Social kapital giver mening
Med begrebet social kapital har vi fået et værktøj, der dokumenterer og synliggør de vigtige elementer, en organisation råder over.
I begyndelsen af april fremlagde Arbejdsmiljørådet sine resultater med at samle viden og erfaringer om begrebet social kapital i en hvidbog.
Social kapital lyder jo umiddelbart som en modsætning, eller en noget ulden omskrivning af, at man gerne vil kunne måle og veje de bløde værdier i en virksomhed. Men det er meget mere end det.
Social kapital bliver defineret som “den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave”. For at kunne løse kerneopgaven, kræver det, at medlemmerne af organisationen kan samarbejde, og at samarbejdet bygger på et højt niveau af tillid og retfærdighed. De tre elementer, tillid, retfærdighed og samarbejde, er fundamentet i organisationens sociale kapital. Al forskning og erfaring viser, at den sociale kapital har en positiv indflydelse på både arbejdsmiljø, produktivitet og kvalitet. Der er derfor al mulig god grund til at få begrebet social kapital ind under huden. Også på vores socialpædagogiske arbejdspladser.
Hvidbogen dokumenterer, at de arbejdspladser, hvor den sociale kapital er høj, der er kvaliteten af kerneydelsen også høj, arbejdsmiljøet godt og sygefraværet lavt. Et konkret eksempel på en arbejdsplads hvor vi ser frugten af høj social kapital, er Strandvænget, som er omtalt i dette nummer af Socialpædagogen.
Med begrebet social kapital har vi fået et værktøj, der dokumenterer og synliggør de vigtige elementer, en organisation råder over. Hvidbogen indeholder eksempler på, hvorfor det giver mening at tale om social kapital, og hvordan man øger mængden af social kapital. Det er ikke alene interessant, når det handler om arbejdsmiljø, men også i langt bredere sammenhæng, når det handler om vores samfunds evne til at takle de udfordringer, vi står overfor. Hvidbogen får dermed en vægt, der ikke er til at overse. Og det giver også vægt, at arbejdsgiverne har været involveret i arbejdet.
Social kapital er på sin vis en konkretisering af, hvad vi har gjort på vores arbejdspladser i lang tid. Nemlig en anerkendelse af, hvad der er til stede af ressourcer på arbejdspladsen, en registrering af den viden og erfaring, der er til stede. Og en praktisk udnyttelse af det i det daglige arbejde. Det er vores styrke, at vi på den måde kender metoden. Og det bliver til vores fordel, at alle parter på arbejdsmiljøområdet nu anerkender og tilslutter sig metoden med at registrere den sociale kapital som et væsentligt parameter for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
På den måde falder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs hvidbog om social kapital som en appelsin i vores turban. Det rimer nemlig så fint på, at vi i denne kongresperiode har besluttet at holde fokus på arbejdsglæden på vores arbejdspladser.