Et åndehul for udsatte piger
Der er plads til at forandre sig i Pigegruppen. Men vold og trusler er ikke velkomne her
Pigerne skal føle sig trygge og velkomne, når de træder ind af døren til Pigegruppen, der ligger på Vesterbro i København og er et projekt for socialt udsatte piger. Her kommer både danske og etniske mindretalspiger, der har brug for et fristed, hvor de kan få hjælp af professionelle til at få styr på tingene, og hvor pigerne også kan støtte hinanden.
Socialpædagog Cathrine Nyholm, der har været ansat i Pigegruppen siden 2007, fortæller:
– Pigerne kommer i Pigegruppen, fordi de gerne vil forandre noget i deres liv. Det kan godt være, at de ikke ved præcis hvad og hvordan, men de vil gerne noget med dem selv. Og det kan vi hjælpe dem med at finde ud af, siger hun.
Udgangspunktet for hele miljøet i huset er, at der ikke må være vold eller trusler. Det skal være trygt at være der, og der skal være plads til alle. Det er lykkedes i forbavsende grad, fortæller Cathrine Nyholm.
Hun er ikke meget for at generalisere på journalistens spørgsmål om, hvilke problemer, der er karakteristiske for de etniske minoritetspiger. Alligevel går hun med til at påpege, at der ofte forekommer megen vold hos etniske minoritetsfamilier.
– En del af pigerne kommer fra flygtningefamilier, hvor forældrene ofte lider af posttraumatisk stresssyndrom. Det kan betyde, at de har svært ved at overskue dagligdagen og rumme andre personer. Mange forældre er på overførselsindkomster, og ofte lever moderen alene med børnene. Enten er faren helt ude af billedet, eller også er han stadig den, der har den styrende stemme i familien, selv om han ikke bor under samme tag som resten af familien. Er faren fraværende i hjemmet overtager sønnerne ofte hans autoritet, siger Cathrine Nyholm.
Støtte fra sidelinjen
Nogle af pigerne er anbragt uden for hjemmet på opholdssteder eller i andre sociale tilbud. Ofte på grund af vold i hjemmet. Her fungerer Pigegruppen tit som fast holdeplads, og medarbejderne er den gennemgående person, som følger pigerne undervejs i de forskellige anbringelser og deltager blandt andet i møder på socialforvaltningen, fortæller Cathrine Nyholm.
– Pigerne, der kommer her, mangler som regel at blive set og hørt som den selvstændige person, de er. De er ofte i tvivl om, hvorvidt de vil miste forældrenes kærlighed, hvis de ikke indordner sig under familiens kultur og religion, siger hun.
Medarbejderne er med på sidelinjen og hjælper pigerne med at være den, de er. Og det betyder blandt andet at støtte dem i, at de ikke skal acceptere vold.
– Ofte befinder pigerne sig i en loyalitetskonflikt i forhold til forældrene, og vi forsøger at hjælpe dem med at få overensstemmelse mellem de modstridende følelser: At man godt kan elske sin familie samtidig med, at man siger fra over for at blive slået, siger Cathrine Nyholm.
– Forældrene fokuserer ofte ikke på det indre hos pigerne, men måler på det ydre. Passer de for eksempel deres skole og pligterne i hjemmet, og det er så vores opgave at prøve at forklare forældrene, at deres datter ikke kan blive god i skolen, før hun har det godt i maven, siger hun.
Pigegruppen Pigegruppen er et tilbud under Københavns Kommune og holder til i et butiks lokale på Vesterbro i København og henvender sig til socialt udsatte piger i alderen 13-18 år. Pigegruppens piger er delt op i to grupper, der mødes tirsdag og torsdag aften fra klokken cirka 12 til 22. Gruppen spiser sammen og laver aktiviteter både i huset og ude. Resten af ugen er Pigegruppens åbningstider defineret af pigernes individuelle behov og de projekter, der er i gang. Der er ansat to socialpædagoger, to socialrådgivere (den ene er leder) og en sociolog. Alle medarbejdere i Pigegruppen har døgnåbne telefoner, der kan bruges både i akutte situationer og til at understøtte det daglige arbejde i kontakten med pigerne. Det er frivilligt for pigerne at deltage i Pigegruppen. Deres ophold betales af opholdskommunen. På www.pigegruppen.dk kan interesserede læse mere og her kan man også læse mere om assistentprojektet. |
Drenge er ikke paradis
Langt størsteparten af pigerne er født og opvokset i Danmark, alligevel lever nogle af dem med en konstant frygt for at blive sendt hjem til forældrenes hjemland, hvis de ikke opfører sig, som forældrene kræver. Datterens opførsel kan i værste fald ødelægge familiens ære og stolthed.
Cathrine Nyholm giver et eksempel:
En arabisk pige har et godt og fortroligt forhold til sin bror, men da hans venner fortæller ham, at de har set hans søster i byen i stiletter, går han til sin far og beder denne om at træde i karakter over for datteren. Det vil sige banke hende, indtil hun holder op med at udtrykke sig ‘som en dansk pige, som en luder’ og dermed bringer skam over familien.
Forældrenes trusler betyder ofte, at pigerne får en opfattelse af, at deres religion og kultur er noget, de skal frygte. Nogle af pigerne tror på truslerne, fortæller Cathrine Nyholm og giver et eksempel på, hvordan forældrene kan bruge deres religion til at true med: ‘Hvis du går med drenge, kommer du ikke i Paradis. ‘
Pigerne bruger ofte Pigegruppen til at tale om de trusler, de bliver udsat for, og ofte sker der det, at de andre etniske mindretalspiger eller de danske piger kan afdramatisere truslerne. Når en pige for eksempel fortæller: ‘Min mor siger, at hver gang jeg plukker et hår af mit øjenbryn, rykker jeg en side ud af Koranen’, så kan de andre fortælle hende, at hun ikke skal tro på det, siger Cathrine Nyholm.
– Ved at bruge hinanden får pigerne lukket op for tingene, så truslen ikke bliver en usynlig ret tesnor. De får rum og tryghed til at stille spørgsmålstegn ved forældrenes krav og dele hinandens oplevelser af, hvad de tror, deres religion og kultur går ud på. Det er vigtigt, for den snak kan de ikke have så mange andre steder, siger hun.
Der er også kærlighed
Mange af pigerne bor hjemme. De har ofte ringe skolegang, lavt selvværd og mange konflikter både med forældrene og i skolen. En mor kan for eksempel sige til sin datter: ‘Hvorfor har jeg dog fået dig’. ‘Du er en luder’.
– Samtidig med, at vi støtter pigerne til at finde deres egen selvstændighed, er det vigtigt, at vi også viser forældrene, at vi anerkender dem som en familie, der har kærlighed til hinanden, siger Cathrine Nyholm.
– Vi lægger stor vægt på at samarbejde med familien der, hvor det kan lade sig gøre. Vi har den opfattelse, at hvis en pige ønsker at ændre noget i sit liv, kan det bedst lade sig gøre, hvis familien accepterer forandringerne, siger hun.
Det er vigtigt, at medarbejderne forstår, at familieforholdene er anderledes end i en typisk dansk familie. Blandt andet kan det for pigerne få store personlige konsekvenser at fortælle, hvor dårligt de har det derhjemme. Deres liv kan i værste fald være i fare, derfor skal de professionelle forstå at støtte dem og gå hele vejen sammen med dem, indtil der er fundet en løsning.
– Det kan for eksempel være ved, at Etnisk Konsulentteam forsøger at mægle mellem forældrene og datteren, det kan være ved at datteren flytter hjemmefra, at hun bliver anbragt på opholdssted, at hun kommer i gang med mere skolegang eller en uddannelse, siger Cathrine Nyholm.
Uanset hvad de går videre med, så fortsætter de fleste piger med at have kontakt til de andre i Pigegruppen og til medarbejderne, som de altid kan ringe til.