Et hjem med en usikker fremtid
Krakagården på Fyn mærker kommunernes tilbageholdenhed med at anbringe unge. Derfor er leder Niels Richardt nødt til at holde igen med nyansættelser, bruge løse vikarer og tænke i tidsbegrænsede ansættelser
Niels Richardt tager imod på Krakagården. Der er to malere indenfor, som er ved at male døre og karme hvide. ‘Det skal være med til at lysne i den mørke tid, vi går i møde’, fortæller han.
Han håber også, at det lysner med udsigten til at få flere beboere ind på botilbuddet. I øjeblikket bor der syv unge, og der er plads til 9. Krakagårdens skoledel er fuld belagt med tre, der bor på stedet og fire eksterne elever.
– I sommer fik vi tre nye indflytninger. En ung er blevet opsagt, men har fået lov til at blive boende her til 1. januar næste år. To andre er sagt op, og der er ingen afgørelse om, hvornår de skal flytte. Så jeg håber selvfølgelig, at der kommer nye. Men det er meget usikkert, som det ser ud nu, hvor kommunerne holder igen med anbringelser, siger han.
Krakagården var i samme situation i slutningen af 90’erne, hvor stedet var nede på at have tre ansatte inklusiv lederen og en ansat på kontoret. Nu er der ni ansatte i alt. Med den belægning, der er i øjeblikket, kunne Niels Richardt godt ansætte halvanden mere, men det har han ikke gjort.
– Vi kører med tidligere ansatte som løse vikarer, og så har vi en ansat i en aftalt tidsbegrænset stilling på et halvt år. Det giver mig ro i maven som leder at vide, at jeg ikke skal ud og fyre folk, hvis vi ikke får nok indflytninger inden januar næste år, siger han, og han lægger ikke skjul på, at det mest optimale ville være, at der kom nye beboere i 13-14 års alderen, som skulle være der i et længere forløb.
– Nu er min tidshorisont to til tre måneder ad gangen, og det betyder jo, at vi ikke kan langtidsplanlægge. Jeg synes, det er mærkeligt, hvorfor kommunerne går mere og mere væk fra anbringelser. Jeg har da mødt eksterne elever i vores skole, der for to-tre år siden var blevet anbragt på steder som vores. I dag får de en nøgle til en lejlighed, når de er gamle nok, og så må de stort set klare sig selv, siger han.
Krakagården Krakagården startede i 1982 ud fra ideologien i ‘B&U miljøerne’ (de kollektive børne- og ungdomsmiljøer). Denne ideologi danner stadigvæk grundlaget på Krakagården. ‘Vi ønsker ikke at Krakagården skal ligne en traditionel døgninstitution med leder, personale og klienter, der hver har sine funktioner og opgaver. Krakagården er et hjem for dem der bor her og fungerer i vid udstrækning som et bofællesskab’, står der i Krakagårdens værdigrundlag. |
Få til afgiftning
Krakagården råder også, sammen med opholdsstedet Ærøgården, over et hus på Ærø til anbringelse af misbrugere, der skal afgiftes. Men det er ikke mange misbrugere, der er blevet hjulpet videre her.
– På to år har vi haft to unge i et forløb, der tager otte uger eller mere. De flyttede begge ind på Krakagården efter afgiftningen. Jeg har talt med misbrugsvejledere, der er dybt frustrerede over, at de ikke må henvise til tilbud som vores, fordi flere kommuner mener, at det må kunne klares med en kop kaffe og en samtale, siger han.
Når man er to steder om huset på Ærø, er der ikke de store udgifter forbundet med det. Huset kan også bruges til akutanbringelser, som der var tale om i begge de to unges tilfælde, der var til afgiftning.
Ændre tilbud
Niels Richardt er sikker på, at Krakagården også eksisterer om to år, men det bliver måske i en anden form.
– Det kunne være med dagforanstaltninger for unge med mulighed for akutanbringelser, og en skole for de elever, der balancerer på grænsen til en psykiatrisk diagnose eller har fået den. Men nok først og fremmest en skoledel, og måske aktiviteter til ældre unge, for det har vi jo rammerne til, siger han.
Og han er parat til at gå langt for at bevare Krakagården.
– Måske skal vi helt ned og skrabe bunden. Stedet har eksisteret i 30 år i stort set de samme bygninger, så det er begrænset, hvor meget vi skylder væk, og det betyder jo en lav husleje. På den anden side ville en bankrådgiver nok kigge underligt på mig, hvis jeg troppede op for at låne til stedets drift i disse tider. I yderste konsekvens kan vi blive nødsaget til at sælge bygningerne, og det vil jo være det samme som at lukke stedet. Den tidligere leder boede her, og det kunne jeg da også blive nødt til, så der var en døgnvagt her, men det ville ikke være optimalt, og jeg er da heller ikke sikker på, at min kone ville finde den løsning særlig god, siger Niels Richardt, og med en lille historie, maler han et billede af, hvad det hele egentlig handler om:
– Jeg og en kollega havde været i Køge og hente en dreng på 15 år til akut afgiftning på Ærø. Vi tog en mellemlanding på Krakagården for at hente noget fiskegrej. Drengen fik en smøg sammen med de andre unge, som sad og spiste. De fortalte ham, at han ville komme til at holde af stedet, som et hjem. Han svarede, at han ikke havde et hjem! Det får du, lød svaret fra de andre. Gæt en gang om dagens træthed forsvandt eller hvad, siger Niels Richardt.
Læs mere på www.krakagaarden.dk