icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Profeti

Nyt år - nye profe10´er

Et nyt år truer, som man siger. Og hvorfor ikke tage truslen ved hornene, kunne man tilføje, og tage brodden af det kommende år ved at forudsige en række centrale begivenheder? Det giver ro i sindet – sådan da – og tid til at fordybe sig i andre centrale elementer i livet. De bløde puder ovre i sofaen for eksempel.

  • Redaktionen
  • 26-2009 /

Velkommen til 2010-udgaven af Socialpædagogens spådoms-spøg – i år med det passende navn Årets Profe10.

Det er sådan lidt ungt og catchy at skrive det på den måde, og vi regner med på den lumske måde at kunne lokke lidt flere profet-aspiranter ud af busken end sidste år. Tænk på alle fordelene – ud over den med sofapuderne, vi allerede har nævnt.

Først og fremmest handler det om prestige:

Du kan føre dig frem over for både familie, venner og kolleger, for profetiske evner vejer ligesom lidt tungere end den allestedsnærværende paratviden, der er lavet et utal af brætspil og tv-programmer om. Paratviden er so last year, så meget yesteday. Det er profeti-genren af gode grunde ikke. Den er det modsatte: Så meget tomorrow, så meget next year!

Derfor, kære læser, handler det nu om at gå ind, helt ind, i sindet og ligesom mærke godt efter. Kræng din indre profet ud og udsig din vision om de ti nedenstående sager.

1. profeten udpeges i blad nr. 25/2010, der udkommer den 10. december 2010

Årets profe10

1. Er Karen Ellemann med udgangen november 2010 fortsat landets indenrigs- og socialminister?

Ja        Nej


2. 2010 er EU’s fattigdomsår – fører det til, at der i Danmark bliver indført en officiel fattigdomsgrænse?

Ja        Nej


3. Forbundets 15. kongres afholdes i november. Hvor stor en del af det kommende Forretningsudvalg udgøres efter kongressen af kvinder?

25%    50%    75%    100%


4. Gennemsnitsalderen blandt de delegerede på kongressen i 2008 var 50,4 år – vil den være lavere, højere eller den samme på årets kongres?

Lavere    Højere    Den samme


5. Bliver der inden 01.12.2010 indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om en form for overenskomst for familieplejere?

Ja        Nej


6. Hvor mange tillidsrepræsentanter deltager i alt på de fem regionale møder, der afholdes i løbet af maj 2010?

150-250    251-400    Flere end 400


7. Det lykkedes ikke i år, men er der pr. 01.12.2010 i Folketinget truffet en principbeslutning om at iværksætte en botilbudsreform?

Ja        Nej


8. Har Socialpædagogerne pr. 01.12.2010 flere medlemmer end pr. 01.12.2009?

Ja        Nej


9. Fra 2008 til 2009 steg antallet af ansøgere til de pædagogiske uddannelser – stiger tallet igen i efteråret 2010?

Ja        Nej


10. Kommer Danmark videre fra den indledende pulje ved sommerens VM i fodbold i Sydafrika?

Ja        Nej

Sådan deltager du:

Send dine svar i en mail til quiz@sl.dk – skriv blot numrene på spørgsmålene og dine svar samt dit navn, adresse og medlemsnummer/cpr-nummer. Vi skal have profetien senest mandag den 11. januar 2010.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik