icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kommuneaftale

Blandet modtagelse

Kommunerne generelt tilfredse med aftalen, mens for eksempel Socialdemokraterne kalder den en de mest skrabede, der længe er set

  • Af Kurt Ladefoged
  • 13-2009 /

Formanden for Kommunernes Landsforening (KL) Erik Fabrin (V) er ikke overraskende tilfreds med den aftale om kommunernes økonomi, han har indgået med regeringen. Han hæfter sig blandt andet ved det høje kommunale anlægsniveau, som bliver muligt fra næste år.

-I 2010 kan vi bygge og renovere for 20 milliarder kroner og samtidig slipper vi af med det snærende anlægsloft, der har været en sten i skoen for mange kommunalbestyrelser.

KL’s formand er også tilfreds med udfaldet af et af hovedtemaerne under forhandlingerne – nemlig indsatsen på det specialiserede område over for børn, unge og voksne handicappede:

-Med aftalen har vi sikret, at kommunerne i 2010 samlet set kan arbejde ud fra en økonomisk ramme, der gør det muligt at håndtere de aktuelle udgifter på det specialiserede sociale område.

-Men jeg vil understrege, at de seneste års høje vækst på området ikke kan fortsætte. Her markerer 2010-aftalen et skift.

I kommunerne skal vi fokusere endnu mere på at styre udgifterne. Og regeringen vil bakke kommunerne op og afholde sig fra initiativer, som lægger hindringer for en strammere styring, fastslår Erik Fabrik.

På Christiansborg kalder Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov aftalen for en af de mest skrabede kommuneaftaler, der længe er set. Aftalen er i vid udstrækning et forsøg fra regeringen på at lave brandslukning på en række af dens egne fejlslagne indsatser, mener han.

-Kommunerne har i disse år store udgifter til det specialiserede socialområde, herunder specialundervisning i folkeskolen, tvangsfjernelser og hjælp til handicappede. Kommunerne havde forud for forhandlingerne vurderet behovet til et løft på 2,2 milliarder kroner i 2010. Regeringen gav dem 1,3 milliarder kroner.

-Aftalen betyder derfor, at kommunerne nu skal spare cirka 1 milliard kroner og dermed forringe den hjælp, de mest udsatte grupper i vores samfund har krav på. Hvis ikke kommunerne vil forringe hjælpen til vores mest udsatte grupper, skal pengene findes ved besparelser på for eksempel maden på plejehjemmene, ringere forhold for børnene i  børnehaven og folkeskolen, siger Morten Bødskov.

Han bebuder, at Socialdemokraterne vil stemme blankt, når aftalen kommer op i Finansudvalget i Folketinget.

Hos SF har partiets medlem af KL’s bestyrelse stemt nej til aftalen, oplyser SF’s finansordfører Ole Sohn:

-Den nye aftale betyder serviceforringelser i kommunerne til næste år. Således har kommunerne fået i milliard kroner mindre, end der er behov for på det specialiserede sociale område. Når de stigende udgifter på det sociale område ikke bliver dækket ind, må kommunerne spare på folkeskolen, daginstitutionerne og ældreområdet, hvis der ikke skal ske forringelser for udsatte børn og unge. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, siger Ole Sohn.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik