Svar til Benny Lihme vedr. læserindlæg om MTFC-kritik, bragt i Socialpædagogen nr. 14/09.
Artiklen der blev bragt i Socialpædagogen den 12. juni, kan umuligt fortælle fyldestgørende om MTFC metoden. Det bærer dine kritikpunkter selvfølgelig også præg af, du har ganske simpelt hen ikke indsigt nok, og derfor bliver du provokeret.
Hvordan kan du tillade dig at tale om veluddannede pædagoger og familieplejere, der lader sig dekvalificere?
Du spørger, hvor de børn med svære adfærdsmæssige problemer er henne? Hertil kan jeg oplyse dig om, at dem er der rigtig mange af i vores danske samfund. Mange af dem lever på institution, fjernet fra hjemmet. MTFC arbejder på at sætte ind, førend dette bliver konsekvensen.
MTFC metoden arbejder hele vejen rundt om barnet og familien.. Godt nok “hakker” vi i stykker. Ikke “hakket kalv og flæsk” som du så nedladende kalder det, men barnets besværligheder. Vi arbejder os stille, roligt og respektfuldt ind på barnet. Vi vægter den gode relation. Derfor er de plejefamilier, vi udvælger, særdeles kompetente. De støtter og vejleder barnet i en kærlig atmosfære og hjælper barnet med at tilegne sig nye færdigheder. Ligeledes arbejdes der med familien.
Efter at have bevæget mig i det pædagogiske miljø i snart 30 år har jeg oplevet, at mange familier ikke har fået den hjælp, som de har krav på.
Jeg har oplevet, at børn og familier er blevet svigtet, fordi der har været alt for mange meninger og veje i en enkelt sag. Usikkerhed om hvor målet var, hvad vejen til målet indebar. Mange forskellige fagpersoner med hver deres pædagogiske tilgang til familien og barnet. I MTFC holdes trådene samlet af en og samme person, nemlig den behandlingskoordinator du bliver så provokeret over.
Dette sker i et tæt samarbejde med alle fagpersoner. Der bliver synliggjort og dokumenteret ned i hver enkelt detalje, hvad vi gør, og ikke mindst hvorfor vi gør det.
Du spørger andetsteds, om plejebørn skal optjene point for at gøre sig fortjent til tøj?
Hertil kan jeg svare dig, at det selvfølgelig ikke er tilfældet – anbragte børn får tøj og lommepenge.
Men ligesom børn i andre familier skal lære, at man ikke altid kan få de fedeste cowboybukser til 1000 kr. , men må spare op til dem, således er det også tilfældet her.
Ikke “hakket kalv og flæsk”, men derimod helt almindelig lærdom og logik. Farligere er det ikke, Benny Lihme.