Ideologi afgør om opgaver privatiseres
I dag bruger kommunerne gennemsnitlig hver fjerde skattekrone til at købe serviceydelser fra private leverandører. Det skyldes blandt andet krav fra VK-regeringen
Hvem skal levere madpakken til børnehaven? Hvem skal gøre rent i offentlige institutioner? Hvem skal stå for ældreomsorgen?
Det afhænger i høj grad af, hvilken partifarve borgmesteren har og dermed råder over flertallet i kommunalbestyrelsen. Det fremgår af LO’s ugebrev A4 nummer 23.
Ugebrevet skriver, at siden VK-regeringen indtog ministertaburetterne i 2001, har private leverandører i stigende omfang bevæget sig ind på hidtidige offentlige opgaver. Alene fra 2006 til 2008 steg værdien af de opgaver, kommunerne sendte i udbud med 17,5 milliarder kroner – til et samlet beløb på knap 53 milliarder kroner i 2008.
Men det er ikke kun prisen, der afgør, om en kommunal opgave skal løses af private hænder eller af de offentligt ansatte. Det er også partifarve, der afgør valget, skriver ugebrevet.
-I sidste ende er det et politisk spørgsmål, om man vil konkurrenceudsætte de offentlige opgaver eller ej. De borgerlige mener, at private leverandører kan gøre det lige så godt som kommunale, mens Socialdemokraterne og SF mener, at man har mere styr på opgaverne, hvis man holder dem i kommunen, siger Anders Brinch Larsen, direktør i Miljø & Teknikforvaltningen i Norddjurs Kommune, som sender færrest offentlige opgaver i udbud.
Et studie foretaget af Anvendt Kommunal Forskning (AKF) tegner det samme billede, at blandt andet borgmesterens partifarve har en signifikant betydning for, om kommunen i højere eller mindre grad udbyder offentlige opgaver til private udbydere.
K
rav fra regeringen
Men uanset om kommunens lokale folkevalgte går med slips eller i sutsko, som ugebrevet udtrykker det, så står alle som én dog over for et krav fra regeringen og Kommunernes Landsforening (KL): Mere end en fjerdedel af de offentlige opgaver skal sendes i udbud.
Den seneste økonomiaftale indeholdt nemlig en beslutning om, at kommunerne i 2010 skal sende mindst 26,5 procent af de opgaver, der kan udliciteres, i udbud. Og her kan med nogle få undtagelser alt komme i spil.
Ugebrevet beskæftiger sig også med det paradoks, at hvis opgaverne ved at blive sendt i udbud bliver både bedre og billigere, hvorfor tøver kommunerne så med at gøre det?
Det har professor Niels Blomgren-Hansen fra det økonomiske institut CBS et muligt svar på:
-Når så få kommuner udliciterer skyldes det nok mest af alt, at der ikke ligger en masse guld på gaden, der venter på at blive samlet op. Flere virksomheder har indset, at de ikke kan tjene penge på ældreomsorg eller daginstitutioner.
-Så er det jo mærkeligt at presse kommunerne til at skulle udlicitere en vis mængde opgaver, hvis de har fundet ud af, at det er en dårlig idé, siger Blomgren-Hansen.
Tendensen tyder da også på, at udviklingen går den modsatte vej, fordi kommunerne efter kommunalreformen begynder at trække opgaver tilbage og begynder at opbygge egne virksomheder til at løse opgaverne.