fra over 40 land

  • Af Jens Nielsen
  • 10-2009 /

De kom fra Bangladesh, Sierra Leone, Argentina og Sindal. De stod i kø ud på hjørnet af Tietgensgade og Ingerslevsgade over Hovedbanegården for at bliver skrevet ind. Og med et lille kvarters forsinkelse kom det hele i gang Op mod 600 socialpædagoger fra hele verden var med, da AIEJIs 17. verdenskongres blev sunget, talt og klappet i gang.

Forbundsformand Kirsten Nissen bød velkommen på vegne af Socialpædagogerne, der står som værter for kongressen. AIEJI-præsident Benny Andersen holdt først en velkomsttale, der inkluderede glad hujen og klappen, da repræsentanterne for alle mere end 40 deltagende lande rejste sig landevis, mens deres flag tonede frem på storskærmen.

Så blev scenen indtaget af Vesterbros Ungdomsgård, der høstede store klapsalver for deres numre – nye, gamle, på dansk og engelsk.

Derefter holdt  tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen en engageret tale, hvor han kædede finanskrisen sammen med den socialpolitiske og menneskelige dimension:

-Det er de allersvageste grupper, der betaler prisen for globalisering og nu den økonomiske krise Og det er her, jeres indsats tæller. I har det vigtigste job i verden, fordi I hver dag  gør en forskel for udsatte børn, unge og voksne, sagde Poul Nyrup Rasmussen og talte for regulering og for et opgør med grådigheden:

-Det er på tide med en ny global orden, sagde han.

I sin officielle åbningstale var Benny Andersen også inde på finanskrisen.

-Verden står midt i en global finanskrise, der truer menneskers velfærd og verdenssamfundets fællesskab, den politiske stabilitet og befolkningens overlevelse i verdens mest sårbare egne. På den anden side af krisen skal verdenssamfundet kommer ud med nogle nye værdier, sagde han og pegede på, at kongressens og dens deltagere spiller en vigtig rolle i skabelsen af disse nye værdier:

-Kan denne verdenskongres yde noget til at ændre det, kan man spørge? Ja det kan vi, og det skal vi. Det skal vi, fordi vi som  socialpædagoger er forpligtet på at arbejde for demokrati og social retfærdighed. Skal det blive til virkelighed, så betyder det at vi hver især som socialpædagoger yder vores bidrag – hver eneste dag. Og AIEJI skal yde sit bidrag som organisation for socialpædagoger, sagde Benny Andersen.

AIEJI-Kongressen nder sted, mens dette blad går i trykken. Næste nummer af Socialpædagogen er et temanummer fra kongressen.(På de følgende sider rapporterer vi fra tre af de møder, som Kreds Sydjylland havde arrangeret lokalt som optakt til AIEJI-kongressen – og som startskud til valgkampen op til kommunalvalget.)