Det dystre lapperi
Politikerne burde prøve at være ‘gøge unger’ selv – eller i det mindste komme i praktik på socialpædagogiske arbejdspladser. Sådan lød det fra en gruppe medarbejdere på Bocenter Vest i Århus, da Socialpædagogerne kom på arbejdspladsbesøg
Samfundets puslespil er hverken sjovt eller hyggeligt at lægge for tiden. Den herskende politik og krisen betyder, at de økonomiske brikker i rammen ikke når sammen. Følgelig gør politikerne rammen mindre, og så er der ikke plads til indholdet. Brikker bliver til overs, brikker bliver beskåret. Det samlede billede er et dystert lapperi efterhånden.
– Besparelserne, uha. Vi snakker da nogle gange her om de gamle på arbejdspladsen, om at skippe en ferieuge, om at blive lidt længere.
Vi vender den indad i vores fællesskab. Men der er jo flere grunde til, at vi skal igennem disse besparelser. Århus Kommune har tidligere nedsat dækningsafgiften og grundskyldspromillen. Hvor er Socialpædagogernes Landsforbund lige i det?
Sådan konstaterede og spurgte socialpædagog Kjeld Christensen, da han sammen med et dusin kolleger fra hele Bocenter Vest forleden tog imod forbundet på arbejdspladsbesøg.
Faglig sekretær Gert L. Due fra kreds Østjylland satte sig ved kaffebordet og lagde op til debat på Tingagergården i Tilst, som er et bo- og aktivitetstilbud til 24 voksne udviklingshæmmede, hvoraf 14 også er autister.
Hvordan har I det?
Han fortalte om overenskomstforhandlinger op ad bakke og om socialpolitik ned ad bakke. Budgetterne på det socialpædagogiske område mangler 1,6 milliarder kr. i 2011 i forhold til forbruget i 2009 på landsplan. De seneste tre måneder har i Århus budt på nedskæringer uden sidestykke:
– Så. Hvordan har I det? Hvordan ser forbund og kreds ud udefra, spurgte Gert Due, hvorefter meldingerne rullede ind.
Hvor står Socialpædagogernes Landsforbund så lige i det med grundene til besparelserne, lød et stort spørgsmål.
– Vi er ikke et politisk parti, men et fagligt fællesskab. Når det er sagt, så toner vi da rent flag. Vi skal have en anden regering, en anden politik. Vi giver ikke partistøtte, men vi engagerer os i socialpolitikken og anbefaler at stemme til venstre for midten, sagde Gert Due.
– Det er slemt med pengene. Men det er faktisk værre med måden, vores borgere bliver omtalt på, konstaterede afdelingsleder Anne Mette Brun Christensen.
– Det er trist, at politikere med deres sprogbrug piller ved menneskers værdighed.
Tillidsrepræsentant Anders Ransby sekunderede:
– Vi skal som samfund tænke økonomi ud fra et menneskesyn og ikke omvendt.
– Ja, det skal der vendes op og ned på. Tror I, vi får en anden regering? Tror I, det hjælper, spurgte Gert Due.
– Vi får en anden regering, tror jeg. Men jeg er mere i tvivl om, hvorvidt det bliver bedre. I dag er det en hård nyser at være socialpædagog, svarede Jeanne Mortensen, og hendes kollega Allan Engelhardt havde ligeledes sine tvivl om økonomien under en ny regering.
Selv om der er afgørende forskelle for eksempel på pensionsområdet mellem europæiske lande, så er det overordnede økonomiske puslespil i Europa som det danske: Mindre ramme giver plads til mindre indhold. Brikker bliver til overs. Brikker bliver beskåret.
Arbejdspladsbesøg I uge 4 og 5 har Socialpædagogernes kredse særligt fokus på arbejdspladsbesøg, og igen i år blev det på de to uger til en lang række besøg på arbejdspladser i hele landet (det endelig antal er ved deadline endnu ikke opgjort). Nogle kredse havde udbudt forskellige temaer til arbejdspladserne, andre havde åbne dagsordener og atter andre arrangerede fyraftensmøder på kredskontoret. Samtidig var besøgene startskuddet på hele forbundets nye medlemskampagne ‘Vi kan vores kram’ og en særlig indsats på det private område. Læs mere om aktiviteterne i din kreds på www.sl.dk/kredse og om medlemskampagnen på www.sl.dk/kram |
Bliver isolerede
– Op ad i systemet skal vi have dem til at forstå, at deres beslutninger har konsekvenser. Vores borgere her kan ikke bruge hinanden indbyrdes. Jo færre timer, de har sammen med os, jo mere isolerede bliver de. Det kan da ikke kaldes inkluderende, sagde Anne Mette Brun Christensen, og Anne Schou Clausen mente, at glæden for borger og for pædagog forsvinder, når en-til-en-tiden udhules.
– Ud over kroner og øre-nedskæringer blev der krævet revisitation på alle områder. Vi skulle reducere bostøtte til hver borger med 25 procent. Men så fandt man ud af, at det var ulovligt at gøre på den måde, berettede Lene Thorsen, og Gert Due redegjorde for baggrunden:
Da Randers Kommune ville hente sine unge hjem fra opholdssteder, fik de alle over en kam tildelt et fast antal bostøttetimer. Men det blev indklaget, og kommunen fik tæsk, for man må ikke sætte skøn under regel.
– Ja, men så er vi nu i en ny runde her, hvor vi selv som medarbejdere skal kategorisere de enkelte borgere. Så nu laver vi skemaer i lange baner til kommunerne, fortsatte Lene Thorsen, og Anders Ransby var meget bekymret over den økonomiske revisitation, der intet havde at gøre med bedre udviklingsmuligheder for det enkelte menneske.
– Det kan være fint at vurdere, om indsatser skal være anderledes. Men jeg er voldsomt provokeret af besparelsesdelen i den her proces. Vi skal kategorisere, men i sidste ende har socialrådgiveren den samme pose penge med, hvad enten vi taler om en let og billig ydelse eller en tung og dyr ydelse, sagde Lene Thorsen.
Burde prøve det selv
– Der sker et skred i de basale ydelser. Vi kan simpelthen have svært ved at nå det hele – for eksempel at nå morgenmaden, før det er af sted til aktiveringstilbuddet, fortalte Anders Ransby.
Mette Kuntz mente, at politikerne burde prøve at være ‘gøgeunger’ selv, mens MED-repræsentant Jan Berg Andersen ville invitere politikerne i praktik i det mindste.
– Der skal arbejdes hårdere, og der er krav om endnu større kompetencer. Samtidig budgetteres der med færre sygedage, og midlerne til kompetenceudvikling er fjernet. Det hænger ikke sammen, understregede Jeanne Mortensen.
– Nej, vi skal have klargjort, hvad det er, vi ikke kan levere mere efter besparelserne. Det er ærgerligt, at det skal helt ned på det gamle Strandvænget-niveau, før politikerne handler, mente Anne Mette Brun Christensen.
Og Tina Grønlund funderede over nutidens individuelle tilgange til den fælles kamp for bedre forhold. Man læser en interessant artikel i sit fagblad. Man går til et møde.
– Men vi går ikke ud i samlet flok og råber på gaden, konstaterede hun.
Det udløste lidt opmuntring fra den faglige sekretær:
– Et stormøde for 5.000 mennesker om efterlønnen, det giver altså energi, kan jeg love jer. Men ellers er tiden da lidt anderledes, som du siger. Så altså: Det kræver nok en lang, sej kampagne at få politikerne ud. Og kredsen skal have jeres hjælp til at belyse praksis, så I kan få politikerne ud. I må også bruge noget tid på at gå ud i verden og fortælle om det her. Når I siger, at I lige bliver et kvarter eller en halv time længere på arbejde, så er mit bud, at I bruger den tid på at oplyse andre om forholdene for jer og borgerne, svarede Gert Due.