Hvis vi ansætter dig, hvad får vi så?
Socialpædagoger skal blive bedre til at sælge sig selv til arbejdsgiverne. De skal lære at fokusere på deres faglighed i en jobansøgning frem for at fortælle, hvor mange egne og delebørn, de har. Og drop så det foto i din ansøgning
Niels Henrik bruger ikke længere ble, for han har lært at gå på toilettet. Han er en udviklingshæmmet ung mand, og gennem lang tid har han med hjælp fra sin socialpædagog trænet og trænet i selv at kunne klare tingene. Det er lykkedes. I dag er han ikke længere afhængig af, at nogen skifter hans ble, og det gør livet nemmere for ham. Han får større frihed og slipper for de våde bleer.
Hvad gjorde Niels Henriks socialpædagog? Det spørgsmål vil mange socialpædagoger, der har lignende pædagogiske erfaringer, have svært ved at besvare, og ofte lyder fortællingen ‘det gør man bare’. Den forklaring har været god nok i årene op til 2008, hvor arbejdsgiverne stod i kø for at få en socialpædagog og kunne bruge revl og krat. Ofte var det nok enten at ringe eller bare sende sit cv, og man blev straks indkaldt til jobsamtale.
Men den holder ikke i dag, hvor der er 150-200 ansøgere til hver eneste stilling. Nu er man nødt til at kunne fortælle i sin ansøgning, hvad arbejdsgiveren får for pengene, fortæller jobkonsulent Anders Skafte Hansen, Socialpædagogernes a-kasse.
– Socialpædagoger er ikke særligt gode til at beskrive deres faglighed, og det er især svært for de nyuddannede, der ikke har så mange praktiske erfaringer at friste med.
Hos Socialpædagogerne forsøger man i nogle lokalkredse at hjælpe de nyuddannede ved at arrangere specielle jobansøgningskurser for dimittender. Seneste opgørelse fra arbejdsløshedskassen viser nemlig, at mens fire procent som helhed blandt alle a-kassens medlemmer var ledige i 2010, så var næsten 24 procent af en årgang nyuddannede ledige seks måneder efter, at de havde afsluttet uddannelsen.
Brug for karrierevejledning
Et af de steder, man har fokus på nyuddannede er hos Socialpædagogerne i Sydjylland, hvor man er gået sammen med BUPL og de respektive arbejdsløshedskasser om senere på året at kunne tilbyde et jobansøgningskursus til hver eneste årgang dimittender på de tre uddannelsessteder, der ligger i lokalkredsen. På kurset vil ledere, tillidsrepræsentanter og de faglige organisationer give gode råd om at søge job og gå til samtale.
Jobkonsulent Jytte Schultz, Socialpædagogernes a-kasse:
– Mange nyuddannede føler sig usikre, når de hele tiden får at vide, at de ikke har nok erfaringer.
Arbejdsgiveren sidder med det længste strå og har 150-200 ansøgere at vælge imellem.
Også i Nordsjælland vil der blive oprettet jobsøgningskurser for dimittender.
– Pædagogerne har ikke lært at sælge sig selv. Når de kommer ud fra professionshøjskolerne ved de en masse om inklusion og andre pædagogiske termer, men mangler at fokusere på deres egen faglighed, siger jobkonsulent Anders Skafte Hansen.
Uddannelseschef Carl Jørgen Bindslev UCC, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn og Bornholm, fortæller, at karrierevejledning ikke formelt indgår i pædagoguddannelsen.
– Vi har i mange år haft et tæt samarbejde med arbejdsløshedskasserne og de faglige organisationer, der møder de kommende dimittender. Men vi har ikke i selve uddannelsen systematisk fokus på, hvordan pædagogerne præsenterer deres faglighed over for arbejdsgiverne eller andre. Hvis det viser sig, at det er et problem, må vi tage det op. Men i forvejen har vi fagtrængsel, hvor det er rigeligt svært at nå det, vi skal.
Pædagog-Berit, Per og deres børn
Tiden har overhalet de pæne perlemorsansøgninger om, at ‘jeg er en frisk pige, der er gift med Per og vi har to børn og tre delebørn’. Der er ikke længere frit metodevalg for, hvordan man søger job, forklarer jobkonsulent Anders Skafte Hansen.
– De skal vise, hvad der er deres faglige kompetencer. Man kan være nok så god til sit arbejde, men det sælger altså ikke biletter, hvis man ikke kan beskrive det i en ansøgning.
Samme erfaring har leder Eva Hallgren fra Koglen, der er en sikret institution for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 12 og 18 år. Hun har læst ansøgninger i 35 år, både som leder, mellemleder og tillidsrepræsentant, så det er blevet til en del.
Det pædagogiske arbejde på Koglen er temmelig specialiseret, og institutionen henvender sig i sine stillingsopslag ikke umiddelbart til nyuddannede, men det sker dog ikke så sjældent, at de alligevel ansætter en helt ny, fordi han eller hun brager igennem både i sin ansøgning og i en efterfølgende samtale.
– De skal have en personlig modenhed, og det betyder blandt andet, at de skal kunne lave en ansøgning, hvor de viser evne til at reflektere over det job, de søger. Hvis de for eksempel slet ingen betænkeligheder har med at arbejde med vores beboere, så tænder der et par advarselslamper hos os. Eller hvis man overhovedet ingen spørgsmål har til jobbet. Eller ikke har sat sig ind, hvem vi er.
Eller søgt oplysninger på vores hjemmeside, siger hun.
Det er Eva Hallgrens erfaring, at mange pædagoger hverken er gode til at sælge sig selv eller sætte ord på deres kvalifikationer.
– En gang imellem virker det på mig, som om nogle tror, at man lige skal hen og have en snak om jobbet.
Omvendt møder hun dog også dem, der har forberedt sig grundigt, har noget at byde på, og kan svare relevant, når institutionen spørger: ‘Hvis vi ansætter dig, hvad får vi så?’
Skriv, så det fænger
Det hele begynder med, at de skal lave en ansøgning, så man får lyst til at snakke med dem, fortæller Eva Hallgren.
Den må maksimalt fylde halvanden side, og der skal være fokus på de faglige kvalifikationer ikke på, hvor mange egne og delebørn, man har. Det kan man nævne under personlige data.
– Husk at læse korrektur. Det er vigtigt, at ansøgningen er ordentligt formuleret, og jeg tror, at socialpædagoger har brug for at udvikle sig sprogligt, for mange er ikke så gode til at formulere sig skriftligt, siger hun.
– Måske synes man ikke, at det skriftlige er så vigtigt i relationsarbejdet med børn og unge. Men det er det, for vi skal blandt andet kunne beskrive vores observationer, siger Eva Hallgren.
Og så behøver man altså ikke sende fotos med, siger hun. Der er åbenbart en trend med, at man skal sende et billede af sig selv. Måske er det noget, man har lært på et jobsøgningskursus, gætter hun.
– Jeg synes, det er overflødigt og med til at flytte fokus fra det faglige. Der er ofte stor forskel på et foto og så den person, der træder ind af døren, siger hun.
Styrk selvtilliden, mens man venter
Som historien om Sara på de foregående sider viser, så er det vigtigt at bevare kampgejsten og selvtilliden, selv om man er på afslag nummer 70.
Jobkonsulent Anders Skafte Hansen giver det gode råd at vedligeholde sin viden, mens man venter.
– Har man ikke fået job, inden næste hold dimittender kommer ud fra seminariet, skal man tilbage til bøgerne og læse grundteorien op, så man har noget at byde ind med ved en jobsamtale. Det væsentlige er, at man føler sig fagligt sikker, og det kommer ikke ved held, men ved flid. Og så styrker det selvtilliden, siger Anders Skafte Hansen.