LOS: Tilsyn skal blive bedre
Det generelle tilsyn med anbringelsessteder skal fjernes fra kommunerne, mens det individuelle tilsyn med det enkelte barn skal blive – men i en styrket version. Det er meldingen fra Geert Jørgensen, direktør i LOS – landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud
For Geert Jørgensen, direktør i LOS, har der, siden kommunerne overtog opgaven med det generelle tilsyn fra amterne, tegnet sig et
mønster, hvor tilbagemeldingerne fra LOS’ medlemmer går på et tilsyn, der svinger meget i kvalitet fra kommune til kommune. Det foreslår LOS bliver anderledes.
– Der er jo ingen, der er perfekte, og alle laver fejl, men det kan ikke fortsætte, som det gør nu. Løsningen kunne være en uafhængig national enhed, der skal stå for godkendelse af og det generelle tilsyn med alle typer anbringelsessteder, siger han.
Geert Jørgensen ser ingen grund til, at der er 103 forskellige retningslinjer, kvalitetskrav og vilkår for at være plejefamilie eller drive et opholdssted eller institution.
– Vi går ind for, at der skal være en bred mangfoldighed i viften af tilbud til udsatte børn og unge, men de overordnede krav bør være ens over hele landet. Vores medlemmer betaler for et tilsyn, som de i højere eller mindre grad får. De penge kunne i stedet betale for et centralt tilsyn, som det er tilfældet med Arbejdstilsynet, siger han, og han tror også, at det ville være billigere at etablere en central tilsynsinstans.
Ifølge Geert Jørgensen er mange kommuner alt for dårligt rustet og mangler de nødvendige kompetencer til at udføre tilsynsopgaven på et kvalificeret niveau.
– Vi hører fra medlemmer, at de bliver mødt af fysioterapeuter og sygeplejersker, når de skal diskutere budgetter. Det hører jo ingen steder hjemme. En central instans kunne ansætte jurister med forstand på lovgivningen på området, økonomer, der har kendskab til private regnskaber, og folk med en bred socialpædagogisk indsigt, både når det gælder teori og praksis. En tværfaglig sammensætning af kompetente folk, der ville kunne løfte kvaliteten af det generelle tilsyn, siger Geert Jørgensen.
Han mener også, at det centrale tilsyn skulle føre tilsyn med de kommunale institutioner.
– Jeg ved godt, at kommunerne hævder, at det er skilt ad, men det er driftsherren, der fører tilsyn med sine egne virksomheder. Det er konkurrenceforvridende i forhold til de private tilbud, for vi har set, at tilsynet bliver brugt til at presse priserne på pladserne hos vores medlemmer.
De unge betaler prisen
Når det handler om det individuelle tilsyn, så mener Geert Jørgensen, at det fortsat skal være kommunerne, der skal stå for det.
– Det svinger meget fra kommune til kommune, og flere steder halter det. Det er den kommunale sagsbehandler, der har kontakten til barnet og familien, og derfor må føre det individuelle tilsyn. Vi ser kommuner, der er oppe på seks til otte besøg årligt, men vi har også medlemmer, der aldrig for besøg af den tilsynsførende, siger han.
En af måderne at forbedre opfølgningen på anbringelserne og tilsynet med det enkelte barn er, ifølge Geert Jørgensen, konsekvent at have tilknyttet kuratorer til alle anbringelser.
– En del kommuner har haft kuratorer eller en familieplejeafdeling i mange år, og andre har købt ydelsen hos familieplejeforeningerne eller andre. Dette er desværre i mange tilfælde sparet væk i de senere år. Det bør der rettes op på. Kommuner, der ikke har en størrelse, der gør, at de kan opbygge et tilstrækkeligt fagligt miljø, må etablere sådanne i et kommunalt fællesskab eller købe sig til det, siger han.
Men det vil koste flere penge for kommunerne, der i forvejen leder med lys og lygte efter besparelser i trængte budgetter.
– Et markant kvalitetsløft kan ikke gennemføres uden at tilføre flere midler til denne del af opgaven. Der snakkes meget om kvalitet og kontinuitet, og nu skal de anbragte børn følges tættere, blandt andet for at sikre dem mod omsorgssvigt og overgreb under anbringelsen. Hvis det individuelle tilsyn ikke er godt nok, vil det kunne ses på succesraten i forhold til anbringelser. I første omgang er det den unge, der betaler prisen, og på længere sigt kommer det til at koste samfundet mange penge, siger Geert Jørgensen.