icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Debat

Enighed herfra

  • Af Lone Hylander
  • 25-2009 /

Vedrørende indlægget ‘Gid fanden tage den kalender’ skrevet af Peer Kromann Nielsen, kan jeg næsten være enig med ham desangående. Jeg har været medlem af SL siden 1981, og aldrig brugt kalenderen, da denne er udformet som en dagskalender, hvilket betyder, at man ikke har et samlet overblik over ugens dage. De fleste i SL arbejder inden for specielenheder, hvor ugen kræver et samlet overblik, og hvor eksempelvis kabalen skal gå op med hensyn til 18 klientbesøg på ugens fem dage. Det at vende dagsbladene hvad strukturering, arbejdsplanen, aftaler med mere angår, er simpelthen på godt jysk bøvlet. Derfor er der heller ingen i vores personalegruppe, der bruger SL kalenderen. Maylands A5-ugekalender er perfekt til vores specielle arbejdsgang – derfor bruger vi denne.

Jeg har før skrevet til SL om problematikken, og kan kun igen opfordre SL til at udforme den fremtidige kalender som en ugekalender – så vil der ikke være nogen tvivl om, at vi vil bruge denne og de oplysninger den specifikt indeholder om SL, som er udmærkede.

At der er lavet brugerundersøgelser på den aktuelle udformning, hvor tilfredsheden viser sig at være stor, fatter jeg ikke, da jeg faktisk aldrig ser en SL-kalender i brug blandt alle de pædagoger, jeg er i forbindelse med via mit job.

Hvis I fortsætter med den nuværende kalender, så lad det være et valg for den enkelte at ville modtage denne. At alle modtager kalenderen er spild af tryksværte, godt papir og dermed penge.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Debat