I en sundere retning
At ændre livsstil kan være sværere end at vende en supertanker. Anette de Fries Nielsen er begyndt
Det kunne først siges, da tilliden var bygget op, relationen var stærk, og en læge i øvrigt havde taget hul på emnet.
Men så skulle det også siges. Og hjemmevejleder Tina Mortensen sagde det klart og utvetydigt:
– Du er nødt til at tabe dig, Anette. Ellers risikerer du at dø ung, og du vil jo gerne se dine børnebørn vokse op.
Anette de Fries Nielsen vil ikke have sin vægt nævnt i Fagbladet Socialpædagogen.
– For den er jeg flov over, forklarer hun.
Men hun vil gerne fortælle, at hun er over-vægtig, og at det er derfor, at hun ifølge lægen er i farezonen for type-2-diabetes.
– Og jeg vil altså ikke have sukkersyge, konstaterer hun.
Men der er lang vej fra beslutningen om gerne at ville tabe sig og leve sundere til rent faktisk også at gøre det. For et halvt års tid siden gav Anettes læge hende en henvisning til genoptræningscenteret i Fredericia, hvor hun både fik vejledning af en diætist og hjælp til et motionsprogram. Og det selv om genoptræningscenteret normalt kun er for mennesker, der er blevet opereret. Men selv om Anette selv synes, at hun er i gang, er det endnu ikke noget, der kan ses på hverken vægten eller tøjet.
– Men jeg kan mærke, at jeg ikke bliver helt så forpustet, når jeg går op ad trappen, siger hun.
Og så er det ifølge motionsvejleder Kirsti Pedersen fra Diabetesforeningen her, der skal fokuseres. På det positive, der rent faktisk er sket.
Ikke 100 procent sund
Som vi også omtaler i artiklen ‘Til kamp mod sukkersygen’ har Diabetesforeningen udviklet et særligt kursus for socialpædagoger og andre, der arbejder med voksne udviklingshæmmede. Formålet er at klæde en hjemmevejleder som Tina Mortensen, der har taget uddannelsen, på til arbejdet med en kvinde som Anette, der er i risikozonen for sukkersyge.
– Målet er ikke 100 procents sundhed, for det er et urealistisk mål. Målet er at bevæge sig i en sundere retning, siger Kirsti Pedersen.
Og realistiske ambitioner er ikke kun et mål for brugeren, der gerne vil tabe sig eller bevæge sig mere. Det er i høj grad også et mål for medarbejderne.
– På det kursus, vi gennemførte for medarbejderne i Fredericia Kommune, var der mange, der var frustrerede. De syntes, at de talte meget om sund mad og vigtigheden af fysisk aktivitet, men borgerne gjorde modstand. De var svære at motivere. Og så var vores budskab, at det er vigtigt at tænke, at vi skal i en sundere retning. Med små skridt. Hvis man gerne vil tabe 50 kilo, starter man med et mål om at tabe 5 kilo. Og hvis man gerne vil være aktiv en halv time om dagen, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler, ja, så starter man måske med at være aktiv i ti minutter. Eller i fem minutter. Og så venter man med at hæve ambitionerne til, man har haft succes.
Færre colaer
For Anette de Fries Nielsen handlede det første mål om cola. Ved samtalen med diætisten på genoptræningscenteret fortalte hun, at hun drak omkring 20 liter cola om ugen. Første mål var at halvere indtaget til 10 liter om ugen. Det mål er nået, og nu hedder næste mål 5 liter om ugen.
Da Tina og Anette mødes til hjemmevejledning, har Tina derfor i baghovedet, at hun skal have fulgt op på colaerne. Drikker Tina stadig færre af dem?
Egentlig skulle de have taget hul på en særlig form for hjemmevejledning: Vandrende vejledning.
– Nu hvor vejret er godt, vil det nemlig være fint at vi går en tur sammen og snakker imens. For så får Anette jo samtidig motion, fortæller Tina Mortensen. Og det er lige i tråd med de tanker, som Tina og de andre kursister er blevet præsenteret for på diabetes-kurset.
– Motion skal være en del af dagligdagen, og man skal slet ikke tale så meget om det. Ofte er de udviklingshæmmede borgere ikke motiverede af sundhed i sig selv, og så er det godt at pakke motionen ind i et andet formål end motionen for motionens skyld, siger Kirsti Pedersen. På beskæf tigelsestilbuddet Blæksprutten har Anette derfor også en ugentlig arbejdsopgave: At gå cirka 1,5 kilometer for at aflevere nogle breve og papirer.
Men i dag er Anette helt udmattet, fordi hun både har gået op og ned af omkring 200 trapper, som led i sin træning, og også har været ude at købe ind.
– Og det er meget vigtigt at Anette ikke over-forbruger sig selv, siger Tina Mortensen – og rent sundhedsmæssigt batter det faktisk heller ikke at overtræne. Sundhedsstyrelsen anbefaler en halv times motion om dagen, og motionen skal være jævnt fordelt over ugen. Det duer ikke, at man knokler treogenhalv time hver søndag, og ikke laver noget resten af ugen.
– Til gengæld kan den halve times motion godt deles op i mindre portioner, så man for eksempel bare går i raskt tempo tre gange ti minutter om dagen, siger Kirsti Pedersen.
Næste stop kosten
Derfor foregår hjemmevejledningen i dag helt ekstraordinært i en uforstyrret krog på det lokale bibliotek.
Tina Mortensen er som en radar, der afsøger et større område. Hun stiller spørgsmål i mange forskellige retninger. Hvordan går det med familien? Hvordan går det med høreapparatet? Hvordan går det med planerne om at gå tur med hunden og den voksne datter?
– Jeg spørger for at afdække om, der er problemer, som Anette har brug for hjælp til, fortæller Tina Mortensen, der som hjemmevejleder har en bred mission. Hjælpen til vægttab og motion er kun en lille brik i alt det, der samlet skal forbedre Anettes livskvalitet.
Anette fortæller, at det går godt med at begrænse sodavanden. Hun er nu nede på omkring syv liter om ugen, og hun holder sig for det meste til sukkerfri cola.
Så tager Tina så småt hul på næste skridt på vejen mod en sundere kost: Maden.
– Når det bliver sommer og varmt, har jeg ikke selv så meget lyst til en hel masse kød. Hvordan har du det med det? Kunne du tænke dig at prøve at spise mere salat og grøntsager, spørger hun. Bagefter fortæller Tina, at det netop er hendes strategi at være direkte. I stedet for helt åbent at spørge: ‘Hvad vil du selv?,´ forklarer hun, hvad hun selv tænker – og spørger så hvad Anette synes om det.
– Jeg har også fundet ud af, at det ikke nytter at stille en helt masse valg op. Det er godt med få og enkle valg, fortæller hun.
Og jo, Anette vil gerne prøve at spise anderledes, og så aftaler hun og Tina, at Anette skal have hjælp med nogle opskrifter. Når der kun er to timers hjemmevejledning hver anden uge, er det sjældent Tina Mortensens opgave at give hjælpen selv – ofte er hendes rolle snarere at være koordinator, og nu beder hun for eksempel en socialpædagog på beskæftigelsestilbuddet om at hjælpe Anette med opskrifter, hvor livretterne laves sundere. Det kan for eksempel ske ved at fylde flere grøntsager i eller skifte sødmælk ud med minimælk.
Taljemål er bedre end vægt
I samråd med Anette aftaler Tina også med personalet på beskæftigelsestilbuddet, at de skal måle Anette en gang om måneden. Bliver hun tyndere om livet?
– Taljemål er et bedre mål end vægten, når det gælder kraftigt overvægtige, for så kan man nem-mere se resultaterne, fortæller Tina.
Når det gælder risikoen for type-2-diabetes er taljemålet også en bedre rettesnor end vægten. Den forenklede metode er at måle rundt om maven ved navlen, og så bør der ikke være mere end 88 centimeter for europæiske kvinder og 102 centimeter for europæiske mænd. (Se en mere udførlig vejledning på diabetesforeningens hjemmeside, www,kortlink.dk/9679)
I løbet af hjemmevejledningen viser det sig også, at det kniber med at overholde aftalerne
om motion. På genoptræningscenteret fik Anette en plan, der (bortset fra pauser i weekenden) er lige efter sundhedsstyrelsens anbefalinger: En halv times motion om dagen – og pulsen op to gange om ugen. Men det er seks uger siden, at Anette sidst har udfyldt sit skema. Måske fordi kontaktpersonen på beskæftigelsestilbuddet har været langtidssygemeldt, og hun derfor ikke får helt så meget støtte. Anette er heller ikke kommet i gang med at gå noget af vejen mellem sit hjem og arbejdspladsen, selv om det egentlig var planen.
– Jeg ved ikke rigtig hvorfor. Jeg har ikke rigtig tænkt på det, siger Anette.
I første omgang lader Tina motionsdelen ligge. Det er vigtigt ikke at sætte alt for meget i gang på én gang, fortæller hun:
– Men næste gang tror jeg, at vi skal lave nogle meget enklere skemaer sammen. Så Anette for eksempel kan sætte kryds hver gang, hun har gået en tur med hunden. Hvis målene bliver for ambitiøse er jeg bekymret for, at det hele falder til jorden.