Et åndehul i Kabul
I det urohærgede Afghanistans hovedstad er et ungdomshus med danske penge i ryggen blevet en enorm succes – her kan både drenge og piger få hjælp, støtte og undervisning, få styrket deres identitet og finde en alternativ til radikaliseringen
Der bliver moonwalket og kastet håndtegn. Men der bliver også danset traditionelle danse, hvor drengene udfordrer hinanden i rundkredsens hanekamp. Og før forestillingen går i gang, beder alle en bøn sammen, inden en anden flok drenge synger nationalsangen. Deres hæse teenagestemmer overdøves af helikopteren, der flyver lavt over området, men den er der ingen, der tager notits af.
Vi er i ungdomshuset i Afghanistans hovedstad Kabul, og i dag er dagen, hvor drengene og pigerne viser hinanden, hvad de kan. Synger, danser og spiller teater. Fortæller vittigheder og holder konkurrencer. I dag er også dagen, hvor nogle af de unge skal have et diplom. For diplomer er vigtige i Afghanistan, og det her får de, fordi de har arbejdet med film og musikvideoer de seneste par uger.
Lasse Andersen og Rune Brink er to danske VJ’s, der sammen med musikeren Jens Skovgaard har arbejdet intenst med de unge. Og resultatet er imponerende.
En VJ er en kunstner, der arbejder med at producere og vise levende billeder til musik. Som en DJ mixer musik mixer en VJ billeder, visuelle effekter og klip til en live performance, vist på en videoprojektor. Herhjemme kendes det fra klubber og festivaler. Men kunstformen er på vej til at etablere sig på teatre og museer. Og nu er den altså også kommet her til Kabul.
|
Fakta om kulturprogrammet i Afghanistan Danmark har en anden forbindelse til Afghanistan end den rent militære. Bl.a. støtte gennem et kulturprogram, der foreløbig varer året ud. Fokus for kulturprogrammet er at støtte og beskytte udviklingen af afghansk kulturel identitet, styrke sårbare grupper i det afghanske samfund gennem deres deltagelse i kulturelle aktiviteter, fremme forståelsen mellem Danmark og Afghanistan og at skabe synlighed og forståelse for den danske bistand til det afghanske samfund. Elementer i kulturprogrammet er bl.a. et ungdomshus, en cirkusskole for børn, et børnebibliotek, et debatforum for studerende, sport for gadebørn, et teaterprojekt og flere kulturcafeer. Alt sker i samarbejde med afghanske partnere. Læs mere på www.dccd.dk |
1.600 brugere
Formålet er at give ungdomskulturen en visuel udtryksform, som de afghanske unge kan bruge til at fortolke deres egen musik og kultur igennem. Og samtidig kan det måske på længere sigt skabe kreative arbejdspladser. For i et land, hvor de fleste hverken kan læse eller skrive, er visuelle budskaber noget, der kan nå ud i selv de fjerneste kroge. Men under Taleban-styret var film og foto fuldstændig forbudt. Overtrådte man forbuddet, var straffen hård og nådesløs: tortur og død.
Ungdomshuset i Kabul er det første af sin slags i Afghanistan. Og succesen er overvældende. 1.600 unge kommer regelmæssigt i huset efter skoletid, og som noget ekstra usædvanligt er omkring en tredjedel af dem piger.
Ungdomshuset er en del af et kultur- og udviklingsprogram i Afghanistan, der strækker sig over fire et halvt år, og som Center for Kultur og Udvikling står for i samarbejde med den danske ambassade i Kabul. Formålet med programmet
er at støtte og udvikle afghansk kultur, identitet og ytringsfrihed, og de nye generationer er den primære målgruppe. Halvdelen af landets omkring 30 mio. indbyggere er nemlig under 25 år. Og selv om de vokser op i et land hærget af krigens skygger, er de også en generation, der har 25 tv-kanaler til deres rådighed, er på Facebook og har mobiltelefoner.
I hvert fald nogle af dem. For ude i landdistrikterne og blandt byernes allerfattigste er livet først og sidst en uendelig kamp for det daglige brød.
Et enormt potentiale
Men de unge i ungdomshuset griber den mulighed, de har fået gennem det danske kulturprogram, med kyshånd. De er ivrige efter at lære og meget bevidste om, at viden er den eneste vej frem for Afghanistan.
Undervisning i at bruge computer og internet, engelsktimer, musik, taekwondo, skak, debatter og make-up klasser for pigerne er populære. Og nu altså også musikvideoer, film og elektronisk musikkomposition.
– Huset har eksisteret i to år, og allerede nu har vi for længst nået grænsen for, hvor mange det kan rumme. Hver dag kommer omkring 20 unge og spørger, om de må være med, så vi har måttet oprette en venteliste, siger Hameed Hasrat, som er en af husets daglige ledere.
– Vi lægger stor vægt på, at de unge også bliver i stand til at lære det, de kan, videre til hinanden. At ham, der er god til engelsk, holder timer for de andre. Eller at hende, der er vild med taekwondo, påtager sig at træne andre piger. De skal lære at tage ansvar både for sig selv og for hinanden.
Der er et kæmpe potentiale i den nye generation, påpeger han. Også som politisk faktor, for de er mange, og nogle dem kommer til at bestemme landets fremtid. Ungdomshuset kan være med til at give de unge et alternativ til de grupper i det afghanske samfund, der går efter at radikalisere dem.
– Derfor gør vi meget for, at de unge, der har fået mulighed for at komme her, også giver noget tilbage til civilsamfundet. At de giver den viden og de værdier, de lærer her, videre til deres venner og familie, siger Hameed Hasrat.
Pigerne skal med
I Afghanistan er det ikke normalt, at drenge og piger hænger ud sammen. Overhovedet. I et land hvor traditionen byder, at et ungt par første gang ser hinanden i øjnene under selve bryllupsceremonien, er det noget nær en dødssynd at omgås det andet køn. Især for pigerne.
– Derfor er vi meget opmærksomme på at få pigerne med her, understreger Hameed Hasrat.
– Og faktisk har vi ikke problemer med deres forældre. Men vi vil aldrig nogensinde få lige så mange piger til at komme her som drenge.
Det er gratis at bruge ungdomshuset, og de unge kommer fra alle dele af samfundet. Nogle af dem må gå langt for at komme frem, for Kabul er en stor by, og det er ikke alle, der har penge til busbilletten. Og alle lever med frygten for selvmordsbomber i den tætte trafik.
Så vi har to store problemer: Penge og sikkerhed. Men heldigvis støtter Ministeriet for Unge vores arbejde, siger Hameed Hasrat.
Den danske bistand til Ungdomshuset har en slutdato. Men der arbejdes hårdt på at skaffe støtte fra andre EU-lande, så det kan fortsætte. Ungdomshuset er registreret som en NGO, og det er helt unikt hus. Et helle i det krigshærgede land. Og et lille, men vigtigt rygstød for Afghanistans nye generationer.
Lise Thorsens rejse til Afghanistan var finansieret af Center for Kultur og Udvikling.