icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Pædagoguddannelsen

Studerende skal udvikle socialpædagogikken

Der skal være et endnu tættere samspil mellem pædagoguddannelsen og virkeligheden på de socialpædagogiske arbejdspladser – sådan at de studerende i højere grad medvirker til at udvikle praksis. Det er filosofien bag nyt projekt på pædagoguddannelsen i Aalborg

  • Af Maria Rørbæk
  • 18-2011 /

Som vikar på en skole for børn med autisme undrede den daværende pædagogstuderende Tanja Svendsen sig: Flere gange så hun den samme scene udspille sig, når drengen ‘Bo’ kom i skole.

Ivrigt hev han en af pædagogerne hen til hylden med cd’er og udpegede en cd med sangen: ‘Der kom en mand fra Det Røde Hav’. En tid lyttede han og bevægede sig på en måde, der kunne tolkes som en form for dans. Og så blev cd’en taget fra ham, mens han protesterede højlydt:

– Nej tak, nej tak, nej tak.

I stedet skulle drengen hver dag sidde for sig selv og arbejde med puslespil eller perler i en kasse. Og det selv om drengen tilsyneladende meget hellere ville lytte til musikken og flere gange i løbet af dagen prøvede at få en pædagog til at give ham cd’en.

‘Kunne det dog ikke lade sig gøre at bruge drengens interesse for cd’en på en konstruktiv måde i stedet for at tage den væk fra ham’, tænkte Tanja Svendsen. Det spørgsmål tog hun med i pædagogikundervisningen på pædagoguddannelsen i Aalborg, hvor hun havde lektor Keld Trækjær som lærer. Her bliver de studerende nemlig systematisk opfordret til at undre sig over ting, de har oplevet i praktikken eller på pædagogiske arbejdspladser, og sammen med sin medstuderende, Stinne Højen Bisgaard, brugte Tanja Svendsen sin undren som udgangspunkt for først pædagogik eksamen og siden det afsluttende bachelorprojekt. Og det kom der noget rigtig godt ud af, fortæller Keld Trækjær:

– Da censor så de to studerendes materiale, sagde hun, at det der er virkelig relevant. Det er der behov for mere af!

TEACCH


TEACCH er et program, der er udviklet af psykologen Theo Peters med henblik på at behandle og undervise børn med autisme. Navnet er en engelsk forkortelse for: Treatment and education of autistic and related communication handicapped children. Læs mere i Theo Peters bog ‘Autisme – fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis’.

 

Teori kobles med praksis

Keld Trækjær hiver Tanja Svendsen og Stinne Højen Bisgaards projekt frem som et eksempel på, hvordan pædagogstuderende kan være med til at udvikle socialpædagogikken i samarbejde med vejlederne på uddannelsen. Noget, der nu skal arbejdes endnu mere systematisk med i et nyt  projekt, hvor der bliver fokus på at koble teori og praksis og i endnu højere grad lade de studerende arbejde med virkelige udfordringer.

Stinne Højen Bisgaard og Tanja Svendsen arbejdede målrettet med at koble deres observationer fra praksis med forskellige teorier – og endte med at komme med et forslag til, hvordan man kan undervise Bo med udgangspunkt i hans egen, indre motivation.

På Bos skole var der allerede et teoretisk fundament, nemlig psykologen Theo Peters teorier, der udmøntes i programmet TEACCH (se faktaboks). De bærende elementer i TEACCH er overskuelighed, forudsigelighed, tydelighed, visualisering og gentagelser, og set med de briller giver det mening, når pædagogerne tager cd’en fra Bo, fordi det strider mod den planlagte struktur.

Men i bachelorprojektet påpeger Stinne Højen Bisgaard og Tanja Svendsen, at TEACCH ikke tager højde for andre teorier om, hvordan mennesker lærer. Blandt meget andet motivationsteorierne, der pointerer, at mennesker kun kan lære, når de er motiverede for det. Enten gennem indre motivation (lyst/interesse) eller ydre motivation (for eksempel straf eller belønning). Og med vejledning fra Keld Trækjær udarbejdede de et handleforslag til, hvordan de ville prøve at tage udgangspunkt i blandt andet Bos indre motivation (glæden ved musikken) og bruge den som springbræt til læring.

– Og det lykkedes bare så godt, fortæller Stinne Højen Bisgaard.

Hun observerede og tog notater, mens Tanja Svendsen førte deres plan ud i livet ved at tage Bo med ind i et tomt mødelokale. Først fik han lov til at høre sit yndlingsnummer med hørebøffer på,  som han er vant til, og så skiftede de over til at spille musikken i højttalere. Stinne Højen Bisgaard fortæller:

– Da Bo er kommet i gang med at lave sine bevægelser – hans dans, hvis man kan kalde den det – stiller Tanja sig ind over for ham og begynder at efterligne hans bevægelser. Efterhånden som Bo opdager, at Tanja gør noget, begynder han også at tage initiativ. Han tager Tanjas hænder og begynder at bevæge sig sammen med hende. Og han synger også flere ord end han plejer. Undervejs snubler Tanja i ledningen, så musikken går ud, og jeg lige når at tænke: ‘Åh, nej, nu vælter det hele’, men så tænder Bo bare selv for musikken og fortsætter med at danse med Tanja.

Fakta om udviklingsprojektet


Udvikling af professions- og praksisviden gennem samarbejde mellem praksis (praktikinstitutioner), pædagoguddannelsen og studerende.

Sådan lyder overskriften på det projekt, der netop er søsat på den socialpædagogiske profil på pædagoguddannelsen i Aalborg. Her er det meningen, at studerende i praktik skal indsamle konkrete eksempler (empiri) på socialpædagogiske problemstillinger, som de skal arbejde videre med. Især i forbindelse med pædagogikeksamen og det afsluttende bachelorprojekt.

Vejledere fra pædagoguddannelsen inddrages i forløbet og medvirker blandt andet også til tre-fire møder med medarbejdere på praktikstedet.

Projektet skal resultere i konkrete forslag til udvikling af den pædagogiske praksis,  der skal formidles til en bredere kreds af professionelle.

UCN Aalborg har bevilget 100.000 kroner, så tre studievejledere / projektkonsulenter har ekstra tid og ressourcer.

Projektet passer med professionshøjskolelovens mål om, at pædagoguddannelsen skal deltage i og medvirke til at udvikle professions- og praksisviden.

 

Planlagt slutning

De to studerende havde på forhånd planlagt, hvordan sessionen skulle slutte: Bo skal se at Tanja har æbler – en frugt han elsker – og hun skal fortælle ham, at de nu skal ind og spise æbler.

– På den måde undgik vi bare at slukke for musikken, hvilket ikke giver mening for Bo. I stedet skaber vi en ny mening for ham, idet han ved, at han nu skal have æbler, forklarer Stinne Højen Bisgaard.

Keld Trækjær er meget imponeret over projektet:

– Det viser, at det kan lade sig gøre at bruge motivation i arbejdet med børn med autisme. Og de to studerendes projekter ligger i tråd med andre bachelorprojekter, der også viser, at man ikke altid skal skærme mennesker med autisme fra stimuli, men at de tværtimod nogle gange har behov for at blive overstimulerede for derefter at kunne finde ro, siger han.

De fastansatte på skolen var dog ikke enige i, at det er en bedre undervisningsmetode for Bo. Keld Trækjær siger:

– Tværtimod mente de, at Bos lytten til cd’en medførte selvskadende adfærd, fordi han blev så vred, når cd’en blev taget fra ham igen. Og nu får han ikke længere mulighed for at høre den. Det endte med, at Bo selv sagde til Tanja: ‘Mand fra det røde hav. Køb ny cd’, og det er et mere veludviklet sprog end, han plejer at have. Men han fik ikke cd’en, og på den måde er det faktisk en tragisk historie.

Alligevel mener Keld Trækjær godt, at Stinne Højen Bisgaard og Tanja Svendsens projekt kan ende med at få betydning for Bo og andre børn med autisme.

– Det at ændre praksis, er ikke noget, der sker hen over en nat. Det er noget, der stille breder sig: At flere og flere får øjnene op for, at der er andre måder at arbejde på.

I det nye projekt, hvor andre studerende skal forsøge at udvikle praksis ved at koble teori med oplevelser fra praktikken, er det også meningen, at arbejdspladserne selv skal melde sig – og derfor også forventes at være mere lydhøre overfor det, de studerende når frem til.

Stinne Højen Bisgaard og Tanja Svendsen understreger, at de med deres projekt ikke ønsker at vise, at man skal droppe forudsigelighed og faste strukturer, når man arbejder med børn med autisme – kun at forudsigeligheden og genkendeligheden i højere grad kan kobles med individuelle hensyn til børnenes egen, indre motivation. 


Interesserede kan få Stinne Højen Bisgaard og Tanja Svendsens bacheloropgave ‘Læring hos børn med autisme’ ved at skrive til Keld Trækjær på ket@ucn.dk – han sender også gerne andre bachelorprojekter om nye metoder i arbejdet med mennesker med autisme. ‘Bo’ og skolen for børn med autisme er anonymiseret efter de to tidligere studerendes ønske.

Socialpædagogisk prol


På pædagoguddannelsen i Aalborg kan de studerende vælge mellem forskellige profiler: En innovationspædagogisk profil, en idrætspædagogisk profil, en kulturprofil og en socialpædagogisk profil. Omkring halvdelen af de studerende vælger den socialpædagogiske profil, og det er på denne profil, at der nu i højere grad skal satses på samspil mellem uddannelse og arbejdspladser.

På pædagoguddannelsens hjemmeside præsenteres den socialpædagogiske profil med ordene: ‘Har du mod på at arbejde med de skæve eksistenser, mennesker på kanten og andre med behov for hjælp i hverdagen, så er den socialpædagogiske profil noget for dig’.

De studerende på den socialpædagogiske profil adskiller sig ved at være lidt ældre end andre studerende og – sammen med den idrætspædagogiske profil – at tiltrække flere mænd.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Uddannelse