Behov for efterværn
Hvis unge kriminelle skal ud af kriminalitet, er der behov for et bedre efterværn, når de unge forlader de sikrede institutioner. Det er en af anbefalingerne i ny rapport
Opholdet på en sikret institution har i sig selv en positiv effekt, når målet er at komme ud af kriminalitet. Det mener det helt store flertal (85 procent) af de unge, der har været anbragt på en af Danmarks syv sikrede institutioner.
Alligevel er det kun et lille mindretal, der formår at holde sig fri af kriminalitet efter opholdet.
Det viser en ny rapport fra Center for kvalitetsudvikling, der blandt andet bygger på spørgeskemasvar fra forskellige fagfolk og de unge selv.
I konklusionen står der blandt andet, at de sikrede institutioner igangsætter en positiv udvikling for en god del af de unge.
– På flere områder er det lykkedes de sikrede institutioner at bidrage til at understøtte, påbegynde og motivere de unge til at forbedre deres sociale, materielle, kulturelle og personlige situation, således at de unge får bedre handlemuligheder efter anbringelsen, står der.
Rapporten påpeger også, at en vellykket udslusning fra de sikrede institutioner forudsætter et stort forberedelsesarbejde hos de kommunale myndigheder. Det er nødvendigt at give de unge tilbud om hjælp efter anbringelsen.
– I den forbindelse efterlyses der eksempelvis en opfølgende voksenstøtte og muligheden for påbegyndelse af job eller skoleforløb umiddelbart efter anbringelsen, konkluderer rapporten.
Fakta SIP-sikret, som undersøgelsen kaldes i forkortet form, er en del af regionernes sociale indikatorprogram (SIP). Formålet er at videndele om indsats, resultater og effekt af den sociale indsats. SIP-sikret bygger blandt andet på en række skemaer, der er udfyldt ved ind- og udskrivningen på de sikrede institutioner af såvel personale som af den unge selv. I alt har der i undersøgelsesperioden været 573 forløb på de sikrede institutioner, og der er udfyldt skemaer for i alt 364 forløb. Men alle skemaer er ikke udfyldt hver gang – for eksempel er der kun 162 unge, der har besvaret skemaerne ved udskrivelsen. Derudover bygger undersøgelsen på en struktureret faglig diskussion mellem en række fagfolk fra de sikrede institutioner (audit). Læs mere på www.kortlink.dk/8qde |
Kommunernes opgave
Socialpædagogernes næstformand, Pernille Christoffersen, mener, at alle tidligere anbragte bør få et tilbud om efterværn.
– Mange tidligere anbragte står uden et godt netværk, og har derfor behov for støtte til blandt andet at få job og uddannelse. Og behovet er bestemt ikke mindre for unge, der har været anbragt på de sikrede institutioner, siger hun.
Hos Danske Regioner påpeger kontorchefen på det sundheds- og socialpolitiske kontor, Tommy Kjeldsgaard, at det er kommunernes opgave at lave bedre efterværn.
– Men Regionerne skal sikre, at vi får overgivet den unge ordentligt. Vi skal give oplysninger om den unge videre på en klar og overskuelig måde, og være der for kommunerne, når de har brug for støtte til at forstå, hvad der er bedst for den unge. Og så skal vi konstant opfordre kommunen til at samarbejde på området, siger han.
Formanden for KLs børne- og kulturudvalg, Jane Findahl, er enig i, at efterværn er vigtigt.
– Og med Barnets Reform står det klart, at den unges opholdskommune i hvert enkelt tilfælde har pligt til at forholde sig til og beslutte, om den unge skal tilbydes efterværn. Og det bør ske i tæt samarbejde med den unge selv og den anbringende kommune – eller i de sikrede institutioners tilfælde med regionen, samt med det opholdssted (eller den sikrede institution), som den unge har haft ophold på, siger hun.