icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kommunal økonomi

Store forskelle i anbringelsesmønstre

Hvor skal barnet anbringes – i familiepleje eller på døgninstitution? Svaret på det spørgsmål er tilsyneladende vidt forskelligt i forskellige kommuner

  • Af Maria Rørbæk
  • 18-2011 /

Nogle kommuner har anbragt mange børn i familiepleje og få på institution – andre har gjort det lige omvendt. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, KREVI.

I rapporten har KREVI opdelt de mange forskellige anbringelsesformer i to typer:

  1. De institutionaliserede, der for eksempel omfatter døgninstitutioner, skibsprojekter, opholdssteder og efterskoler.
  2. De ikke-institutionaliserede, der omfatter forskellige former for familiepleje (herunder både traditionel og netværksfamilieplejen) og eget værelse.

Med tal fra Danmarks Statistik har KREVI herefter opgjort, hvordan anbringelserne i de enkelte kommuner fordeler sig, og det er der stor forskel på. Eksempelvis var 25 procent af de anbragte børn i Billund Kommune anbragt på en institution mod 70 procent af de anbragte børn i Allerød Kommune.

For hele landet gælder det, at 46 procent af de anbragte var anbragt på institution – og 54 procent i en form for familiepleje eller på eget værelse.


Anbragte grafik 

Anbragte i institutionelle anbringelsesformer som andel af alle anbringelser, gennemsnit 2008-09. Kilde: KREVI, Danmarks Statistik og Indenrigsministeriet. 


 

Projektleder Marianne Schøler Kollin fra KREVI siger:

– Vi har bidt mærke i, at der er så store forskelle mellem kommunerne – forskelle, der kun i mindre grad kan forklares med socioøkonomiske forskelle som for eksempel antallet af borgere med en lav indkomst eller lav uddannelse.

Anbringelser og økonomi


KREVI har beregnet den gennemsnitlige døgnpris på en døgninstitution til cirka at være tre gange så høj som døgnprisen for en anbringelse i familiepleje. Dette tal stemmer også med Socialpædagogernes beregninger. Udregningen tager ikke højde for, at nogle børn i familiepleje får psykologhjælp eller anden behandling uden for plejefamilien – mens nogle børn på døgninstitution får denne behandling på døgninstitutionen (hvor det altså er en del af døgnprisen). Udregningen tager heller ikke højde for, at gennemsnitsprisen for anbringelse i familiepleje vil stige, hvis der kommer mere supervision og uddannelse som følge af anbringelse af mere behandlingskrævende børn (der ellers ville være blevet anbragt på en døgninstitution).

 

Sparemuligheder

Set fra KREVI’s perspektiv er forskellene mellem kommunerne interessante, fordi familiepleje er meget billigere end anbringelse på for eksempel en døgninstitution. Rapportens forfattere påpeger derfor, at der er penge at spare, hvis kommunerne i endnu højere grad begynder at bruge familiepleje:

‘Det er ikke ensbetydende med, at der ikke i den enkelte kommune kan være gode grunde til, at relativt mange børn anbringes på institutioner, ligesom det ikke siger noget om, hvorvidt det i et konkret tilfælde vil være bedst for et udsat barn at blive anbragt på en institution eller i plejefamilie. Men undersøgelsen giver anledning til, at man i de kommuner, hvor mange børn og unge anbringes i institutioner, reflekterer over denne praksis og spørger sig  selv, om den er resultatet af en bevidst prioritering baseret på vurderinger af, hvad der er til barnets bedste, eller om der snarere er tale om vanestyrede rutiner’, konkluderer de.

Socialpædagogernes næstformand, Pernille Christoffersen, er ikke overrasket over, at kommunernes praksis er så forskellig.

– Det ser vi også på mange andre områder. For eksempel viser Ankestyrelsens praksisundersøgelser, at der er stor forskel på sagsbehandlingen.

I hendes øjne er det ikke særligt interessant om den enkelte kommune bruger familiepleje relativt meget eller relativt lidt.

– Der bør ikke være fokus på, om en kommune har mange eller få børn anbragt på institution. Der bør være fokus på, hvad der er det bedste for det enkelte barn. Men det er selvfølgelig fint, hvis man i alle kommuner reflekterer over, om man kan gøre noget bedre og på længere sigt for eksempel benytte nogle af de nye muligheder for kommunale familieplejere, der får ekstra støtte og supervision kombineret med for eksempel dagbehandling på en døgninstitution. 


KREVI’s rapport kan hentes via www.kortlink.dk/9bwu