Omsorgssvigt truer Selvstyrets eksistens

• Email
• Print

Hold da op, tænkte Maliina Abelsen i begyndelsen, da hun i juni i år blev udnævnt til at være Naalakkersuisoq for Sociale Anliggen der (socialminister, red.) i Grønland. Den ene rapport efter den anden viste, at alt for mange børn i Menneskenes Land, som Grønland også kaldes, ikke har det godt og mistrives. Og hvad der ikke stod i rapporterne, kunne hun læse om i både  grønlandske og danske medier, som under store overskrifter satte fokus på, hvor grelt det stod til med de omsorgssvigtede grønlandske børn.

–I sådan en situation kan man gøre to ting. Man kan enten forsøge at skubbe de enorme problemer væk fra sig eller at gøre noget ved dem. Jeg valgte det sidste, siger den sociolog-uddannede naalakkersuisoq, der som førstegangsopstillet stormede ind i Inatsisartut (Landstinget, red.) med tredjeflest stemmer, og fortsætter:

–Det er vigtig, at man tør forholde sig til, at det er stort, og at det tager mere end to til tre år at løse dette samfundsproblem. Mange af de initiativer, som jeg vil igangsætte, vil man måske først se effekten af om ti år.

Men for Maliina Abelsen er der ikke nogen vej udenom. For hvis en stor gruppe af landets børn og unge ikke har det godt, kan det i sidste ende true samfundets sammenhængskraft, og så kan man ligeså godt kigge i vejviseren efter et bære dygtigt selvstyre. Derfor er hun også glad for at tilhøre en regering, der ikke ‘drifter’ eller ‘lappeløser’ sig ud af problemerne, som hun formulerer det, men er klar til at gøre noget ved problemerne.

Med den nye finanslov, der lige er blevet vedtaget, vil Grønlands Selvstyre bruge yderligere 25 millioner kroner på børne- og ungeområdet, også de næste år frem. Og stigningen er sket på en finanslov, der bliver betragtet som den strammeste i mange år i Grønland. Midlerne skal fortrinsvis gå til en forbedret indsats mod seksuelt misbrug, øget uddannelsesindsats til de ansatte, bedre indsamling af data og dokumentering af indsatsen og en kampagne for at få flere til at tage et socialt ansvar.

Social bevidsthed skal være in
Maliina Abelsen fandt hurtig ud af, at vil man hjælpe de svage børn, skal man dreje på mange håndtag på én gang, for problemet er meget komplekst. Der er mange faktorer, som spiller ind og kan få betydning for, om et barn får en lykkelig og tryg opvækst eller ej: skolegang, boligstandard og forældrenes beskæftigelse, økonomi og evne til at tage vare på barnet.

–Derfor rækker udfordringerne også langt ind i mine ministerkollegers områder. Der skal virkelig tænkes i helheder, hvis vi skal have bugt med problemer, som vi skal være fælles om at løse, fremhæver Selvstyrets sociale stemme, der gerne påtager sig den opgave at svinge håndtasken over for sine kolleger i Naalakkersuisoq (regeringen, red.), hvis de ikke lader sig overbevise første gang om det rigtige i denne fremgangsmåde.

For at få fremmet det børnevenlige budskab vil hun udarbejde en børne- og ungestrategi, der helt tydeligt peger på, hvad der skal ske, og hvordan samarbejdet skal fungere med de andre departementer. Baggrunden for manøvren er ligeledes en erkendelse af, at hendes eget departement ikke kan løse det store samfundsproblem alene – alle departementerne må træde til med en hjælpende hånd. Men det stopper ikke her.

–Vi må erkende, at vi ikke kan lovgive os ud af det. Befolkningen skal også blive bedre til at tage et socialt ansvar. Vi vil lave en kampagne, der viser, at det skal være in at udvise et socialt ansvar, men kampagnen skal også anerkende det arbejde, som de mange frivillige allerede nu laver, forklarer Maliina Abelsen, der har en klar forventning om, at kampagnen nok skal vække de mange slumrende sociale kræfter i live, som hun oplever i det grønlandske civilsamfund:

–Når vi byder dem op til dans, er jeg sikker på, at de gerne vil være med.

Ildsjælene gør forskellen
En af Maliina Abelsen mange ønsker til initiativer, da hun satte sig til rette i ministerstolen, var at få igangsat en undersøgelse af, hvorfor nogle familier, børn eller børnehjem fungerer godt og andre ikke. Målet med en sådan analyse er at finde ud af, hvad der virker og at overføre disse gode praksisser til de områder, som fungerer mindre godt.

–Jeg oplever, når jeg er ude og besøge børnehjem, at der er mange, som gerne vil høre, hvordan de gode steder gør det, forklarer Maliina Abelsen og nævner Uummannaq Børnehjem som et eksempel, der ofte bliver positiv fremhævet (se artiklen på side 4, red.).

Ifølge Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender er børnehjemmet i Uummannaq et godt eksempel på, at det godt kan lykkes, og at det hele ikke er så sort, som det ofte bliver beskrevet i medierne.

–Når man tænker på den baggrund, som mange børn har med i bagagen, når de ankommer til Uummannaq Børnehjem, er det helt utroligt, hvor godt det går med dem bagefter. Måske kommer de ikke på universitetet, men de får et liv, der er værd at leve, siger en tilfreds Maliina Abelsen og tilføjer i samme åndedrag, at en blandt mange grunde til børnehjemmets succes er stedets mange ildsjæle:

–Det er ildsjælene, der gør forskellen. Og derfor skal vi blive bedre til passe på dem, så de ikke brænder ud. Når jeg er ude og besøge institutioner og oplever deres arbejde, kan jeg få helt sved på panden ved at tænke på, hvis de ikke var der. Nogle gange udgør de hele fundamentet for institutionen.

Selvom hun har planer om at søsætte mange initiativer på børneområdet, indrømmer Maliina Abelsen dog, at hun i sit stille sind godt kan gruble over, ‘hvordan f… vi får vendt denne supertanker’, som hun kort og kontant formulerer det. Tanken strejfer hende særligt, når hun har haft en lang arbejdsdag på 18 timer.

Men det får hende ikke til at stoppe med det (livs)vigtige arbejde – nærmest tværtimod. Også i Selvstyrets ministerkontorer er det ildsjæle, der kan gøre en forskel.