icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Opholdssteder

Fanget i et kommunalt krydspres

Opholdsstederne bliver udsat for horrible økonomiske krav, fordi kommunerne skal spare så intenst, undlader at anbringe og desuden tolker reglerne på området strikt og til egen fordel. Geert Jørgensen, direktør i LOS, kalder situationen for urimelig og uholdbar i forhold til medlemmernes retssikkerhed

  • Af Torben Svane Christensen
  • 22-2011 /

Det ser skidt ud for mange private socialpædagogiske tilbud: Steder lukker og ansatte fyres, fordi der skæres ned på anbringelser og socialpædagogiske tiltag fra kommunernes side. Men præcis hvor skidt er svært at sige, noterer de sig hos opholdsstedernes landsorganisation, LOS.

– Vi har ikke et samlet overblik over, hvor store problemer vores 650 medlemmer har, for de indsender ikke deres regnskaber til os. Men de meldinger vi får fra rundt om i landet er, at en meget stor del er pressede på økonomien, konstaterer Geert Jørgensen, der er direktør i LOS.

Nu er det jo ikke nogen nyhed, at kommunerne forsøger at finde besparelser på udgifterne til de borgere, der er opholdsstedernes målgruppe: Der skal spares mange penge i de fleste kommuner, og anbragte børn og unge og socialpædagogiske tiltag blandt andet i form af efterværn vejer tungt på de kommunale budgetter.

Men Geert Jørgensen er bekymret for de konsekvenser, det får:

– Generelt er det jo ikke mærkeligt, at kommunerne gerne vil have de dyre børn og unge hjem til tilbud i deres hjemkommune, men det underlige er, at det sker i så stor stil og så pludseligt, som vi hører fra vores medlemmer. I mange tilfælde sker det uden faglige begrundelser. Og det sker ikke altid til den unges fordel, siger Geert Jørgensen

Geert Jørgensen peger også på, at Ankestyrelsens nyeste tal for nyanbringelser (se faktaboks) taler deres tydelige sprog om, hvad det er gang i ude i kommunerne.

– Tallet for nyanbringelser er faldet drastisk. Det skyldes jo ikke, at der er blevet færre, der har brug for hjælp, men at kommunerne vælger at tilbyde et mindre indgribende tilbud end anbringelse. Nedgangen i antallet af anbragte skyldes også, at kommunerne hjemtager unge og placerer dem på eget værelse med støtte. Det sker tit uden en god begrundelse og uden, at det er en del af de unges handleplan. I Barnets Reform står der ellers, at der skal være kontinuitet i anbringelsen, og at tiltag skal ske til barnets bedste. Her ser vi desværre mange eksempler på det modsatte, hvor det er tydeligt, at hjemtagelserne bunder i ønsket om at spare penge i kommunerne, siger Geert Jørgensen.

Han fortæller, at han har set flere eksempler på, at hjemtagelsesafgørelser er blevet omstødt i Ankestyrelsen eller Det sociale Nævn – men det er ikke nogen nem proces.

– Vi hører fra medlemmer, at borgere ikke får oplyst af kommunen, at de rent faktisk har ret til at klage over en afgørelse, hvor en anbringelse er blevet afslået af kommunen. Det er mange gange ressourcesvage familier, og det er kommunens pligt at fortælle dem, at der er en klagemulighed, og hvis de ønsker det, så skal kommunens sagsbehandlere hjælpe med det, i stedet for, at det er vores medlemmer, der skal bruge tid på det, siger han.

Fakta om anbringelser


Af Ankestyrelsens årsstatistik 2010 om børn og unge anbragt uden for hjemmet, kan faldet i anbringelser aflæses.

I 2010 traf kommunerne 2.805 afgørelser om anbringelse af børn eller unge uden for hjemmet. Det er et fald på 12 pct. i forhold til 2009.

Det faldende antal afgørelser har medført et mindre fald på cirka to procent i det samlede antal anbragte børn og unge. Ved udgangen af året 2010 var 12.565 børn og unge anbragt, mens 12.833 børn og unge var anbragt i 2009.

311 børn og unge, svarende til 12 pct., blev tvangsmæssigt anbragt i 2010. Gennem de seneste fem år er der sket en markant stigning i andelen af tvangsmæssige anbringelser. I 2007 var således kun 7 pct. af afgørelserne tvangsmæssige.

Andelen af børn og unge, der bliver anbragt i plejefamilie som første anbringelsessted, er stigende. 31 pct. af børnene/ de unge blev anbragt i en plejefamilie i 2010. I 2007 var det 25 pct.

I samme periode faldt andelen af børn og unge, der blev anbragt på en døgninstitution som første anbringelsessted fra 36 til 28 pct.

 

Fjernelse af paragraf

Men en ting er antallet af anbringelser. En anden side af opholdsstedernes kvaler er den stramme detailstyring, som mange af dem oplever at bliver udsat for. Og her er kommunerne meget strikse i deres regelfortolkning, hvis der er en økonomisk fordel for kommunerne. Det gælder dog ikke altid den anden vej rundt, påpeger Geert Jørgensen.

Den 1. juli blev paragraf 43 stykke 1 i Serviceloven ophævet. Den omhandler private socialpædagogiske tilbuds overskud, men det er ikke rigtig slået igennem ude i kommunerne, og en egentlig bekendtgørelse er ikke klar.

– Når det er ændringer, der ikke er til kommunernes fordel, så kan de være længe om at trænge igennem. Med henvisning til paragraf 43, stk. 1  har kommunerne sat utrolig mange begrænsninger i de private aktørers handlemuligheder. De har blandt andet insisteret på at godkende selv meget små udgiftsposter og rejst krav om udhuling af egenkapitalen for at nedsætte taksten – og det har medført en stor usikkerhed, siger Geert Jørgensen.

Undergraver OK

LOS har også oplevet, at kommuner med paragraffen i hånden som argument, har godkendt så små lønrammer, at det ikke har været muligt at give medarbejderne en løn svarende til gældende overenskomster på området.

– Det kan ikke være rigtigt, og vi har da også haft sager, hvor vores jurister har fået ret i, at vores medlemmer ikke har pligt til at oplyse, hvad de helt præcist vil bruge et overskud på – også når det gælder henlæggelser til opsigelsesvarsel i forbindelse med en overenskomst. Det kan ikke være rigtigt, at der skal være så stor usikkerhed om det, og jeg har kontaktet Ankestyrelsen for at få dem til at kigge nærmere på sagerne, siger han.

I sagen om Egholt, (se artikel på næste side samt faktaboks), mener Geert Jørgensen også, at Sorø Kommune, har handlet forkert.

– Det er ren goddag-mand-økseskaft. Derfor bad vi også ombudsmanden om at kigge på sagen, men han vurderede, at det ville være håbløst at tage sagen op – dels af ressourcehensyn og dels fordi kommunen har beklaget dele af det, sagen handler om. Men det ændrer jo ikke på, at stedet har kørt med alt for lave takster i en lang periode og brugt deres egenkapital. Det er svært at påvise et indtægtstab, når de har skåret ned for at klare det økonomisk, siger Geert Jørgen.

LOS overvejer nu at indbringe elementer af sagen for Statsforvaltningen.

Da sagen blev omtalt i LOS’ eget blad tidligere i år, lød meldingen fra Johan Otte, der er sekretariatsleder i udviklings- og byrådssekretariatet i Sorø Kommune, at ‘Sorø Kommune har en noget anden opfattelse af sagens forløb end Egholt og LOS. Men som tilsynsmyndighed afventer vi naturligvis med interesse, hvad ombudsmanden måtte komme frem til’.

LOS om Egholt-sagen


I sagen om Egholt, mener LOS blandt andet, at Sorø Kommune i sagsforløbet:

Har udvist uacceptabel langsommelighed i deres sagsbehandling.

Ikke træffer beslutninger trods det, at kommunen selv har tilkendegivet, at de har det fornødne beslutningsgrundlag.

Har afgivet manglende, eller ufuldstændige begrundelser for deres afgørelser.

Ikke forholder sig skriftligt til indsendt materiale samt møder (i form af referater).

I strid med de gældende regler ikke forholder sig konkret til indsendte budgetter.

At Sorø Kommune ved den udviste sagsbehandling reelt går ind og fastsætter serviceniveauet på Egholt, hvilket er i klar strid med det gældende regelsæt.

 

Bange for at ytre sig

Geert Jørgensen er glad for, at der nu kommer fokus på de private socialpædagogiske tilbud og deres situation, og han synes, det er flot, at flere ledere nu står frem og fortæller om deres trængsler.

– Da vi sidste år lavede en række cases om forholdene for vores medlemmer og deres brugere, blev vi nødt til at lave det anonymt, fordi man var bange for at træde kommunerne over tæerne. Men vi er nødt til at få kommunikeret det her ud, og jeg hilser Socialpædagogernes tiltag med mere fokus på det private område meget velkommen, siger Geert Jørgensen.

Og måske er der nye tider på vej, så de private institutioner ikke skal slås med tilsyn, der er tæt forbundet med de kommuner, der samtidig er konkurrenter, når det handler om ‘kunderne’.

– Før valget talte jeg med flere politikere fra den røde blok om at ændre tilsynsloven, så det ikke er kommunerne selv, der står for det økonomiske tilsyn af de private opholdssteder. De var positive over for ideen, så jeg håber, der bliver lavet om på det nu, hvor nogle af dem er blevet ministre, siger Geert Jørgensen. 


Læs mere om LOS på www.los.dk

 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Børn og unge, Socialpolitik