Lærere: Synlighed, opbakning og faglig identitet, tak

• Email
• Print

For nu at sige det diplomatisk: Der var nok at tage fat på, da lærernes netværk blev stiftet sidste år. Og netværksansvarlig Flemming Kjærgaard Andersen udtrykte da også bekymring for, hvad der kommer til at ske, når han til sommer ikke selv længere er frikøbt til at sparke gang i det faglige og fagretlige arbejde i forbundets lærerprojekt.

Ordene faldt på andendagen af landsmødet i Fagligt Netværk for Lærere på Hotel Faaborg Fjord, da Flemming Kjærgaard Andersen aflagde beretning for de knapt 50 deltagere fra 23 forskellige interne skoler.

Der er nemlig et stort sammenfald mellem netværkets arbejdsområde og hans opgaver som frikøbt, påpegede han:

–Det er især arbejdet med lærernes faglighed i projektet,  der har været sammenfaldende med netværkets aktiviteter. En del af de aktiviteter, netværksledelsen har deltaget i eller har bidraget til, var ikke blevet gennemført uden frikøbet. Derfor er det vigtigt, at den kommende netværksledelse sætter realistiske mål for netværkets fremadrettede aktiviteter – aktiviteter som ikke er afhængig af ressourcer fra Lærerprojektet, sagde Flemming Kjærgaard Andersen.

Dagen forinden havde forbundsnæstformand Marie Sonne forsikret forsamlingen, at det egentlige lærerprojekt vil bliver fulgt til dørs:

–Vi har ikke tænkt os at slutte her. Projektet skal gøres færdigt og føre til, at jeres felt bliver en naturlig og levende del af forbundets daglige drift. Og her vil vi efter første kvartal i 2010 igen vurdere, hvad der skal til for at løfte opgaven, sagde hun og roste Flemming Kjærgaard Andersens indsats og ildhu.

Marie Sonne pegede også på, at der for alvor er brug for en forening af de faglige kræfter hos de lærere og socialpædagoger, der arbejder med de udsatte børn:

–Med den samfundsudvikling, vi ser, er der desværre intet, der tyder på, at der bliver færre børn og unge med behov for en helhedsorienteret indsats, og vi  må derfor opruste og udøve den tværfaglige indsats, sagde hun.

Mere synlighed, tak
I sin beretning på andendagen skitserede Flemming Kjærgaard Andersen de fem hovedopgaver, netværksledelsen i det første år har kastet sig over:

• At skabe mulighed for  vidensdeling om teori og metoder for undervisning på døgninstitutioner.
• At skabe synlighed om den  særlige faglighed, man har som lærer på en døgninstitution.
• At skabe opmærksomhed  omkring de interne skoler og de rammer og udfordringer, man som arbejdsplads står overfor på for eksempel arbejdsmiljø-området og i forhold til det faktum, at man skal håndtere både
• den sociale lovgivning og folkeskoleloven på én gang.
• At udbrede viden om og  eksempler på netværksdannelser.
• At arbejde for, at lærerne  modtager Danmarks Lærerforenings fagblade Folkeskolen og Undervisere.

–De første fire opgaver har vi arbejdet med under ét, og det vil også være vores bud på de fremtidige aktiviteter i netværket, sagde han

Den femte opgave – med de to blade – er ikke lykkedes:

Vi har afsøgt mulighederne, og der er ikke mulighed for at løse den opgave i netværkets regi, konstaterede Flemming Kjærgaard Andersen, men han henviste til, at der på netværkets hjemmeside ligger links til fagbladene.

–Man kan diskutere, om vi er nået langt nok – det afhænger jo af ambitionsniveauet. Men jeg synes ikke, der kan være nogen tvivl om, at der er brug for at skabe synlighed om det særlige ved undervisningen af anbragte børn og unge. Det kunne være med til at løfte niveauet, øge sagligheden og give plads til nuancer, hvis vi tog mere aktivt del i den nuværende debat om anbragte børns manglende deltagelse i efteruddannelse – i medierne og i forhold til lokalog landspolitikere/embedsmænd, sagde han.

Ved det efterfølgende valg, var der genvalg til Louise Egelykke Billesby fra Børnespecial-center 1 og Flemming Kjærgaard Andersen fra Sølyst og nyvalg til Søren Haaber Johansen fra Hjortholm Kostskole.

De så mig
På landsmødets førstedag havde de 50 deltagere i tomands-dialoggrupper udvekslet ideer og erfaringer fra det daglige arbejde og talt om de største udfordringer, de står med (se tekstboks). Og i det afsluttende oplæg på andendagen om narrativ praksis og undervisning gav oplægsholder Martin Nevers fra DISPUK en række eksempler på, hvordan man kan gå til nogle af de udfordringer, der kommer fra eleverne.

Der er ikke her plads til at referere hans oplæg, men det indeholdt en opgave til deltagerne, hvor de to og to skulle interviewe hinanden om en situation, hvor de hver især havde gjort en positiv indsats, der er blevet bemærket, men hvor kollegerne ikke var blevet overraskede over det – hvor der  altså var positive forventninger, der blev indfriet.

Socialpædagogens udsendte drev lyttende rundt i den kakofoni af positive oplever og kan referere følgende udsagn:

–Jamen, jeg tror, det er blevet bemærket, at jeg lægger meget vægt på en opkvalificering af fagligheden.

–Jeg er god til at drage omsorg for de børn, der har det skide svært.

–Jeg arbejder hele tiden med, hvordan jeg motiverer børnene til selv at opsøge viden.

–Det er mig, der tager de sværeste samtaler – det er mig, der er bedst til det.

–Jeg er heldigvis ikke overrasket over, at folk lægger mærke til det…

Er jeg ikke lærer mere?
I den afsluttende evaluering på mødet var der ros til arrangø rerne og øjensynligt bred enighed om at tage hjem og lægge pres på de lærerkolleger, der endnu ikke er med i netværket.

Flere efterlyste mere omtale af lærernes arbejdsfelt her i Socialpædagogen – både fordi det så vil være lettere at få flere med i netværket, men selvfølgelig også ud fra ønsket om at få afspejlet egen fagidentitet:

–Når jeg slår op i det, er der en helt anden faglighed i bladet.

Jeg griber mig selv i at spørge: Er jeg ikke lærer mere?, som en konstaterede.

Endelig var der bred enighed om, at det er afgørende for netværkets fremtidige landsmøder, at der både er en social del og en kursusdel, der giver faglig bagage, der kan tages med hjem til hverdagen – og eleverne.