Børn kan blive på specialskole
Specialskolerne er omfattet af loven om frit skolevalg. Det viser en sag fra Lemvig, hvor en gruppe forældres stædige indsats fik Lemvig Kommune til at droppe planerne om at hjemtage handicappede børn til en almindelig folkeskole – principiel sag, der kan danne præcedens, mener Socialpædagogerne
Forældrene til syv handicappede børn i Lemvig Kommune kunne ånde lettet op, da de fik beskeden: Familie- og Kulturudvalget har besluttet ikke at oprette et tilbud for specialklassebørn på folkeskolen i Nr. Nissum.
Ud af de syv børn kan fem nu fortsætte deres skolegang på specialskolen Storå i Holstebro. De to øvrige kan se frem til et år mere i specialenheden i børnehaven Lærkereden i Harboøre.
Og hjemtagningen af kommunens børn er taget af tegnebrættet for altid. Det var det indtryk, forældrene sad tilbage med, efter kommunens afgørelse den 4. oktober.
Samtidig er det slået fast, at specialskolerne er omfattet af loven om frit skolevalg, mener både forældrene og Socialpædagogerne.
– Den her sag er principiel. En afgørelse i en lignende sag om frit skolevalg og fri befordring til syge/handicappede elever graves frem og kombineres med øvrige gode argumenter. Jeg tror, at det her skaber præcedens i eventuelt kommende sager om hjemtagning, siger Agnes Damgaard, der er familieplejer for et af børnene.
Hun er også medlem af bestyrelsen for Socialpædagogerne Midt- og Vestjylland.
Beskeden til forældrene kom efter otte måneders dialog og et kæmpe gravearbejde i papirer fra hele landet: Forældrene fandt frem til en afgørelse i en sag, der ligner. De påviste, at der ikke er nogen tilgang af nye handicappede børn i kommunen, der kunne danne basis for oprettelsen af et lokalt tilbud. Og de gjorde opmærksom på, at de alle vil klage over en flytning af deres børn.
Specielt en af forældrene har taget den store tørn med computer, telefon og sit nu fyldte ringbind med hundredvis af A4-sider. Men samtlige forældre har været aktive og deltaget i dialogmøder med forvaltning og politikere, siden det hele startede sidste vinter:
– Ni forældrepar blev i februar inviteret til et dialogmøde. Tanken var, at allerede efter sommerferien skulle otte børn fra Storåskolen og en multihandicappet skolestarter gå på folkeskolen i Nr. Nissum. Der var ingen overvejelser i dybden i forhold til børnenes vidt forskellige alder, handicap, funktionsniveau, faglige standpunkter og sociale udfordringer, fortæller forældreparret Linda og Jakob Rusbjerg og fortsætter:
– Politikerne sagde, at det skulle undersøges nærmere. Forvaltningen havde ikke tid, og der blev truffet beslutning om at visitere børnene til Storåskolen endnu et år, da det ikke var muligt at lave et fagligt tilbud på så kort tid. Samtidig fik vi at vide, at de ældste børn kunne afslutte på Storå, hvor den nye skolestarter også skulle gå, da hun ikke kan rummes andre steder.
De er flytbare
– I juni blev de resterende fem forældrepar inviteret til nyt dialogmøde. Forvaltning og formand lyttede til vores fortællinger om børnene, men i august besluttede Familie- og Kulturudvalget at arbejde videre med et specialskoleprojekt på Nr. Nissum Skole. Der var også kommet to nye børn på banen fra børnehaven Lærkereden i Harboøre.
En af forældrene besøgte Nr. Nissum Skole sammen med Agnes Damgaard fra Socialpædagogernes lokale kreds. Alene på det praktiske plan kunne de se, at der skulle ske meget med de fysiske rammer og en afskærmning af de handicappede børn, uden at de skulle blive små aber i et bur. Derefter opfordrede forældrene kommunen til at besøge børnene på Storåskolen. For hvad er det, der gør, at børnene trives lige netop der?
Det besøg aflagde Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i september. Konklusion: De fem børn er flytbare. De to skolestartere er egnede til at indgå i kommunens projekt.
Frit skolevalg og kørsel
Over sommeren havde forældrene sat en række ting i gang. En af forældrene læste love, vejledninger og betænkninger, og hun gravede i den juridiske praksis i Klagenævnet for Specialundervisning og Det sociale Nævn.
Hun ringede rundt til alle statsforvaltninger i hele landet. Efter offentlighedsloven bad hun om aktindsigt i alle afgørelser afsagt inden for folkeskoleområdet. Der er nemlig ikke tradition for at offentliggøre disse afgørelser. Hun var også forbi Ombudsmandens praksis og Den europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser.
– Og så var det rigtig heldigt, at hun fik gravet en afgørelse frem afsagt af Statsforvaltningen i Nordjylland den 28. november 2008. Det er den eneste afgørelse i Danmark, der siger, at selvfølgelig gælder reglerne om frit skolevalg også for specialskoler, fordi de efter loven er folkeskoler, fortæller Linda og Jakob Rusbjerg.
– Afgørelsen siger desuden, at reglerne om befordring også gælder, når man har valgt en skole efter reglerne om frit skolevalg. Altså gælder Folkeskolelovens § 26 stk. 2, der forpligter kommunen til at sørge for befordring af syge og invaliderede elever, konstaterer de.
Forældrene kunne på det tidspunkt ikke se tydeligt på afgørelserne, om de gælder på tværs af kommunegrænser. Men det fik de Undervisningsministeriet til at bekræfte.
|
Arven fra Arden Statsforvaltningen i Nordjylland kom den 28. november 2008 med den eneste afgørelse i Danmark, der siger, at reglerne om frit skolevalg også gælder specialskoler, fordi de er folkeskoler efter loven. Afgørelsen siger desuden, at reglerne om befordring også gælder, når man har valgt en skole efter reglerne om frit skolevalg. Folkeskolelovens § 26 stk. 2 forpligter kommunen til at sørge for befordring af syge og invaliderede elever. Baggrunden er: Arden Kommune ville hjemtage et barn fra en specialskole i Aalborg Kommune. Forældrene sagde nej med lov om frit skolevalg i hånden. ‘Ok’, sagde Arden Kommune, ‘men så skal I selv betale transporten’. Det afviste forældrene, ankede sagen – og vandt. |
Enstemmigt skrottet
Midt i september lagde forældrene en detaljeret strategiplan. Og et par af dem fremlagde konklusionerne på deres undersøgelser for forvaltningen og udvalgsformanden. Så ventede de.
Men de måtte alligevel på den igen: Den 3. oktober så en af forældrene indstillingen om oprettelse af et specialtilbud på Nr. Nissum Skole på dagsordenen for mødet i Familie- og Kulturudvalget dagen efter. Der manglede bare nogle væsentlige oplysninger i indstillingen, syntes hun.
Så hun fleksede ud på sit arbejde og brugte en time på at skrive en mail på hele forældregruppens vegne med en meget grundig fremstilling af sagen og skippede den af sted til forvaltningen og samtlige politikere i udvalget. Hun understregede i mailen, at der ikke er tvivl om, hvad lov og bekendtgørelse siger.
Den 4. oktober om formiddagen skulle Visitationsudvalget tage stilling til, om børnene skulle visiteres til specialskoleprojektet på Nr. Nissum Skole. Det var ganske vist ikke oprettet på det tidspunkt – det skulle først ske om eftermiddagen på Familie- og Kulturudvalgets møde. Men børnene blev visiteret alligevel.
Og så endelig sidst på eftermiddagen – efter otte måneders dialog – skrottede politikerne projektet. Enstemmigt.
Hos Socialpædagogerne er formand Benny Andersen glad for udfaldet af sagen:
– Det er en fantastisk sag. Jeg tror også, at denne sag er principiel og kan skabe præcedens på området. Tillykke til forældrene og deres børn. Men utroligt, at forældre skal udføre sådan et kæmpearbejde for at bevare et godt og rimeligt skoletilbud til deres handicappede børn.