Fortsat stram økonomi på det særlige sociale område
De seneste års stigende udgifter på det specialiserede sociale område skal stoppes, hedder det i den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne. Det lyder bekymrende siger Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen
Efter flere dages vanskelige forhandlinger indgik regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) natten til den 16. juni en aftale om det kommende års kommunale økonomi. Kommunerne har i dagene op til aftalen stadig mere højrøstet gjort opmærksom på, at de ikke kan få økonomien på det sociale område til at slå til.
Med aftalen får kommunerne da også dækket en del af de stigende udgifter ind, idet det særlige sociale område får tilført ekstra 0,8 milliarder kroner allerede her i 2009. Kommunerne får forhøjet deres bloktilskud med 800 millioner kroner samtidig med, at de får lov til at beholde de 1,4 milliarder kroner, som de vil modtage i ekstra refusion for dyre enkeltsager – også kaldet den Centrale Refusionsordning. De penge skulle ellers være modregnet i bloktilskuddet.
Med de ekstra 800 millioner kroner bør kommunerne ikke få brug de nedskæringer på det særlige sociale område, som mange allerede har bebudet her i år.
Aftalen betyder også, at kommunerne kan planlægge finansieringen af det det særlige sociale område med udgangspunkt i dette højere niveau, når de lægger budgettet for 2010.
Desuden bliver der på de samlede kommunale serviceområder i 2010 tilført en ramme på 500 millioner kroner til yderligere serviceløft.
K
ortsigtet aftale
Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen er glad for, at parterne nu er nået til enighed. Men samtidig finder hun aftalen meget kortsigtet:
-Der er jo udelukkende tale om lappeløsninger, der måske kortsigtet giver ro på bagsmækken. Det vi har brug for er imidlertid, at der for alvor bliver sat lup på finansieringen af det særlige sociale område, så kommunerne fremover kan føre en ansvarlig og rigtig socialpolitik uden at være bundet på hænder og fødder, siger Kirsten Nissen.
Regeringen og kommunerne signalerer i aftalen, at de seneste års vækst på det særlige sociale område ikke må fortsætte, og at der skal fokus på at styre udgifterne. Det udspil finder Kirsten Nissen bekymrende:
-Det er klart, at man ikke skal lade udgifter løbe løbsk. Derfor har Socialpædagogerne også længe foreslået, at vi ser på alternative modeller, når vi skal se på finansieringen af området i forbindelse med Barnets Reform.
-Det særlige sociale område bør friholdes for de stramme servicerammer, for det er uholdbart, at kommunerne hvert år skal stå med hatten i hånden og bede om hjælp til at lappe hullerne. Det ville give bedre mening at lægge det særlige sociale område ind under budgetgarantien, så kommunerne ikke bliver straffet for deres indsats over for de udsatte grupper, siger Kirsten Nissen.
P
risen er mere styring
Tilførselen af de ekstra midler til det særlige sociale område har imidlertid også sin pris. Både regeringen og kommunerne er nemlig frustrerede over det høje og stigende udgiftsniveau på både børne-ungeområdet og voksen-handicapområdet.
Områderne udgør nu 40 milliarder kroner eller 20 procent af de samlede kommunale serviceudgifter. Men der bliver ikke lagt op til en ændret finansieringsmodel, sådan som Socialpædagogerne har foreslået. I stedet understreges det i aftalen, at kommunerne bør være i stand til at prioritere opgaverne inden for rammerne af de samlede serviceudgifter “inden for lovgivningens rammer”, som det hedder.
Men prisen er nogle markante og indgribende initiativer til mere stramt at styre det særlige sociale område.
Et af de mest markante indgreb bliver, at regeringen til efteråret vil stille forslag om, at betalingskommunen reelt bliver handlekommune. Det vil sige, at al visitationskompetence overflyttes fra den kommune, der driver et tilbud, til den kommune, der har en borger placeret i tilbuddet.
Årsagen til det initiativ er, at den kommune, der har en borger anbragt, er frustreret over, at kommunen, der driver tilbuddet, kan skrive regninger ud til dem i løbet af året. Man stoler altså ikke på hinanden i kommunerne, sådan at forstå, at man ikke tillægger hinanden tilstrækkelig faglig kompetence til at træffe de rigtige beslutninger for borgeren.
Socialpædagogerne frygter, at det kan medføre et enormt bureaukrati og langsomme beslutningsgange og dermed besværliggøre de socialpædagogiske initiativer ude på det enkelte sociale tilbud til skade for den enkelte borger.
En ændring vil samtidig være i modstrid med intentionerne i den sociale servicelov, der forudsætter, at de faglige beslutninger skal træffes så tæt på og i samarbejde med borgeren som muligt.
Et andet element i aftalen er, at regeringen og KL vil se på ændrede styringsmuligheder og incitamentsstrukturer på området – herunder rammeaftaler, takster og køb af pladser.
Med det initiativ åbnes der op for store ændringer i det lovgrundlag, der ligger i kommunalreformen på det særlige sociale område. Kommunerne vil gerne af med rammeaftalesystemet og de omkostningsbestemte takster. Modsat ønsker staten ikke at slippe de stramme centrale styringsmuligheder – tværtimod.
Så resultatet af initiativet kan både blive en fare for forværringer og give muligheder for forbedringer. Socialpædagogerne vil følge såvel lovgivningsinitiativerne og initiativerne til de ændrede styringsmuligheder meget nøje.
På anlægssiden rummer aftalen en fordobling af investeringsniveauet, så kommunerne må bruge mindst 4 milliarder kroner mere i 2010 end hidtil forudsat. Desværre er sociale botilbud og handicapboliger ikke nævnt direkte i aftaleteksten, selv om Socialpædagogerne i en undersøgelse tidligere på året netop dokumenterede, at der var et efterslæb på dette område på 1,1 milliarder kroner.
Området indgår dog i KL’s egen investeringsplan for de kommende år med 0,8 milliarder.