Lad os have ambitioner på børneområdet
Vi skal sikre, at alle børn får omsorg, tryghed, en ordentlig skolegang og mulighed for at folde et socialt fritidsliv ud. Og vi skal sikre alle børns mulighed for at blive hørt
Kommunerne fremlagde midt i januar deres budgetter for 2011. Skræmmende læsning, synes jeg nok. Kommunerne underbudgetterer med 1,6 milliarder kroner på det specialiserede sociale område i forhold til det, de brugte i 2009. Og med regeringens indførte individuelle straf-mekanisme, er der en del, der tyder på, at kommunerne kan blive tvunget til at gøre budgetterne til virkelighed. Det vil få konsekvenser.
Vi har allerede oplevet, hvordan den stramme økonomi i kommunerne får konsekvenser på børne- ungeområdet. Så grelt, at vi sammen med en lang række andre organisationer har rettet henvendelse til socialministeren og opfordret hende til at sætte gang i en kulegravning af området. Og også om at sætte gang i et hurtigt arbejdende rejsehold, der skal hjælpe kommunerne med de tunge sager. Jeg håber, hun lytter, og at vi sammen kan løfte området fri af de snærende økonomiske krav, som forhindrer kommunerne i at gøre det, de skal, nemlig tage vare på det enkelte barn.
FN’s børnekomite har netop gennemgået Danmarks evne til at leve op til FN’s Børnekonvention. Komiteen havde en del bemærkninger. De spurgte for eksempel til, hvordan vi sikrer kvaliteten på anbringelsesområdet. Sandheden er jo, at det er vi ikke gode nok til. Og det er da en fallit, at vi lader så mange børn sejle uden at holde tråd i, hvad der kommer ud af den indsats, vi sætter i gang. Komiteen undrede sig også over, at vi har nedsat den kriminelle lavalder til 14 år, hvorfor vi ikke har indarbejdet børnekonventionen i dansk lovgivning, og over at vi ikke har en børneombudsmand i landet.
Nu skal man selvfølgelig huske, at Danmark er et godt land at være barn i. Men der er på flere områder plads til forbedringer. Og der skal vi altså til at smøge ærmerne op!
Vi skal i langt højere grad have ambitioner på børneområdet! Vi
skal ville og turde noget mere. Vi skal være et land, der er kendetegnet ved, at vi sikrer det gode børneliv for alle børn. Også de mange drenge og piger, der vokser op i familier, der ikke rummer det nødvendige overskud eller har forældreevne til at kunne løfte opgaven. Vi skal sikre, at alle børn får omsorg, tryghed, en ordentlig skolegang og mulighed for at folde et socialt fritidsliv ud. Og vi skal sikre alle børns mulighed for at blive hørt.
Vi har blandt andet derfor også forslået, at der oprettes en egentlig børnetalsmand i Danmark. Sådan en har de i både Norge, Sverige, Finland og Island. En institution, hvor børnene kan blive hørt.
Og så længe kommunerne holdes fast i en økonomisk skruetvinge, skal vi også se kritisk på den måde, vi har skruet finansieringen sammen på. For det må ikke blive ved at være økonomien, der afgør kvaliteten af børneliv!