Ingen nemme løsninger
Hvis det skal lykkes at skabe en holdningsændring hos alle i samfundet må man tage sig tid til at strikke sokker til hver enkelt fod, siger klinisk psykolog og forfatter
Da Berit var 11 år, bad hun naboen hjælpe sig med at kontakte socialkontoret, så hun kunne flytte hjemmefra. Hendes stedfar var ofte vred, og han gjorde hende ondt på mange måder, både fysisk og psykisk. Han udøvede vold og seksuelle overgreb, og en gang bortførte han hende. Berit anede ikke, hvor hun var – hun var bange, allermest var hun bange for, at stedfaderen ville gøre alvor af sin trussel om at dræbe hende. Berit ønskede at beskytte sin lillebror og håbede, at han også ville komme hjemmefra, når nu kommunen fandt ud af, hvordan familien levede.
Berit er et af de børn, som klinisk psykolog Conni Gregersen har mødt. I knap 17 år har hun arbejdet med de mest udsatte børn og unge i Grønland. Først som psykolog i hjemmestyret, hvor hun blandt andet havde kontakten til døgninstitutioner for anbragte børn og unge. Siden 2008 har hun haft selvstændig praksis i Nuuk.
Hun har et godt kendskab til alle døgninstitutioner og til de forhold, som anbragte børn lever under. Og hun kender mange af medarbejderne, som hun ofte underviser og coacher. I maj i år udkom hendes bog ‘Livsmod – socialpædagogisk og psykoterapeutisk behandling af børn i Grønland.’ Bogen forventes at blive fast læsestof på blandt andet pædagogseminarier. Noget af forklaringen på, at det står så slemt til, skal måske findes i den historiske udvikling, landet har gennemgået, mener Conni Gregersen.
Fra fanger til industri
Grønland har gennemgået en kolossal hurtig udvikling væk fra fangersamfundet til et fiskeriog industrisamfund. Storfamilierne, hvor der var tradition for, at alle tog sig af hinanden, er væk. I dag står der ikke en bedstemor, en moster eller et andet familiemedlem klar til at tage over, når mor og far ikke selv kan passe barnet. Familiemedlemmerne bor ofte langt fra hinanden.
Den udvikling begyndte i 1960’erne. De unge forlod bygderne og søgte ind til byerne for at blive fiskere og fabriksarbejdere frem for fangere. Der var økonomisk fremgang og let adgang til alkohol.
– Som det er set i mange andre samfund, hvor hurtige og ikke altid selvvalgte forandringer præger menneskers liv, blev alkoholforbruget i Grønland vældig stort og medførte sociale problemer, fortæller Conni Gregersen.
For eksempel skyldes 20 procent af alle dødsfald unaturlige årsager. Blandt andet selvmord og drab.
– I begyndelsen var de udsatte børn mindre skadede, blandt andet fordi mødrene ikke drak så meget, og der var stadig familiemedlemmer at trække på. Derfor blev barnet ofte anbragt i en relativt sen alder, siger hun.
I dag er det anderledes. Nu er børnene ofte ret små, når de bliver anbragt. Og de er temmelig medtagede. De kan for eksempel have tidlige følelsesmæssige skader på grund af moderens alkoholmisbrug. Det kræver en meget intensiv og langvarig behandling at få børnene på ret køl igen.
– Det kræver dygtige fagpersoner, fastslår Conni Gregersen.
‘Livsmod – socialpædagogisk og psykoterapeutisk behandling af børn i Grønland’ af Conni Gregersen. Udgivet på forlaget milik. 228 sider. 299 kroner.