Kaldet til det sociale arbejde
Det katolske kald præger det irske sociale system, siger en dansk socialpædagog, der har arbejdet i Irland siden 1999. Hun mener, at det irske system er mere menneskeligt end det danske – men også grænseoverskridende på flere måder
Umiddelbart ligner stedet et dansk bo-tilbud for handicappede. I en stor, flot villa, omkranset af en nydelig have i et irsk villakvarter, bor der en håndfuld voksne med autisme og asperger. De bliver passet og plejet døgnet rundt af et personale på ti medarbejdere. I dagtimerne er brugerne aktiveret i forskellige projekter, som skal være med til at fremme deres udvikling.
Men bag facaden gemmer der sig en anderledes tilgang til, hvordan man driver en social institution. I Irland bliver de sociale opgaver på handicap-området hovedsagligt varetaget af enten de religiøse organisationer eller de såkaldte non-profit-organisationer, hvor staten betaler for de leverede sociale ydelser. Med andre ord: En udlicitering af de sociale opgaver.
Og desuden bliver det sociale arbejde – i forlængelse af den religiøse forankring – stadigvæk betragtet til en vis grad som et kald.
Et af bostedets ti ansatte er teamleder Herle Mette Andersen. Siden 1999 har hun bestridt forskellige stillinger som socialpædagog på irske sociale institutioner – kun afbrudt af få ophold i Danmark. Hendes aktuelle arbejdsplads er en non-profit-organisation, RehabCare, som er en vidtforgrenet organisation, der leverer ydelser lige fra dag- og døgntilbud til støtte i eget hjem og aflastningstilbud.
M
ere ‘menneskeligt’
Selvom de kirkelige organisationer har et religiøst udgangspunkt, bliver de i dag ledet efter moderne principper. Eksempelvis var organisationerne tidligere drevet af præster og nonner, men nu er de udskiftet med faguddannede personer. Men det katolske kald gennemsyrer stadigvæk de sociale institutioner – uanset institutionernes religiøsitet.
Herle Mette Andersen kommer med et eksempel på, hvordan det kommer til udtryk:
-Hvis brugerne har behov for at komme på ferie, og der ikke er penge til det, så kan personalegruppen godt beslutte at tage af sted alligevel. Det betyder, at vi som personale accepterer at gå glip af en række tillæg, så der kan blive råd til turen, siger socialpædagogen og fortsætter:
-Personlig synes jeg, at det er et meget menneskelig træk ved det irske system, idet man sætter brugernes behov, og ikke sig selv, i centrum. Men jeg er da godt klar over, at man i Danmark vil blive betragtet som skruebrækker, hvis man gjorde det samme.
Nu skal medarbejderens opfattelse af kald ikke betragtes som elastik i metermål, hvor ledelsen på institutionerne bare kan trække på deres velvilje i ubegrænset omfang, når pengekassens bund kan anes. Det sker, ifølge Herle Mette Andersen, kun i de tilfælde, hvor opgaven ligger uden for deres kerneområde, eksempelvis en ferie til Wales med brugerne. Her har hun selv været med et par gange – uden tillæg.
G
rænseoverskridende
Ifølge den danske socialpædagog, der har tabt sit hjerte til den grønne ø, er en del af forklaringen på accepten af ‘gratis arbejde’, at fagforeningerne er meget svage i Irland. Eksempelvis er der ikke èn fagforening, der udelukkende organiserer socialpædagogerne, og som specifikt kæmper deres sag. Hun er selv medlem af en fagforening, der har en masse faggrupper under sig, og som varetager interesser for medarbejdere – lige fra byggebranchen til sundhedssektoren og produktion. Det betyder, at den forholdsvis lille gruppe af socialpædagoger nemt bliver væk i den store helhed, og det vanskeliggør et tilhørsforhold til en fagforening.
Et anden menneskeligt træk ved det irske er, at skellet mellem det professionelle, personlige og private, i højere grad end i Danmark, er udvisket. Når en af brugerne fylder rundt, sker det ofte, at medarbejderne bliver inviteret af brugernes familie til denne private sammenkomst.
-Jeg har været med til en 18-års-fødselsdag. Men jeg må indrømme, at det er lidt for grænseoverskridende for mig, og at det bliver for personligt, siger Herle Mette Andersen, der tilføjer, at det er en holdning, hun deler med en beskeden del af hendes irske kollegaer.
F
lere ufaglærte pædagoger
Som en konsekvens af den svage tradition for fagforeninger i Irland er der i ansættelsesforholdet kun én form for pædagoger – modsat i Danmark, hvor man opererer med både ufaglærte pædagogmedhjælper og uddannede pædagoger.
Derfor modtager de irske pædagoger en enslydende løncheck – uanset om de har en uddannelse eller ej.
Men det er stadigvæk en fordel at tage en uddannelse som pædagog, da nogle organisationer kun ansætter uddannede pædagoger, eller hvis man har ambitioner om at blive teamleder eller manager.
Denne ligestilling mellem de ufaglærte og uddannede pædagoger er ikke helt uproblematisk, konstaterer Herle Mette Andersen. Og problemet bliver ikke mindre af, at antallet af ufaglærte pædagoger i Irland er en del højere end i Danmark, nærmest fifty-fifty i gennemsnit på nogle arbejdspladser.
På den måde ‘fylder’ de to grupper lige meget. Udfordringerne kan eksempelvis opstå i forbindelse med personalemøderne.
-Ved de pædagogiske diskussioner kommer forskellene mellem de ufaglærte og uddannede op til overfladen, fordi de to gruppers måde at tænke pædagogik på er forskellig ligesom måden at formulere sig på. Det betyder længere diskussioner, fordi man som uddannet pædagog skal forklare de bagvedliggende grunde til det, man siger, siger den danske teamleder, der i samme åndedrag tilføjer, at en god mødeleder kan medvirke til at reducere konflikterne og skabe en god stemning ved møderne.
Men de pædagogiske forskelle kan også opstå i dagligdagen, når gulvet skal vaskes.
-Det kan ske, at en ansat beder brugerne om at gå ind og se fjernsyn, så den pågældende hurtig kan få vasket gulvet uden at inddrage brugerne
-udelukkende med det formål, at den ansatte så hurtigere kan komme hjem. Denne samlebåndstankegang berører mig, idet det er nedværdigende over for brugerne. Man skal huske på, at det er deres hjem, og det skal man acceptere, siger Herle Mette Andersen, som gerne vil sætte en fed streg under, at det bestemt ikke gælder alle de ufaglærte – og at denne holdning også kan forekomme blandt de uddannede.