icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Debat

Kære Mik Thetmark

  • Af Marie Sonne
  • 26-2009 /

I dit læserbrev stiller du spørgsmålet ‘Skal SL have en ledersektion’. Svaret er, at det skal vi selvfølgelig, og vi er stolte over at have et velfungerende lederarbejde. Til din orientering har vi haft en ledersektion siden 1995. Ledersektionen blev i 2008 udvidet til også at omfatte mellemlederne. SL er arbejdspladsernes forbund, og derfor organiserer vi alle lige fra omsorgsmedhjælpere til ledere. Lederne er en vigtig medlemsgruppe, bl.a. fordi de har stor indflydelse på udviklingen af det socialpædagogiske område. Det er dem, der sidder tættest på de kommunale og regionale beslutningstagere. Det er derfor vigtigt, at vi som forbund har en god dialog med lederne, og den dialog foregår bedst, når vi er i samme forbund. Vi oplever ikke lederne som værende modspillere. Selvfølgelig har de som ledere en rolle, hvor de skal varetage ledelsesopgaven, det skal vi naturligvis respektere. Det giver ikke anledning til mange interessekonflikter. Det handler om at skille tingene ad. Når vores ledere varetager ledelsesopgaven over for medarbejderne, kan de ikke hente rådgivning hos SL, så må de henvende sig til kommunen eller regionens personaleafdeling.       

Hvad angår interessevaretagelsen, så skelner vi ikke imellem medlemsgrupper. Alle får den samme medlemsservice. Sammen med FOA og 3F forhandlede vi et rigtigt godt overenskomstresultat hjem til vores omsorgs- og pædagogmedhjælpere i 2008, rent faktisk bedre end det vi fik for vores ledere. Til dit spørgsmål om hvor mange omsorgs- og pædagogmedhjælpere, vi organiserer, kan jeg oplyse, at tallet er 1510. Til din orientering kan jeg oplyse, at vi organiserer 2600 ledere og mellemledere.   

Med venlig hilsen
Næstformand Marie Sonne

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Debat