Af Kerstin Svensson, Eva Johansson og Leili Laanemets
Denne bog er måske mest rettet mod socialrådgivere – men den handler om socialt arbejde i praksis, så der er et klart tværfagligt snit over bogens temaer. Det er, skriver forfatterne i forordet, ikke bogens intention at fortælle, HVORDAN man udfører socialt arbejde, eller hvordan man BØR udføre det – det handler derimod om at få læseren til at reflektere over de forskellige konkrete situationer, som man møder i praksis. Og disse refleksioner vil jo være lige så gyldige for en socialpædagog, som for en socialrådgiver. Ikke mindst fordi der trods forskellige roller i de to fag er det fælles træk, at man er spændt ud – næsten som i romerske torturmetode med en hest, der trækker i hver arm og hvert ben – mellem ens eget professionelle jeg, lovkrav, organisationens eller institutionens interesser og brugerens ønsker og interesser. Bogen runder temaer som interaktioner, professionernes rolle, den faglige rolle, forholdet til klienterne og dokumentation og den afsluttende bemærkning er, at man som socialarbejde har mulighed for at befinde sig i en konstant ‘udviklingsproces, hvor man hele tiden selv kan udvikle sig som menneske, samtidig med at man både medvirker til at skabe ny viden til professionens udvikling og, frem for alt, forbedret livssituation for de mennesker, man møder’. Opmuntrende – og krævende...
Udkommet på Akademisk Forlag. 256 sider, 299 kroner.