Børne- og ungdomskriminaliteten falder
Danske børn og unge bliver tilsyneladende mindre kriminelle. Det viser ny analyse fra Justitsministeriets Forskningskontor
Antallet af mistanker om, at børn mellem 10 og 13 år havde begået tyverier, røverier og andre lovovertrædelser, faldt til det halve fra 2006 til 2010. Det er et af de bemærkelsesværdige tal i en ny analyse fra Justitsministeriets Forskningskontor, der på kryds og tværs har analyseret forskellige statistikker for at finde svar på spørgsmålet: Er danske børn blevet mindre kriminelle?
Lederen af forskningskontoret, Britta Kyvsgaard, kommer med et forsigtigt:
– Ja, det ser sådan ud. Det ser ud som om, der sker noget positivt.
Af gode grunde er det vanskeligt at lave en præcis statistik over børns kriminelle aktiviteter, blandt andet fordi børn under den kriminelle lavalder jo hverken kan dømmes eller frifindes, og der derfor kun indgår mistanke om kriminalitet i statistikken. Endvidere kan mistankerne jo også sige noget om, hvorvidt politiet opklarer kriminaliteten eller ej. Derfor har Britta Kyvsgaard analyseret tallene nærmere for at se, om det for eksempel er sandsynligt, at forklaringen på faldet i mistanker ligger i politiets ændrede arbejdsgange som følge af politireformen.
– Det er muligt, at politireformen kan forklare en del af faldet – men langt fra det hele. Det kan jeg for eksempel analysere mig frem til, fordi antallet af mistanker og sigtelser bliver ved med at falde, selv flere år efter politireformen – og fordi faldet også gælder for de mere alvorlige former for kriminalitet, som man må formode, at politiet ville prioritere højest, siger hun.
Størst fald blandt de yngste
Britta Kyvsgaards analyse viser, at faldet i antallet af mistanker/sigtelser mod børn og unge under 18 år er størst blandt de yngste aldersklasser og lavest blandt de ældste. For de 10-11-årige er faldet på 60 procent. For de 17 årige er det 21 procent.
Der er tale om nogle forholdsvis lave tal, således at der i 2010 for eksempel var omkring 1000 mistanker om lovovertrædelser begået af 13-årige. På grund af sænkelsen af den kriminelle lavalder pr. 1. juli 2010 har forskningskontoret ikke fået oplysninger for de 14-årige i 2010, da der først skal laves nogle tekniske ændringer i politiets sagsbehandlingssystem. Herefter vil forskningskontoret lave en opdateret analyse.
Hos Det Kriminalpræventive Råd formoder konsulent Merete Djurhuus, at den faldende børne- og ungdomskriminalitet blandt andet kan hænge sammen med, at flertallet er blevet mere bevidste om at sikre deres fremtid.
– Blandt de unge over den kriminelle lavalder er der en skærpet bevidsthed om, at en plettet straffeattest kan ødelægge fremtidsmulighederne, og så kan det også være, at nogle af de forebyggende tiltag, som for eksempel voldskampagner og konfliktmægling, har hjulpet, siger hun.
Merete Djurhuus påpeger samtidig, at det kan være et problem, at den mindre gruppe af kriminelle børn og unge bliver endnu mere udstødt end, det var tilfældet tidligere.
– I takt med, at flere og flere bliver lovlydige, bliver der også en lille, hård kerne tilbage, som står for en grovere og grovere kriminalitet, og som så får sværere og sværere ved at komme ind i varmen igen og få et almindeligt arbejde og almindelige kammerater. Derfor kan der være behov for en endnu mere massiv forebyggende indsats overfor dem – og på et så tidligt tidspunkt som muligt.