Lovændring på vej
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) tager hul på arbejdet med en lovændring, der i særlige situationer skal tillade tvangsbehandling af blandt andre udviklingshæmmede. Socialpædagogerne vil have socialpædagogikken tænkt med
Udviklingshæmmede Per er faldet på trappen til botilbuddet. Armen er brækket, og lægen vurderer, at den skal opereres.
– Nej, nej, nej, siger Per, der hverken forstår at armen er brækket eller betydningen af operationen.
I dag er det forbudt at gennemtvinge behandlingen mod Pers vilje – også selv om såvel værge som pårørende, læger og socialpædagoger er enige om, at det klart vil være det bedste for Per.
Men nu er sundhedsminister Astrid Krag på vej til at ændre loven. I en mail til Fagbladet Socialpædagogen skriver hun:
– Der er tale om en afvejning af patientens selvbestemmelsesret overfor sundhedspersonalets omsorgs- og behandlingsforpligtelse. Begge dele er grundpiller i det danske sundhedsvæsen. Men sundhedspersonalet og de pårørende har et ansvar for de patienter, der ikke kan forstå deres behov for behandling og forudse den lidelse, som de helt unødvendigt påfører sig selv ved at afvise behandlingen. Der kan fx være tale om en udviklingshæmmet diabetiker med et fodsår, som skal behandles, inden der opstår koldbrand i foden, eller en dement, ældre kvinde, som er faldet og har brækket en arm, som ubehandlet vil resultere i smerter og nedsat førlighed.
Samme lov for demente og udviklingshæmmede
Sundhedsministerens udmelding kommer efter, at Det Etiske Råd har givet grønt lys til at tvangsbehandle demente, hvis det samlet tjener til patientens bedste. Og ministeren mener, at loven skal være den samme for demente og andre ‘varigt inhabile’ – det vil sige mennesker, der fx på grund af udviklingshæmning eller en hjerneskade er ude af stand til at forstå, hvad behandlingen går ud på:
– Selv om Det Etiske Råd i sin udtalelse har valgt at fokusere på demente patienter, er der for mig ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vi får inkluderet alle varigt inhabile patienter i en eventuel lovændring. Hensynet og omsorgsforpligtelsen er nøjagtigt ens, skriver hun.
Socialpædagogik skal komme først
Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne, er glad for ministerens udmelding, for i samarbejde med Landsforeningen LEV, Alzheimmerforeningen, Lægeforeningen og FOA har Socialpædagogerne presset på for en lovændring.
– Nu bliver den store udfordring bare at udforme loven på en sådan måde, at det medfører så lidt tvang som overhovedet muligt. Det gælder om at ramme den hårfine balance, hvor vi på den ene side undgår at omsorgssvigte fx udviklingshæmmede og på den anden side bevarer respekten for den enkeltes selvbestemmelse, siger hun.
Sundhedsminister Astrid Krag vil allerede i december mødes med de berørte fagorganisationer og patientrepræsentanter, og det ser Marie Sonne frem til:
– Det er meget vigtigt, at vi socialpædagoger bliver inddraget, så det fx ikke kun bliver en sag for læger og sygeplejersker. Vi har jo kendskab til alle de socialpædagogiske redskaber, der kan og bør bruges som alternativ til tvang. Og det er meget vigtigt, at lovgiverne indtænker socialpædagogikken i loven, således at tvang kun bliver brugt som sidste udvej, når alle socialpædagogiske muligheder er udtømte.
Lovændring kan komme næste år
Astrid Krag er enig i hensigtserklæringen om at minimere tvang:
– Magtanvendelsen skal – lige som vi kender det fra psykiatrien – naturligvis kun bruges i nødvendigt omfang og så skånsomt som absolut muligt, skriver hun.
Når Astrid Krag har talt med patientrepræsentanter og fagorganisationer vil hun sætte gang i en politisk drøftelse af sagen.
– Og er der grønt lys hele vejen rundt, forventer jeg naturligvis, at det mere konkrete lovgivningsarbejde iværksættes hurtigst muligt og gerne i indeværende folketingsår.
Dermed kan der komme en afklaring på en problemstilling, som sundhedsministeriet har været bekendt med i mere end et årti. Gennem aktindsigt kunne Socialpædagogen i foråret dokumentere, at forbuddet mod tvang har haft ganske alvorlige konsekvenser. De senere år har ministeriet modtaget henvendelser fra borgere, kommunalpolitikere, sundhedspersoner og myndigheder, der var frustrerede over, at handicappede ikke kunne få læge- og anden sundhedsbehandling, fordi de – på grund af manglende indsigt i egen helbredstilstand – modsatte sig behandlingen. Og de konkrete eksempler drejede sig om alt fra hjerte- og epilepsimedicin til brækkede arme, gangbesværende hoftebrud og behandling af kroniske lidelser som astma og diabetes.
Dengang sagde Jonas Dahl, der sad – og stadig sidder – i sundhedsudvalget for SF:
– Der har været en meget stor politisk berøringsangst over for det her emne, for ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, bliver man sandsynligvis ikke populær på at vedtage noget.
Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne, er enig i, at emnet er kontroversielt, fordi ‘tvang’ har så negativ en klang.
– Men det fritager os ikke fra at tage ansvaret for at finde en løsning og en balance.
Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne vil meget gerne have konkrete input fra socialpædagoger, der har ideer og holdninger, som hun eventuelt kan tage med til ministeren. Skriv til hende på ms@sl.dk