Kosovos romaer kæmper for overlevelse
I Kosovos delte by Mitrovica lever romaerne en kummerlig tilværelse på bunden af samfundet – glemt af det internationale samfund og uden fremtidsudsigter. Socialpædagogerne fra Association for Peace Kosovo gør romaernes børns tilværelse mere tålelig
Der, hvor gaderne i Kosovos delte by Mitrovica begynder at flyde med affald, og husene er mere og mere forfaldne, kommer et pigtrådshegn til syne. Her i den serbiske del af byen ligger Cigansky Kamp (Sigøjnerlejren), som i løbet af de sidste fire år har været et hjemsted for omkring 1.000 mennesker af roma-afstamning.
Romaerne bor her i flere afgrænsede områder – adskilt fra den øvrige beboelse af et pigtrådshegn – i gamle nedlagte militærbarakker uden ordentlige sanitære forhold.
Hele området flyder med affald og gamle møbler, og romaerne lever her en kummerlig tilværelse uden arbejde, uden økonomiske midler og uden udsigter til, at situationen ændrer sig væsentligt i fremtiden.
Til trods for de deprimerende og umenneskelige forhold løber mange børn rundt og leger, og fylder det triste område med glædesskrig. Børnene har lige fået fri fra sommerskolen, og har – som alle andre børn, der har siddet flere timer på skolebænken – brug for at lege og for at røre sig.
Det er den humanitære organisation Association for Peace Kosovo, der driver sommerskolen.
Organisationens medarbejderstab i lejren består af seks personer, hvoraf tre har socialpædagogisk baggrund og tre er lærere, og projektet skal ifølge planerne fortsætte, indtil der er fundet en holdbar løsning på romaernes situation.
Aktiviteterne er finansieret af UNICEF og er tilrettelagt i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og romaernes egne repræsentanter. Formålet med projektet er at give børnene et større indhold i tilværelsen og gøre dem mere ressourcestærke på deres vej gennem skolesystemet.
Socialpædagog Marija Dragic er souschef på projektet og arbejder med planlægning og evaluering af aktiviteterne. Hun er ikke i tvivl om, at børnene får et stort udbytte af sommerskolen og er glade for den.
– Børnene har sommerferie, og deres forældre har ikke overskud til at tage sig af dem. Sommerskolen giver børnene mere indhold i deres liv og er en vigtig beskæftigelse for dem, fortæller Marija Dragic.
Aktiviteterne i sommerskolen foregår i til formålet opstillede container-bygninger, som indeholder tre klasselokaler og et administrationslokale. De er udstyret med legetøj, bøger, tegne- og maleredskaber og andet skoleudstyr. Aktiviteterne er delt op efter aldersgruppe og består blandt andet af undervisning i serbisk, kreative værksteder, fremvisning af film, og læsning af bøger.
Socialpædagog Dragana Milenkovic arbejder med aldersgruppen fire- til seksårige og er sikker på, at børnene nyder den omsorg og opmærksomhed, de får i sommerskolen.
– Børnene kommer fra belastede og ressourcesvage familier. De fleste af familierne har mange børn og kæmper konstant for overlevelse og har derfor hverken kræfter eller økonomiske midler til at tage sig af børnene. Vi giver børnene omsorg og tilbyder dem en bred vifte af aktiviteter, som de ikke har mulighed for at lave derhjemme. Vi tager os af dem på en anden måde, end de er vant til hjemmefra, og det værdsætter de, fortæller Dragana Milenkovic.
Hårde levevilkår
Mitrovica var før Kosovo-krigen i 1996 en multietnisk by, hvor albanere, serbere og romaer levede side om side uden nævneværdige problemer. Romaerne, dengang omkring 8.000 mennesker, havde deres eget kvarter, Roma Mahalla, som lå i den sydlige, og nu albanske del i byen. Krigen vendte op og ned på romaernes tilværelse. Roma Mahalla blev jævnet med jorden, og flere tusinde romaer blev drevet flugt.
En lille del af dem blev boende i Mitrovica og indkvarteret i militærbarakkerne og er siden mere eller mindre blevet glemt af både Kosovos myndigheder og det internationale samfund.
Kvarteret skal ifølge planerne genopbygges, så romaerne på et tidspunkt kan flytte tilbage, men det er de færreste i lejren, der tror på det. De fleste er desillusionerede og tror ikke på, at deres liv vil ændre sig i fremtiden. Det gør ikke de voksnes overskud til at tage sig af børnene større.
– Vi lever som dyr her. Vores situation er håbløs, vi har ingen uddannelse, intet arbejde og bliver diskrimineret af alle, fortæller Adnan, som er leder i lejren og hvis børn deltager i sommerskolen og de øvrige aktiviteter fra Association for Peace Kosovo.
De fleste familier består af op til 20 mennesker og lever i små rum uden vinduer, rindende vand og toiletforhold. Den eneste indkomstkilde for de fleste er børnepenge. Familierne får 15 euro per barn om måneden, og det er derfor attraktivt for familierne at have mange børn.
Marija Dragic er glad for, at Association for Peace Kosovos aktiviteter er med til at gøre de vanskelige levevilkår i lejren lidt lettere, i det mindste for børnene, og hun glæder sig over hvert et lille fremskridt og succes børnene opnår.
Flere programmer
Ud over det pædagogiske arbejde med børnene står Association for Peace Kosovo ligeledes for et madprogram, der sørger for, at børnene får sund, næringsrig kost. Området ligger tæt ved tidligere miner, hvor der indtil midten af 1990’erne blev udvundet bly. Jorden i lejren er derfor voldsomt blyforurenet. Den voldsomme forurening udgør en stor sundhedsmæssig risiko for beboerne – især for børnene.
– Vores madprogram startede i begyndelsen af i år og kører efter UNICEF og WHO’s retningslinjer. Formålet med projektet er, at børnene får ernæringsmæssigt sund kost, som styrker deres immunforsvar, så de bliver mere modstandsdygtige over for sygdom. Derudover er vores madprogram med til at gøre vores tilbud endnu mere attraktivt, så flere forældre vælger at lade deres børn deltage i vores aktiviteter, siger Marija Dragic og tilføjer, at interessen blandt forældrene er blevet målbart større, efter organisationens madprogram startede.
Sommerskolen er ikke den eneste aktivitet, Association for Peace Kosovo står for i Cigansky Kamp. Aktiviteterne fortsætter også, når sommerferien er slut, og børnene skal starte i skole. Her er pædagogernes arbejde især rettet mod at støtte børnene i deres skolegang og lette deres vej igennem uddannelsessystemet.
– Vi kører førskoleprogrammer for de børn, som endnu ikke er startet i skole. Det er aktiviteter og pædagogiske tiltag, som skal lette børnenes skolestart. For de større børn, som går i skole, er det hovedsageligt lektiehjælp eller for eksempel at hjælpe børnene, hvis de har problemer af en eller anden art, siger Marija Dragic og tilføjer:
– En vigtig del af vores arbejde, som gælder alle aldersgrupper, er at skabe en større sammenhæng mellem børnenes skolegang og hjemmet, blandt andet ved forældremøder og individuelle samtaler, siger hun.
Alt tyder på, at socialpædagogernes arbejde nytter. Tre børn fra organisationens program blev i år optaget på gymnasiet, og det ser Marija Dragic, som et klart bevis på, at organisationens aktiviteter styrker både børnenes faglighed og selvtillid.