Anbragte børn får sjældent en uddannelse
Døgnanbragte børn og unge har ofte en stærkt problematisk skolegang, og to tredjedele får ikke nogen uddannelse ud over folkeskolen, viser undersøgelse fra AKF
Der har været ballade derhjemme i lang tid - måske i hele deres liv. Og også efter de er blevet anbragt uden for hjemmet, smitter det af på deres skolegang, og det resulterer ofte i, at de senere i ungdommen langt sjældnere får en uddannelse. Det viser en analyse, som AKF, Anvendt Kommunal Forskning, har gennemført.
Man har set på den uddannelsesmæssige status for de i alt 4.118 unge 23-25-årige, der tilbage i 1998 som 15-17-årige var anbragt uden for hjemmet.
Samtidig har man set på de 2.631 unge, der i samme periode modtog forebyggende foranstaltninger - det vil sige ikke var anbragt, men for eksempel havde en støtteperson eller var på et støttet kost- eller efterskole-ophold.
Og analysen viser, at der stort set tegner sig det samme billede for de to grupper:
To tredjedele - 66 procent - af dem får ikke nogen uddannelse ud over folkeskolen.
For ikke-anbragte børn er det tilsvarende tal 25 procent.
Kun 7 procent af de tidligere anbragte unge ender med at få en studentereksamen eller en tilsvarende ungdomsuddannelse - tallet for alle landets unge er 32 procent. Og for de tidligere anbragte drenge gælder det, at kun 3 procent får en studentereksamen, mens tallet for pigerne ligger på 10 procent.
18 procent af de tidligere anbragte har til gengæld en erhvervsfaglig uddannelse - og det gør uddannelsen til den hyppigste blandt de tidligere anbragte unge. Blandt alle landets unge er det tilsvarende tal 25 procent.
Bag undersøgelsen står seniorforsker Leif Husted og programleder Jill Mehlbye, og i det seneste nummer af AKF-Nyt kommenterer de undersøgelsens resultater med en konstatering af, at der ved anbringelser ofte er stor fokus på børnenes og de unges sociale og følelsesmæssige adfærd, mens skolegangen kommer i anden række.
-Der er således flere eksempler på, at der kan gå op til et halvt år, før de får et skoletilbud, efter at de er blevet døgnanbragt, skriver de.
-Den samlede analyse [...] viser således med al tydelighed, at der er et stort behov for at sætte mere intensivt ind over for anbragte børn og unges skolesituation. Desuden er det tydeligt, at der er behov for uddannelsesmæssig støtte også efter det fyldte 18. år, konkludere de to forskere.
De foreslår, at der bør ligge en detaljeret plan for skolegangen ved anbringelser, og at der ved afslutningen af en døgnanbringelse skal ligge en deltaljeret uddannelsesplan, ligesom den unge bør følges nøje efterfølgende og have særlig opmærksomhed og støtte.