Af Dorthe June og Peter Lustrup
‘Et strategisk værktøj, der skaber forandring i praksis’ – sådan lyder undertitlen på denne bog, og det kan jo godt lyde meget teoretisk og praksisfjernt. Og det er det måske også et stykke af vejen –men så alligevel ikke. Bogen her giver nemlig et bud på, hvordan man som frontmedarbejder i velfærdssektoren kan gå op imod det stigende krydspres mellem øgede krav om både kvalitet [læs: bedre service] og effektivitet [læs: færre ressourcer]. Det nytter nemlig ikke, konstaterer forfatterne, at blive ved med at forsøge at løse problemerne med de samme værktøjer.
I stedet introducerer de social innovation, som både på ledelses- og praksisniveau skal åbne for nye måder at løse problemerne på. Dybest set kender vi det godt alle sammen: Nogen får og gennemfører en ide, der opfylder et socialt behov, og så er der en eller flere, der har fået det bedre. Men i forfatternes definition er det ikke nok. Her skal den gennemførte ide skabe positive, håndfaste, radikale og vedvarende bedre livsbetingelser for den eller dem, der havde behovet. Og social innovation kan bruges både i det store og det små, i ledelsesstrategi og i hverdagspraksis. Og det sidste betyder, at de enkelte fag- og medarbejdergrupper skal spille en vigtig rolle for at virkningen af ‘det nye’ slår igennem over for de borgere, der har behovet. Social innovation skal i høj grad gro frem nedefra.
Udkommet på forlaget ViaSystime. 108 sider, 170 kr.