Skal Knud i bad eller vil han?
At tænke nyt og at arbejde professionelt ud fra et medborgerskabsperspektiv – det er grundtanken i et stort projekt i Næstved Kommune
Men borgerne kan jo ikke selv overskue eller forstå deres valg. Den holdning bliver vi ofte mødt med af kollegaer, når vi tager en faglig diskussion om, hvordan vi arbejder med udviklingshæmmede.
Efter et kursus i kompetenceudvikling og medborgerskab har vi taget den fulde konsekvens af at sætte borgerne i centrum og arbejde ud fra deres værdier og holdninger.
Det kan betyde, at en madpakke eller et bad måske ikke bliver gjort, som vi tidligere har gjort det. Men nogle af borgerne kan jo faktisk godt selv, hvis vi blot guider dem, står ved siden af. Borgerne har flere ressourcer, end vi før har været i stand til at få øje på.
I Næstved Kommune har vi modtaget 1,8 mio. kr. fra Socialministeriet, og med den pose penge er vi kommet virkelig langt med at ændre vores kultur. Fra en kultur, hvor medarbejderne udførte deres arbejde i forhold til det, de syntes var bedst for borgerne – ud fra en blanding af private og professionelle holdninger – til en kultur, hvor borgernes ønsker og ret til medbestemmelse, anerkendes også selvom det for medarbejderne ikke synes at være det bedste eller det rigtige.
For at opnå det bedste resultat består projektet ikke kun af en efteruddannelse af medarbejderne i botilbuddene. Borgerne uddannes også i, hvad der ligger i begreberne selv- og medbestemmelse. Derfor uddannes der sideløbende med medarbejderuddannelsen borgervejledere, der skal vejlede andre handicappede i at omsætte borgerrettigheder og borgerpligter til hverdagen.
Fra livstilrettelægger til livshjælper
Baggrunden for projektet har tråde tilbage til skiftet fra Bistandsloven til Serviceloven i 1998.
Her skete der også en ændring af det samfundsmæssige politiske perspektiv på tingene. Med Bistandsloven havde man et klientperspektiv på borgeren, alle fik det samme – en kollektiv standard. Man kiggede ikke på hver enkelt person og dennes ressourcer.
Med Serviceloven blev det kollektive syn ændret til et individuelt syn. Alle blev ikke længere behandlet ens, men individuelt. Det handler under Serviceloven om at tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og muligheder for at være styrmand i eget liv – fra en umyndiggørelse til en myndiggørelse af den enkelte handicappede borger.
Bl.a. Servicestyrelsens undersøgelser har vist, at de handicappede borgere ikke fuldt ud nyder de rettigheder om selv- og medbestemmelse, som loven tilkender dem. Dette skyldes muligvis, at der er en kommunikationsbrist mellem pædagoger og de borgere, de har med at gøre.
Man kan opstille det ændrede perspektiv på den professionelles rolle sådan her:
Før Serviceloven var den professionelle livstilrettelægger den, der sørgede for, at livet var lagt til rette, som besluttede, ordnede og klarede ting, og beskyttede borgeren mod nogle erfaringer.
Efter Serviceloven er den professionelle blevet til en livshjælper, der støtter med den hjælp, der er brug for – hjælp til at beslutte, at klare og udvikle kompetencer. Og nu handler det om at give mulighed for at borgeren selv gør erfaringer – også negative.
Bygget på viden
Projektet blev indledt med en interviewundersøgelse, hvor både medarbejdere og borgere deltog. Den viden, som interviewene har givet, danner grundlag for indholdet i medarbejder- og borgeruddannelserne. Det betyder, at uddannelserne ikke bygger på antagelser, men på reel viden.
Efter at uddannelsesprogrammet var sammensat, startede et pilotprojekt på Sneppevej, der er ét blandt flere botilbud i Næstved Kommune. 20 medarbejdere er med i pilotprojektet, der blev indledt med et to dages internat i september 2010.
Som en del af pilotprojektet blev tre borgere tilbudt at deltage i projektet, hvor fokus er på det behov, borgerne selv kommer med, og på samspillet mellem borgerkompetencer og personalekompetencer. Målet er at udvikle metoder i det pædagogiske arbejde, som kan understøtte borgerens mulighed for at gøre brug af rettigheder og pligter på lige fod med andre borgere.
Det er vigtigt, at medarbejderne arbejder sammen som et team og får sat alle slags kompetencer i spil for på den måde at finde nye måder at gøre tingene på, der matcher kravene. Nogle er gode til udviklingsdelen, nogle til det sociale, nogle i detaljerne, og andre er resultatskabere. Ingen er vigtigere end andre.
Alle medarbejderne i teamene skal have udarbejdet en Garuda Fokusprofil, der kortlægger hvilke funktioner den enkelte fokuserer på i sig arbejde. Profilen viste, at medarbejderne var meget optaget af omsorg, men det betyder også, at vi er nødt til at sætte fokus på andre måder at gøre tingene på, for omsorgen kan let blive en stilstand. Vi skal unde os selv det mod som medarbejdere at være støtte frem for hjælper. For det kræver et vist mod at gå i byen med en langskægget borger.
Løbende evaluering med ‘Bedstemors lov’
Efter medarbejderuddannelsen og starten på borgerprojekterne blev der holdt et opfølgningsmøde. På mødet blev dilemmaerne synlige, og åbne refleksioner bevidstgjorde deltagerne om egne handlemåder, men også om hvad en anden tilgang til borgeren kunne medføre.
Det videre arbejde med borgerhandleplaner, metoder, inddragelse og målinger følges op på teammøderne, der evalueres ved ‘Bedstemors Lov’, hvor der efter mødet skal anføres tre positive ting, samt en ting, der kræver yderligere arbejde.
I september 2011 blev pilotprojektet på Sneppevej evalueret igen. Med jævne mellemrum bliver medarbejderne bedt om at deltage i spørgeskemaer og gruppeinterviews for på den måde at måle fremdriften i projektet.
Vi arbejder desuden på udvikling og anvendelse af metoder herunder metoder til måling og evaluering af socialt arbejde. Tanken er, at de metoder som bl.a. Næstved Kommune er med til at udvikle skal stilles til rådighed på landsplan.
Viden skal ud – og blive derude
Der er endvidere oprettet et team med 11 (kommende) ressourcepersoner, der repræsenterer en stor del af botilbuddene i Næstved Kommune. Disse personer er i færd med at gennemføre en uddannelse. Herefter skal de stå for nye interviewrunder i andre botilbud og på grundlag af disse udarbejde uddannelsesforløb for medarbejderne.
Dermed bidrager de til kulturændringen og spredning af medborgerskabstanken som en kaskade ned gennem organisationen.
Planen er, at ca. 130 medarbejdere og ca. 145 borgere skal være uddannet, når projektet slutter ved udgangen af 2012. I forbindelse med en sammenlægning af botilbud i Næstved Kommune til én organisation, er det planen, at ressourcepersonerne efterfølgende skal være med til at uddanne 420 medarbejdere og ca. 500 borgere.
På et tidspunkt forenes det hele – Medarbejderuddannelsen, Ressourcepersonuddannelsen og Borgervejlederuddannelsen, hvor borgerne bliver klædt på til at uddanne andre borgere i medborgerskab. Dermed bliver både borgere og medarbejdere uddannet, og medborgerskabstanken spredes i organisationen via kaskademodellen, så viden kommer ud – og bliver der ude.