Tilsyn båret af tillid og dialog
Paw Filtenborg, der er leder på opholdsstedet Nord-Bo i Gribskov Kommune, synes det generelle tilsyn fungerer fint, mens det individuelle tilsyn halter i flere kommuner
Nord-Bo har til huse i lejede bygninger på en gård i det nordlige Sjælland. Stedets leder, Paw Filtenborg tager imod på parkeringspladsen sammen med en godmodig rottweiler. En hund, der af nogle er frygtet, ligesom nogle opholdssteder har det med det generelle tilsyn. Men hunden lader sig klappe uden at vise tænder eller give hals, og Paw Filtenborg har da også et godt forhold til de tilsynsførende i Gribskov Kommune.
– Jeg ved godt, at der er nogle opholdssteder andre steder, der har en modstand i forhold til tilsynet, fordi det ikke kører godt. Men jeg har altid oplevet, at jeg har haft en god dialog med vores tilsyn, og jeg tager altid tilsynet med på råd. Blandt andet da vi ønskede at nedbringe vores udgifter til varme og skabe en mere grøn profil, havde vi tilsynet med på råd, da vi skulle investere i et jordvarmeanlæg. Eller da vi skulle lave et satellit-projekt med en ung, der ikke kunne bo på stedet på grund af misbrugsproblemer. Der gjorde de opmærksom på nogle ting, som vi skulle have med i tankerne, siger Paw Filtenborg.
Han blev ansat på Nord-Bo i 1989, og for ca. 10 år siden blev han daglig leder. Dengang stod Frederiksborg Amt for det generelle tilsyn, og efter kommunalreformen overgik tilsynet til Gribskov Kommune.
Da det var amtet, der stod for det generelle tilsyn, havde Paw Filtenborg også et godt forhold til de tilsynsførende, men det nuværende tilsyn bygger mere på gensidig tillid.
– Dengang var kontrollen anderledes i form af en masse papirarbejde. I dag bygger tilsynet på tillid til, at vi gør det rigtige og overholder lovgivningen. Hvis der er forhold i regnskaberne, der skaber anledning til spørgsmål fra tilsynets side, så drøftes dette med tilsynet og forklaringerne dokumenteres skriftligt, fortæller han.
|
Nord-Bo Nord-Bo er et opholdssted for børn og unge i alderen 13-18 år. Nord-Bo har intern skole og er beliggende på en større gård i Dragstrup ved Gilleleje. Bodelen er placeret i to af de fire længer, som gården består af. Nord-Bo har endvidere en udslusningsafdeling, som er beliggende i naboejendommen. Gribskov Kommune har godkendt opholdsstedet Nord-Bo til otte børn og unge, samt fem udslusningspladser. Læs mere på www.nord-bo.com |
Mistro på møde
Paw Filtenborg holdt for nylig et oplæg for tilsynsførende i kommunerne i KL, og det kom noget bag på ham, hvor stor en mistro, der er andre steder til de private opholdssteder.
– Der var en udbredt holdning til, at de private opholdssteder bare er ude på at ville snyde med penge fra de kommunale kasser, og det er jo ikke tilfældet, siger han, og han mener, at det måske også handler om, hvordan ledelsen på opholdsstederne møder de tilsynsførende.
– Vi havde et eksempel, hvor de tilsynsførende havde spurgt vores unge, om de havde set, hvad vi skriver om dem. Det var der flere, der svarede nej til, og det fik vi besked fra tilsynet om. Jeg vidste, at statusrapporterne bliver gennemgået med de unge. Men i stedet for at afvise tilsynets henvendelse med et irriteret ‘De har set dem!’, tog jeg en snak med de unge. Der måtte jo være noget galt med vores procedure, når de ikke kunne huske, om de havde set rapporterne. Det kunne de så godt, da jeg spurgte ind til det og forklarede, hvad det var for nogle papirer. Men vi har nu indført, at de unge skal skrive under, når de har læst deres statusrapport, siger han.
Nu har Nord-Bo heldigvis været forskånet for de svære sager, hvor det store tilsynsberedskab bliver sat i værk.
– På et tidspunkt, blev jeg ringet op af en fra et alkoholbehandlingssted, der oplyste mig om, at en af mine ansatte, havde et alkoholproblem. Det havde jeg svært ved at tro, men jeg tog en snak med den ansatte, og jeg kontaktede tilsynet. Det viste sig at være en familiestrid, der resulterede i en opringning til behandlingsstedet. Jeg havde fuld tillid til min ansatte, men jeg blev ringet op igen, og behandleren kaldte mig for uansvarlig og sagde, at han ville kontakte tilsynet. De troede heldigvis mere på mig og mine ansatte, siger han og fortsætter:
– Tilsynets rolle er jo at være både politimand og sparringspartner, men jeg ser det nu mest som det sidste, selv om jeg også er bevidst om, at de skal kontrollere os.
Med hensyn til de steder, hvor det generelle tilsyn ikke kører optimalt, så tror Paw Filtenborg, at dialogen mellem de tilsynsførende og opholdsstederne, kunne blive bedre.
– De tilsynsførende skal putte den mistillid, som jeg oplevede på mødet i KL, væk. Det er altså ikke alle, der driver private opholdssteder, der er banditter. Det gør det heller ikke bedre, at lige så snart, der er en enkelt dårlig sag, så træder ministeren straks ind og forlanger en kulegravning af hele området. Det sker jo ikke i andre brancher. Lidt provokerende kan man sige, at det generelle tilsyn er lavet af politiske hensyn, så ministeren kan placere et ansvar, siger han.
Bekymret for fremtiden
Men Paw Filtenborg går også med en lille bekymring i forhold til det generelle tilsyn i fremtiden.
– Jeg tror, at en af grundene til, at det fungerer så godt i Gribskov Kommune er, at der er så mange private opholdssteder. Dem, der fører tilsyn, har erfaringen og den viden, der skal til, men da kommunen overtog tilsynet, var der 21 private opholdssteder og botilbud, nu er der 12 tilbage. Så tilsynet må også spare, og jeg er da bekymret for, om de fremover kan tiltrække de fagligt dygtige. Derfor er jeg også tilhænger af, at der bliver lavet et centralt placeret tilsyn, så kvaliteten bliver ved med at være lige høj, siger han.
Men et er det generelle tilsyn, noget andet er det individuelle tilsyn, som sagsbehandlere i de unges hjemkommuner står for.
– Der er meget stor forskel. Nogle sagsbehandlere kommer hver tredje måned, mens andre aldrig kommer. De er pressede med mange opgaver, så de har ikke tid. Hvis det skal blive anderledes, så skal de aflastes, så de får mere tid.
I de fleste sager kan vi klare det selv, men det er irriterende, hvis vi ikke kan komme videre i en sag, for eksempel en ungdomssanktion, hvor kommunen skal ind over. Der kan jo også komme nogle ting frem, som den unge kun vil fortælle sin sagsbehandler og ikke os, og så kan vi jo heller ikke reagere på det. Men det kræver jo, at der er en kontakt til den person, der står for det individuelle tilsyn, siger han.
Nord-Bos fremtid byder også på udfordringer i kølvandet på krisen.
– Før krisen var der en til fem henvendelser om måneden fra kommuner, der spurgte på en plads, nu har vi dårligt nok fem henvendelser om året. Vi får flere unge med psykiatriske diagnoser og flere med en ungdomssanktion, siger Paw Filtenborg, inden han tager afsked på parkeringspladsen. Rottweileren er ikke at se. Den så nok ikke nogen grund til at tjekke den besøgende ud endnu en gang.