icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Hjælpeord

Nye ord i det nye årtusinde

Dansk Sprognævn har registreret 194 nye ord, der er opstået i det danske sprog siden indgangen til år 2000. Vi har plukket i listen og fundet de ord, der kan tages i munden, når snakken går om børn, unge, udsatte, kriminelle og etniske minoriteter

  • Af Maria Rørbæk
  • 26-2009 /

a

atgeneration, @­generation  (2001) (udt. snabel-a-generation el. atgeneration) generation der er vokset op med computere, internet m.v..

b

bandepoliti (2008) særlig politienhed, der skal tage sig af bandekriminalitet.
bekymringsbrev (2001) brev politiet sender til forældrene, hvis deres børn er på vej ud i kriminalitet.
besvimelsesleg (2003) leg der går ud på at få hinanden til at besvime, enten via et hårdt tryk på brystet eller ved at presse på halspulsåren.
betweenager, tweenager (2001) person der befinder sig mellem barndom og teenagealderen; før-teenager.
bingedrinking (2002) det at drikke meget alkohol på kort tid.
bonusfar (2001) mand som ens mor er gift med eller bor sammen med; stedfar.  
brunt bud (2001) person der bringer hash ud.
burkini (burqini ®) (2007) heldækkende badedragt til muslimske kvinder.

c

curlingforældre (2000) forældre som overbeskytter og overforkæler deres børn ; udbredt ifm. bent Hougaard: Curlingforældre og servicebørn, 2000.
cutter (2004) person der skærer i sig selv, fx pga. psykiske problemer.

d

dotcomgeneration (2000) generation der er vokset op med computere, internet mv.
drugrape (2003) voldtægt hvor offeret er bedøvet med narkotika.
drukkort, sprutkort (2004) legitimationskort som unge skal bruge til at dokumentere, at de er over 16 år, hvis de vil købe tobak eller spiritus i butikker.
dumpsterdiving (2004) det at gennemrode affald for at lede efter fx mad.

e

elevplan (2005) dokument som udarbejdes på en folkeskole om hver enkelt elev, og som indeholder oplysninger om elevens styrker og svagheder i samtlige fag.
e­parat (2000) i stand til at bruge internettet til forskellige opgaver.
etnolekt (2000) variant af fx dansk der tales af (unge) indvandrere.

f

flashmob (2003) forsamling af (unge) mennesker der udfører meningsløse handlinger, som de på forhånd har aftalt, fx via mobiltelefon eller e-mail
flokrøveri (2000) røveri begået af en flok unge, især mod andre unge.
forklædeydelse (2003) lav kontanthjælp til hjemmegående (indvandrer)kvinder.  
fremmedrocker (2003) rocker af anden etnisk oprindelse end dansk; lanceret i beg. af 2003 af Ekstra Bladet ifm. en artikelserie

H

halalhippie (2000) person som i et misforstået forsøg på at være tolerant over for indvandrere forsvarer reaktionære træk i indvandrerkulturen; ordet er dannet af politikeren naser khader og udbredt ifm. naser khader: Khader.dk, 2000.
happy slapping (2005) vold filmet med mobiltelefon.
helikopterforældre (2005) forældre der blander sig i deres voksne børns uddannelse, arbejde m.v.
hjemmekartoffel (2003) person som opholder sig meget hjemme
hjemmerøveri (tilfældigt citat fra 2005; først almindeligt fra slutningen af 2007) brutalt røveri i et privat hjem.
hvidt bud (2002) person der bringer narkotika ud.

K

kærlighedsflygtning (2003) person der må søge tilflugt i et andet land for at leve sammen med sin kæreste eller ægtefælle

l

liggedag (2006) (ny betydning) dag hvor beboerne på et plejehjem må blive i sengen.
lovecard (2001) visum der skal give danske statsborgeres udenlandske kærester ret til 12 måneders ophold i Danmark.
lømmelpakke (2000) en række samlede initiativer over for unge kriminelle.

m

mobilmobning, sms­mobning (2002) mobning via mobiltelefon.
mobilporno, mobilpornografi (2002) porno via mobiltelefon

p

parkour (2005) ekstremsport der går ud på at komme direkte, hurtigt og elegant fra et sted til et andet uden brug af hjælpemidler.
potterisme (2003) hvad der har med romanfiguren Harry potter at gøre.
professionshøjskole (2007) højere læreanstalt der samler en række mellemlange uddannelser.

r

ready to drink, RTD­drik, Rtd­drink (2002) færdigblandet drik af alkohol og sodavand.

S

servicebarn (2000) barn som overbeskyttes og overforkæles.
sharialån (2003) rentefri lån til muslimer.
sorgpolitik (2001) politik der skal tage hånd om mennesker (især børn), der er påvirket af sorg, fx i forbindelse med dødsfald i familien
spermhund (2005) politihund der er trænet til at opsnuse sædrester til brug ved opklaring af voldtægtsforbrydelser.
spøgelsespatient (2007) borger som pga. lægemangel ikke er tilknyttet en praktiserende læge.

t

toothing (2004) det at finde sexpartnere (i et tog) via mobiltelefon; ordet er dannet til teknologistandarden bluetooth, som de fleste moderne mobiltelefoner og lommecomputere er udstyret og som bruges til at forene disse enheder. opkaldt efter den danske konge Harald blåtand, der jo forenede Danmark og norge.
tuneserlov (2008) lov der pålægger personer på tålt ophold en daglig meldepligt til myndighederne.

v

visitationszone (2004) område hvor politiet har ret til at visitere for fx knive uden mistanke. voldsrus (tilfældigt citat fra 1991, men først almindeligt fra 2000 og frem) vold som eskalerer og udføres som i en rus.

W

wii­itis, wii­titis (2007) skade som er forårsaget af overdreven el. forkert brug af spillekonsollen Wii.

y

yngrebyrde (2002) samfundsøkonomisk belastning pga. stigende udgifter til børn og unge.

tal

24­års­regel (2002) regel der forbyder personer under 24 år at hente en ægtefælle til Danmark.
450­timers­regel (2008) regel der går ud på at gifte kontanthjælpsmodtagere begge skal have haft arbejde i 450 timer i løbet af en periode på to år for at få udbetalt kontanthjælp.