Der er ingen vej udenom
Grønlands selvstyre bruger 25 millioner på at få sunde og trygge børn. ‘Det er vi simpelthen nødt til, ellers kan samfundet ikke hænge sammen’, siger socialministeren, der har pengene, men mangler socialpædagogerne
Der er ingen vej udenom. Vi er nødt til at gøre noget. Så klart udtrykker socialminister Maliina Abelsen fra det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit sig på spørgsmålet om, hvorfor Selvstyret i budgettet for 2010 har bevilget 25 millioner kroner ekstra til børnene. Pengene skal lægges oven i det normale børnebudget, som i forvejen er stort. Ekstrabevillingen skal bruges på at gøre en særlig indsats.
– Vi er fuldstændig overbevist om, at hvis vi ikke gør noget, så har vi ikke fremover et bæredygtigt Grønland. Vi har – i lighed med Danmark – en befolkningsudvikling med flere og flere ældre. Det betyder, at de børn og unge, der skal føre samfun det videre, skal være robuste. Hvis vi bare taber 10 procent, kan samfundet ikke hænge sammen. Det kræver et langt sejt træk, hvis vi skal have et bæredygtigt samfund om 10, 15 og 30 år, siger hun.
Hvis der ellers er politisk enighed om det, vil der også de efterfølgende år blive brugt tilsvarende summer på at give alle børn i Grønland en tryg og sund opvækst. Regeringen har allerede afsat pengene.
Der bliver tilsyneladende rigelig brug for den særlige bevilling. For halvandet år siden offentliggjorde SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd) undersøgelsen ‘Børn i Grønland’ af Else Christensen. Den viser, at selv om de fleste børn i Grønland har det godt, så er der et relativ stort mindretal af børn og unge, som mistrives. Således har 15 procent af pigerne og hele 25 procent af drengene i skolealderen trivselsproblemer. Der er ikke den store forskel i trivslen blandt børn fra byer og bygder, og der er ikke forskel de fire kommuner imellem.
Det er blandt andet tale om børn, som er uden for kammeratskabet, som hverken er glade for livet eller for skolen. Børn, der udsættes for seksuelle overgreb og for vold. Børn, der har forældre med misbrug. Og der findes børn helt ned til otte-ni års alderen, der sniffer lim eller tager andre stoffer, og som er kriminelle. Og man kan se små børn, der burde ligge trygt i deres senge hjemme hos forældrene, flakke rundt om natten.
Fællesskaberne skal genskabes I rapporten ‘Tryg Barndom 2010 – strategi for en særlig indsats på børneområdet 2010’ er en holdningsændring i samfundet sat højt på dagsordenen. Alle skal tage et ansvar for børnene, og realistiske rollemodeller, for eksempel hverdagens helte, skal hjælpe med at vise vejen til et godt liv for familier og børn. Og det kan lade sig gøre, for sådan var det i gamle dage i Grønland. ‘Det er ikke mange årtier siden, at både det kollektive og det individuelle ansvar var meget stærkt i samfundet, og alle i højere grad var ansvarlige for ‘alle børn’. Grønland kan med god grund kigge lidt tilbage og i Selvstyrets navn genskabe det kollektive og individuelle sociale ansvar’ (side 3). Rapporten er udgivet af Departementet for Sociale Anliggender (Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik) under Grønlands Selvstyre (Nanoq) og kan downloades på www.nanoq.gl |
Tryg barndom
Det er disse problemer, Selvstyret håber at komme til livs. Sammen med de 25 millioner har regeringen netop vedtaget den plan, som skal ændre på børnenes forhold. Planen hedder ‘Tryg Barndom 2010’, og den politiske målsætning er at give alle børn en tryg og god barndom.
Syv arbejdsgrupper har gennemgået de forskellige områder for børn og unge, og har peget på de ting, som kunne være med til at formindske omsorgssvigt af børn og unge og forbedre familiernes trivsel. Herefter har en styregruppe prioriteret blandt alle forslagene, og mange, mange projekter har fået penge. Der er således brugt relativt mange penge på at skabe væresteder for børn og unge og på sommeraktiviteter for de børn, der ikke kommer på ferie.
Desuden er der indgået en aftale med Unicef, der over en femårig periode putter 10 millioner i arbejdet for børnene og ansætter to medarbejder i Grønland til at føre projekterne igennem. Organisationen skal især bistå Selvstyret med at få dele af ‘Tryg Barndom 2010’ ført ud i livet.
Langt oppe på dagsordenen står ønsket om at skabe en holdningsændring i samfundet, så alle, både kommuner, erhvervsliv, institutioner og private, føler et socialt ansvar for at give børn og unge en god barndom. Desuden skal lovene justeres, så børns retssikkerhed bliver skrevet ind i den grønlandske lovgivning.
– Målet er at skabe gode opvækstvilkår for alle børn og unge og dermed forebygge, at børn anbringes, siger Maliina Abelsen.
Til sammenligning bliver omkring syv procent af børnene i Grønland anbragt, mens det kun er en procent i Danmark.
– Hvor vi før i tiden arbejdede 100 procent på akutbehandling, så ønsker vi fremover at vende udviklingen til at blive mere orienteret mod at tage fat der, hvor det på lang sigt kan ændre noget på tingene. Hvad skal der eksempelvis til for at klæde familierne på, så de kan give børnene en tryg barndom? Vi skal huske at fokusere bag om problemerne.
Mangler hænderne
I planen ‘Tryg Barndom 2010’ står det også højt på dagsordenen, at regeringen ønsker at styrke indsatsen over for børn og unge i udsatte familier. Her har man lyttet meget til resultaterne i SFI’s undersøgelse og vil sætte aktivt ind for at bryde det, som i planen bliver kaldt ‘den sociale arv’.
Pengene til at forbedre forholdene for anbragte børn og unge er der, men man mangler hænder til at løse opgaven, fortæller Maliina Abelsen.
– Vores største udfordring er nok at tiltrække medarbejdere til området. Vi har gode indsatsområder, der ville være fantastiske at sætte i gang, fordi de virkelig ville ændre på noget. Men vi mangler de medarbejdere, som kan føre planerne ud i livet.
Maliina Abelsen fortæller, at man for eksempel har afsat penge til at etablere en skærmet døgninstitution for udadreagerende unge, så de får et tilbud, der er målrettet deres behov, og ikke som nu, hvor de bliver opbevaret sammen med voksne mennesker.
– Men vi kan ikke skaffe pædagoger, siger hun og forklarer, at man prøver at styrke området ved at give relativt mange penge til både efter- og videreuddannelse af medarbejdere og kurser til uuddannede. Men der mangler katastrofalt mange uddannede medarbejdere.
– På institutionerne bliver der trukket store veksler på de medarbejdere, som har en pædagogisk uddannelse. Medarbejdersituationen på hele døgninstitutionsområdet viser, at mange ting er svære. Hvis det for eksempel kun er to medarbejdere ud af et personale på 10, der har en uddannelse, er det svært at lave en faglig behandling, siger Maliina Abelsen.
SFI-rapport SFI-rapporten ‘Børn i Grønland. En kortlægning af 0-14-årige børn og familiers trivsel’ kan downloades på www.sfi.dk |