icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Specialundervisning på hovedet

  • Redigeret af Jens Nielsen
  • 04-2011 /

Af Leo Komischke-Konnerup og Niels Buur Hansen (red.)

Der er meget snak om specialundervisning i disse år – men det er først prisen for den og antallet af modtagere, der fylder i den offentlige debat. Det kommer let til at handle om diagnoser og metoder, mens det sjældent handler om elevernes almene dannelse – det, som dybest set er målet for specialundervisningen. Denne antologi forsøger at holde fokus på det alment dannende perspektiv af specialundervisningen med afsæt i 13 frie kostskolers specialpædagogiske praksis og prøver så at sige at indlæse de almene pædagogiske problemstillinger i det at arbejde med undervisning af og samvær med elever med særlige behov. Det bliver med andre ord til et møde mellem det specialpædagogiske, det socialpædagogiske og det almen pædagogiske område – og på den måde er der masser af godt at hente i bogen for både lærere i den ene og den anden del af skoleverdenen og for de socialpædagoger, der krydser spor med skole- og undervisningssfæren i det daglige.


Udkommet på Forlaget Klim. 168 sider, 229 kr.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Fagbøger, Børn og unge