Af Jette Fog og Lars Hem
Forfatterne tager udgangspunkt i den grundlæggende opfattelse af, at det konkrete – her forstået som den enkelte klient, den enkelte terapeutiske relation og det enkelte terapeutiske øjeblik – altid har forrang frem for det almene.
Det er et kontroversielt udgangspunkt, mener forfatterne, og begrunder det med, at psykologiske teorier og psykoterapeutiske metoder altid er udtryk for en almengørelse. Og forfatterne mener, at det indebærer en risiko for, at det konkrete og unikke ofres ved at blive presset ned i en bestemt teoretisk eller metodisk skabelon.
Forfatternes svar på det dilemma er det, de kalder ‘teorien om den konkrete person’, som betyder at terapeutens og klientens konkrete perception er forudsætning for, hvad man foretager sig i situationen.
Udkommet på Akademisk Forlag i Terapi-serien. 312 sider. 349 kroner.