Hekse og trolde
Sæt jer ind i tingene – uanset på hvilket niveau, I tænker, der er gjort noget forkert. Lad jer ikke rive med af en stemning. Lav ikke den fejl at dømme på et forkert grundlag
Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde. Sådan skrev Holger Drachmann i 1885. I dag er heksene og troldene blevet til sager. Hver by og kommune sin sag. Eller det vil sige, indtil videre er det blevet til Brønderslev, Tønder og Strandvænget som de største sager. Lad os håbe, det bliver ved det.
Politikerne har – de fleste steder – delt de kommunale opgaver op i forvaltninger, afdelin ger og så videre. Her er der ansatte, der ansætter andre til at løse andre opgaver. Dette embedsværk er ansvarlig for, at opgaven bliver løst inden for de økonomiske og lovmæssige rammer, politikerne har udstukket – både lokalt og mere centralt.
Indimellem er det som om, at politikerne og embedsværket i forvaltningerne er vores modspillere i stedet for vores medspillere. Dette på trods af, at vi har en fælles interesse i at løse samme opgave bedst muligt.
Herunder et tænkt eksempel.
Nogle unge, der er anbragt på en døgninstitution, laver ballade i et lokalområde. Det bliver til en forarget artikel i en avis. Hvordan kan det lade sig gøre, når nu de er anbragt?
Det lyder ikke godt for borgmesteren eller udvalgsformanden, der er blevet ringet op i forbindelse med artiklen. Han går til en direktør, der går til en chef for området – der til sidst går til forstanderen for institutionen. Der har givetvis samlet sig nogle frustrationer og misforståelser undervejs. Det resulterer i, at forstanderen straks bliver pålagt at sætte gang i en undersøgelse og lave hand-lingsplaner for at imødekomme problemet, lave nye procedurer og regler – og i øvrigt at irettesætte de pædagoger, der var på vagt.
Forstanderen, tænker jeg nok, kunne forklare sig, hvis vedkommende fik lov, men stemningen i embedsværket, pressen og i befolkningen i særdeleshed er måske allerede kritisk og fordømmende. Og det endda inden sagen er belyst.
Ved kritikerne mon, at de selvsamme unge er frivilligt anbragt? At de kan gå ud af døren, når de vil? Og at personalet ikke har hjemmel til at tilbageholde dem? Det bør de vide!
Hvorfor glemmer vi at undersøge fakta, inden vi ‘dømmer’.
Måske er frygten for en sag større end hensynet til de socialpædagoger, der udfører deres arbejde. Måske er en forsidehistorie vigtigere for journalisten end det at sætte sig ordentligt ind i sagerne? Og måske er det ret bekvemt bare at læse en overskrift og blive forarget…
Når der skal handles på en sag, så skal det ske ordentligt!
Inden man sætter gang i undersøgelser, handlingsplaner, nye procedurer og regler, så bør man tænke på, at de mennesker, man undersøger, givetvis blot passer deres job – ligesom de, hvis job det er at under-søge. Disse mennesker bruger sig selv som det vigtigste redskab. Og enhver mistænkeliggørelse, for eksempel i form af undersøgelser, bør overvejes nøje.
Sæt jer ind i tingene – uanset på hvilket niveau, I tænker, der er gjort noget forkert. Lad jer ikke rive med af en stemning. Lav ikke den fejl at dømme på et forkert grundlag. Lav ikke hadegrupper på Facebook og lignende. Lad os vise, at vi ved bedre end det!
Deltag i debatten
|