icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Hjemløse og sindslidende

Mål brugerindflydelsen på botilbuddet

Hvordan står det til med brugerindflydelsen på sociale botilbud? Det kan man måle med nyt redskab fra Socialt Udviklingscenter SUS

  • Af Maria Rørbæk
  • 26-2011 /

Hvem bestemmer, om der er frikadeller eller omelet til aftensmad? Er beboerne med til at beslutte, når der skal ansættes personale? Og når der skal laves regler om alkohol i opholdsstuen?

Socialt Udviklingscenter SUS har udviklet et nyt redskab, der kan måle og vise, hvordan henholdsvis beboere, medarbejdere og ledere oplever brugerindflydelsen på en række områder som husregler, aktiviteter, personale, støtte, mad og medicin. Brugerindflydelsesindekset, BINDEKS, er et elektronisk spørgeskema, der kan besvares anonymt og bruges som afsæt til at udvikle brugerindflydelsen – og bagefter måle, om det lykkedes. I første omgang er BINDEKS målrettet botilbud for sindslidende og hjemløse – et BINDEKS for sociale cafeer er på vej.

Botilbuddet Skovvænget i Ballerup har brugt BINDEKS til at sætte fokus på husreglerne, herunder reglerne for alkohol.

I en pressemeddelelse fra SUS fortæller forstander Bo Christoffersen:  

– Det viste sig, at de fleste beboere ønskede mere restriktive regler end medarbejderne, det kom lidt bag på os.

Han har været glad for at arbejde med BINDEKS:

– Det sikrer, at både borgere, personale og ledere bliver hørt. Og vi får systematisk samlet ind og dokumenteret, hvad de mener. Det gør, at vi kan prioritere, hvad vi skal tage fat på og arbejde med.

De hjemløses landsorganisation SAND bakker op om projektet, og vil uddanne en gruppe ‘superbrugere’, der skal fungere som ambassadører på bostederne.


Det er gratis at bruge BINDEKS. Læs mere på www.bindeks.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Teori og metode