icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Narrativ dokumentation

  • Redigeret af Jens Nielsen
  • 15-2009 /

Af Janne Hedegaard Hansen

Åh nej, nu vi skal dokumentere – igen! Indrøm det bare, det er ikke altid, at kravene om dokumentation er lige velkomne. Det er endnu en opgave og noget, der kan føles som administration, langt fra det centrale relationsarbejde og som en forsimpling af hele den indsats, man som socialpædagog lægger for dagen. Men her kommer den narrative metode ind i billedet, for dens mål er nemlig at gøre dokumentationen til en både integreret og meningsfuld del af det pædagogiske arbejde – og i sidste ende kan den narrative metode være et redskab til udvikling af det pædagogiske arbejde, som undertitlen lyder. Bogens forfatter er ph.d. I socialpædagogik, og hun fortæller i bogen om både teori og praksis i den narrative dokumentation:

Gennem fagpersonens egne fortællinger kan man ikke bare dokumentere en ‘sag’ på en bedre, mere dækkende og tilfredsstillende måde, men også afdække metoder og logikker i pædagogens egen praksis – og dermed få redskabet til at ændre denne praksis.

Udkommet på Akademisk Forlag/Professionsserien. 132 sider, 199 kroner.   

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Fagbøger, Socialpædagogisk praksis