Mange ledige kan komme i klemme
f:nyt - Konsekvenserne af dagpengereformen bliver alvorligere end hidtil antaget. Antallet af ledige, som ville have mistet dagpengene, hvis dagpengereformen allerede havde været gældende, er nu på over 20.000. Eksperter mener, at konsekvenserne er blevet undervurderet
Antallet af danskere, som ville have mistet dagpen-gene, hvis dagpengere formen havde været gældende i dag, fortsætter med at stige i et heftigt tempo. 20.000 ledige ser nu ud til at blive ramt af, at dag pengeperioden bliver halveret fra fire til to år samtidig med, at antallet af timer, man skal have arbejdet for at få dagpenge igen, bliver fordoblet.
Det viser en opgørelse foretaget af Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK-Samvirke).
Siden AK-Samvirke begyndte at overvåge udviklingen i juli 2010 er antallet af danskere – som ville have været faldet ud over dagpengekanten, hvis de nye regler havde været gældende nu – eksploderet fra 14.000 til 20.000 ledige på årsplan.
En af forklaringerne på den voldsomme stigning er, at finanskrisen fra 2008 trækker spor af langtidsledighed efter sig. Så selv om ledigheden ser ud til at flade ud, kommer det ikke de ledige, som har været arbejdsløse i lang tid, til gode.
Det er simpelthen sværere for en langtidsledig at komme i arbejde igen, end for en ledig som for eksempel kun har været ledig nogle måneder.
– Hvis der ikke fra politisk side handles nu, risikerer vi, at dagpengereformen kommer til at rive tæppet væk under tusindvis af danskeres økonomi, hvis de hverken kan få et arbejde, dagpenge eller kontanthjælp, forklarer Verner sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.
Vink med en vognstang
Han tilføjer, at AK-Samvirke tidligere har advaret mod de store sociale konsekvenser, dagpengereformen risikerer at få.
– Over de sidste ni måneder er antallet af ledige, som ville have mistet dagpengene vokset med over 40 procent. Det er mere end et vink med en vognstang om, at vi har en potentiel social katastrofe i vente, hvis ikke der bliver taget hånd om dem, der falder gennem det, vi engang kaldte det sociale sikkerhedsnet.
Professor Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet, mener, at dagpengereformen sammen med revideringen af efterlønnen betyder, at den danske flexicurity-model er på vej væk. Han siger om tallene:
– For det første bekræfter det jo, at det er en undervurderet reform. For det andet, at der er behov for en konjunkturafhængig arbejdsmarkedspolitik, og for det tredje, at der under de givne vilkår bliver behov for bedre beskyttelse i ansættelsen. Nu forsvinder efterlønnen også, så vi er på vej over i et helt andet regime end den flexicurity, vi havde indtil for et par år siden, siger Jørgen Goul Andersen.
Læs artiklen og AK-Samvirkes analyse: www.kortlink.dk/96dg