Flere socialpædagoger på vej ind i byrådene
27 socialpædagoger kan fra nytår tage plads i 20 forskellige byråd. Det er syv flere end ved kommunalvalget i 2005. Forbundsformand Kirsten Nissen er glad for socialpædagogernes indtog
Ikke færre end 27 socialpædagoger blev ved kommunalvalget den 17. november valgt ind i 20 forskellige byråd. I et enkelt byråd, Guldborgsund Kommune, blev der endda valgt tre socialpædagoger ind.
De 14 af dem er kommet ind for Socialistisk Folkeparti, 10 fra Socialdemokraterne, en fra Ven stre, en fra Det Radikale Venstre og en fra en lokalliste, liste G i Guldborgsund. Derimod er der ikke kommet socialpædagoger ind i regionsrådene denne gang mod to i 2005.
Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen, er glad for socialpædagogernes indmarch i byrådene og ønsker dem held og lykke på vejen:
–Jeg er utrolig glad for, at så mange socialpædagoger stillede op til kommunalvalget. Det vidner om socialt engagement og vilje til at lægge et stykke politisk rugbrødsarbejde i at gøre kommunerne bedre.
–Og det er godt, for der er brug for socialpædagoger i byrådene rundt omkring. Også selv om de ikke alle udelukkende vil beskæftige sig med det sociale område, så vil de kunne kvalifi cere den løbende debat på det særlige sociale område og spille en væsentlig og fagligt forsvarlig rolle, når kommunerne skal prioritere på området.
–Så det glæder mig, at der nu er 20 kommuner, der med valget den 17. november er blevet beriget med socialpædagoger på den politiske arena, siger Kirsten Nissen.
Yderligere 41 socialpædagoger stillede op til kommunalvalget og/eller regionsvalget, men kom altså ikke ind.
Bekæmpe nedskæringer
En af de valgte socialpædagoger er Niels Paaskesen, der er TR ved Handicapområde Guldborgsund, og er valgt ind Guldborgsund Byråd for SF. Og her får han selskab af hele to fagfæller, Arne Jensen, også SF, og Martin Lohse fra liste G, Nyt Guldborgsund.
–Jeg vil naturligvis kæmpe for det socialpædagogiske område og i det hele taget bekæmpe sociale nedskæringer, siger Niels Paaskesen.
–Men det bliver desværre i opposition sammen med Socialdemokraterne. For vi ville altså ikke gå i alliance med Dansk Folkeparti for at få borgmesterposten. Så vi må forsøge at føre en konstruktiv kommunalpolitik og ansvarlig socialpolitik fra den anden fløj, siger Niels Paaskesen, der ved redaktionens slutning ikke vidste, hvilket politisk område han skal arbejde med, da der endnu ikke var foretaget konstituering.
De blev valgt Inge Berg Hansen, Kalundborg Kommune Socialdemokraterne Henrik torsten larsen, Solrød Kommune Socialistisk Folkeparti Christina Thorholm, Hillerød Kommune Det Radikale Venstre Susan Stauersbøl, Frederikssund Kommune Socialistisk Folkeparti Poul Reher Jensen, Gladsaxe Kommune Socialistisk Folkeparti Betina Skovby, Herlev Kommune Socialistisk Folkeparti Jørgen Rasmussen, Lolland Kommune Socialistisk Folkeparti Arne Jensen, Guldborgsund Kommune Socialistisk Folkeparti Martin Lohse, Guldborgsund Kommune Liste G, nyt Guldborgsund Niels Paaskesen, Guldborgsund Kommune Socialistisk Folkeparti Karin O. Jørgensen, Vordingborg Kommune Socialistisk Folkeparti Kaj Johansen, Middelfart Kommune Socialdemokraterne Mogens Stampe, Svendborg Kommune Socialistisk Folkeparti Brian Dybro, Odense Kommune Socialistisk Folkeparti Christian Skov Frederiksen, Odense Kommune Socialdemokraterne Vagn Hansen, Faaborg-Midtfyn Kommune Socialistisk Folkeparti Jos Bisschop, Faaborg–Midtfyn Kommune Socialdemokraterne Kurt Christensen, Nordfyns Kommune Venstre Børge nielsen, Nordfyns Kommune Socialdemokraterne Peter Skov Kristensen, Brønderslev Kommune Socialdemokraterne Jane grøn, Mariagerfjord Kommune Socialdemokraterne Bodil Pedersen, Holstebro Kommune Socialdemokraterne Karsten Filsø, Holstebro Kommune Socialistisk Folkeparti Erling Prang, Silkeborg Kommune Socialdemokraterne Karin Houmann, Struer Kommune Socialdemokraterne Diana Mose Olsen, Esbjerg Kommune Socialistisk Folkeparti Jørgen Boesen Andersen, Esbjerg Kommune Socialistisk Folkeparti Finn T Hansen, Region Syddanmark, Socialistisk Folkeparti |