Virkelighed med forhindringer

• Email
• Print

Præcis hvor mange af de årlige praktikforløb for pædagogstuderende, der rammes af problemer eller måske bryder helt sammen, er det ikke til at få hold på. Men de studerende, uddannelsesinstitutionerne og Socialpædagogerne peger på en række områder, hvor der er plads til forbedring.

Hos de pædagogstuderendes organisation, PLS, er man ikke i tvivl om, at der bliver flere og flere problematiske praktikforløb:

– På trods af mange års arbejde sammen med blandt andre Socialpædagogerne på TR-niveau for at gøre praktikforløbene bedre, er der stadig problemer. Det er min fornemmelse, at antallet af praktikforløb, hvor der er problemer, er stigende, og noget tyder på, at det skyldes økonomi, siger faglig sekretær i PLS, Kathrine Bødker Tegllund.

Ina Munch, der er lektor og praktikkoordinator ved University College Nordjylland i Aalborg, medgiver, at hun taler med rigtigt mange studerende, når de er kommet ud i praktik:

– Det er sandt nok, at jeg måske har en fjerdedel af de studerende, som er i praktik, inde på mit kontor i starten af deres praktiktid.

Men ifølge Ina Munch handler det mest om, at man lige skal lære at forholde sig til skiftet mellem at være studerende på en uddannelsesinstitution og så at komme ud på arbejdsmarkedet, hvor man udover at være studerende også skal indgå i bemandingen og vagtskemaet.  

– Det giver anledning til en række begynderudfordringer og frustrationer både hos de studerende og på praktikstederne. Kollegerne regner jo med en, siger Ina Munch.

Anne Birgitte Hermansen, studie- og praktikleder på University College Vest i Esbjerg, har den samme oplevelse:

– Ud af de 150 studerende, som jeg lige har sendt i praktik, tror jeg, vi vil opleve problematiske forløb i måske to tilfælde. Men det er jo et spørgsmål om, hvordan man definerer problemer.

Kvote 1’erne

Birgitte Højbjerg, som er praktikkoordinator og lektor i pædagogik ved pædagoguddannelsen på UCC i Sydhavn i København, mener, at hun har en del af forklaringen på, at man nogle steder kan opleve en stigning i antallet af problematiske praktikforløb:  

– Nogle praktiksteder oplever, at de får en ny slags studerende ind. Det skyldes, at optaget på kvote 1 er øget, og det betyder selvfølgelig, at nogle af de studerende ikke har en masse erhvervserfaring med sig fra fx fem år som pædagogmedhjælper. Man kan sige, at de endnu ikke er blevet arbejdspladssocialiseret. De er topmotiverede, men måske ikke så arbejdspladserfarne.

Og netop når det gælder arbejdspladserfaring, eller arbejdspladssocialisering mener Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne, at man med fordel kunne inddrage tillidsrepræsentanterne:  

– TR’erne burde tænkes mere ind som helhed i praktikforløbene. De er bærere af en masse viden om personaleforhold, som også er en del af det at være på en arbejdsplads. Derfor skal de studerende også have tid sammen med TR’erne, mener hun.

Vigtig kontakt

I de tilfælde, hvor der rent faktisk er problemer i et praktikforløb, er der heldigvis hjælp at hente. Fx ville det være nærliggende at henvende sig til en af de praktikansvarlige på UCC’erne. De kommer gerne ud og hjælper praktikken tilbage på sporet. Og det lykkes næsten altid.

– Vi har god kontakt til praktiskstederne og kontakt er meget vigtigt. Jeg vil hellere have ti opringninger for meget end en enkelt for lidt, siger Anne Birgitte Hermansen fra UCC i Esbjerg.

Også Ina Munch fra UCC i Aalborg har god erfaring med at tage ud på praktikstederne:

– Når der er reelle problemer i praktikkerne, tager jeg altid en snak med studievejlederen fra uddannelsesinstitutionen, praktikvejlederen og den studerende. Mit udgangspunkt er altid, at problemet må kunne løses, og at det løses bedst der, hvor det er opstået. I nogle tilfælde kører jeg ud på institutionen og holder en art mæglings møde mellem den studerende og praktikstedet, og det virker rigtig godt, fortæller Ina Munch

Hvad er problemet?

Langt størstedelen af problemerne løses altså, inden praktikken bryder sammen. Og ofte handler det om ordentlig forberedelse og forventningsafstemning. Eller som Marie Sonne fra Socialpædagogerne udtrykker det:

– Den største hindring for et godt praktikforløb er, at parterne ikke er ordentligt forberedte Det udsagn nikker man genkendende til hele raden rundt. Ina Munch fra Aalborg siger:

– I alt er det måske omkring 10 procent af alle praktikforløb, som jeg er nødt til at gå ind i.

Og der er tale om en bred vifte af problemstillinger. Nogle studerende magter ikke at være på arbejdsmarkedet, og nogle praktiksteder magter ikke at være uddannelsesinstitutioner, siger Ina Munch og peger på, at en vigtig del af forberedelsen for praktiskstederne er at lave praktikstedsbeskrivelser.

– Der er desværre stadig praktikinstitutioner, som ikke har lavet praktikstedsbeskrivelser og altså derfor ikke har forholdt sig til stedet som uddannelsessted.

Også Birgitte Højberg fra UCC i Sydhavn i København bakker op:

– Forventningsafstemning er det vigtigste. I disse år snakker vi så meget om inklusion, og hvis man vender blikket lidt indad, stilles der nye krav til både uddannelses- og praktiksteder, nemlig at vi – fordi det er en lidt anden ‘slags’ studerende, vi får i dag – skal huske at skabe et uddannelsestilbud, som også kan inkludere dem.

Vejledere skal ud- og efteruddannes

Helt i centrum for en god praktik står vejlederen. Og krav og forventninger står nærmest i kø:

– Praktikvejlederen skal være en, som er i stand til at forholde sig refleksivt til sig selv, både som vejleder og som pædagog. Nogle gange kan vejlederen måske ikke matche den studerende, og da slet ikke hvis det er mange år siden, vejlederen gik på seminaret, og så kan det godt blive noget skidt, lyder det fra Ina Munch i Aalborg.

Og derfor står både ordentlig uddannelse og ikke mindst efteruddannelse højt på ønskelisten hos Ina Munch, som mener, at det må være et krav, at vejledere får mulighed for at holde sig ajour fagligt. Både for at kunne virke som pædagog, men også for at virke som vejleder for kommende pædagoger.

Anne Birgitte Hermansen i Esbjerg er enig, men anviser også alternative veje at gå:

– Vores erfaring er, at vejlederne også har brug for at tale med andre vejledere. Derfor afholder vi halvårlige fyraftensmøder for vejledere, hvor de kan udveksle erfaringer med hinanden. Det er særligt vigtigt for vejlederne på de mindre institutioner, hvor de måske er den eneste vejleder.

Praktikvejlederuddannelsen er, som det er nu, på en sjettedel årsværk og giver merit som et modul i en af de Pædagogiske Diplomuddannelser. Uddannelsen udbydes fra Professionshøjskolerne, og kommunerne får tilskud til praktikvejlederuddannelsen.

Marie Sonne fra Socialpædagogerne så gerne, at der var krav om uddannelse til vejlederne:

– Det er ikke nogen hemmelighed at Socialpædagogerne mener, at der burde være en obligatorisk vejlederuddannelse.