Sætter ældrelivet på skinner
To ledere har sat skub i det pædagogiske arbejde med ældre udviklingshæmmede i Gentofte Kommune
I Gentofte har to ledere fra kommunens botilbud – socialpædagogerne Marianne Asp og Sofia Holch – sat skub i en faglig udvikling, der skal komme ældre udviklingshæmmede til gode. Deres mål er, at der skal sikres kvalitet i den pædagogiske støtte til de ældre, der samtidig skal have mulighed for at vælge den boform, som passer dem bedst.
En undersøgelse viser, at gennemsnitalderen for udviklingshæmmede inden for de seneste 10 år er steget betragteligt, og det betyder, at der i dag er tale om en decideret ældregruppe blandt de udviklingshæmmede. Det stiller helt nye krav til den faglighed, som socialpædagoger og plejepersonalet skal have for at hjælpe ældre udviklingshæmmede, og det rejser spørgsmålene, hvor og hvordan skal de ældre blive gamle?
Allerede tilbage i 2007 begyndte Sofia Holch at samle særlig viden om de ældre udviklingshæmmede borgere og indledte et samarbejde med to af kommunens plejehjem.
– Formålet var, at socialpædagogerne fik en faglig viden, som kunne bruges i forhold til ældre udviklingshæmmede på bostederne, siger Sofia Holch.
Der blev blandt andet arrangeret temadage for både medarbejdere og pårørende. Der blev også holdt en aften, hvor beboere i et bosted fik besøg af ældre udviklingshæmmede, som fortalte, hvordan de havde fået etableret deres lejlighed, og hvordan de var fundet sammen med andre ældre udviklingshæmmede.
– Alle var heldigvis nysgerrige, men der lå også mange tanker og overvejelser bag de projekter, der fulgte i kølvandet på denne nye viden, siger Sofia Holch.
Klogere på hinanden
Der blev etableret jobrotation mellem det almindelige plejehjem og det ene bosted, samt mellem et bosted og hjemmevejlederteamet.
– Det var tydeligt, at der var mange fordomme og myter, som skulle udfordres, men konklusionen var også, at de normale plejehjem godt kunne se en fordel i, at der blev etableret afdelinger, hvor socialpædagoger og social- og sundhedsansatte arbejder tæt sammen om den udviklingshæmmede borger, siger Sofia Holch.
I botilbuddene var der efterfølgende tydeligvis brug for mere faglig viden om arbejdet med udviklingshæmmede ældre. Derfor tog Sofia Holch og Marianne Asp i 2008 initiativ til at samle en gruppe ildsjæle, der arbejder med ældre udviklingshæmmede, og Ældrenetværket i Gentofte Kommune blev oprettet. Her kunne medarbejdere udveksle erfaringer og dele viden om det at arbejde med udviklingshæmmede. Ældrenetværket er i dag nedlagt som projekt, men i stedet er arbejdet med ældre udviklingshæmmede blevet en del af det daglige pædagogiske arbejde.
|
Fagligt Ældrenetværk Socialpædagoger, der arbejder inden for ældreområdet, kan melde sig ind i Socialpædagogernes Faglige Ældrenetværk. Man kan tilmelde sig på Social-pædagogernes hjemmeside www.sl.dk/ældre Netværksansvarlig: Hanna Hansen, hanna@hansen.ms |
Ældreboom på vej
Men hvad siger de udviklingshæmmede selv til at blive gamle? Det var der aldrig nogen, der havde spurgt dem om. Derfor gennemførte medarbejdere fra Ældrenetværket med støtte fra en af kommunens konsulenter i 2009 en interviewundersøgelse blandt udviklingshæmmede over 40 år om deres drømme og ønsker til ældrelivet.
Undersøgelsen viste blandt andet, at de ønsker at blive i deres egen bolig, og de ønsker aktiviteter, hvor der er mere ro og langsommelighed. De ønsker mere stilhed i hverdagen og vil gerne slippe for nogle af de andre beboeres høje musik og støjende tale.
Undersøgelsen blev på mange måder en øjenåbner, blandt andet for medarbejderne, der skulle begynde at tænke i andre fagligheder. Hvad betyder fx livskvalitet for ældre udviklingshæmmede?
– Vi skulle ‘massere’ lidt for at få en anden faglighed frem, og bekræfte medarbejderne i, at de er lige så dygtige som andre socialpædagoger, selv om de ikke i traditionel forstand arbejder med pædagogisk udvikling, siger Marianne Asp.
Arbejdet stiller særdeles store krav til den pædagogiske faglighed, fordi ældre udviklingshæmmede gerne vil have hjælp til at leve et mere tilbagetrukket socialt liv, og medarbejderne skal have viden om den aldringsproces, som der over tid sker med alle mennesker. Samtidig skal de også have forståelse for, hvordan den kommer til udtryk hos udviklingshæmmede og hvilken særlig støtte, de har brug for.
Ned i detaljen
Centralt i arbejdet med ældre udviklingshæmmede er kommunikation, fortæller Marianne Asp og Sofia Holch.
– Det vil ofte afspejle sig i handleplanerne, der i højere grad end for yngre udviklingshæmmede skal indeholde en bred vifte af observationer, som foretages løbende, siger Sofia Holch.
Hvad magter den ældre fx? Hvornår og hvordan sker der ændringer? Målene skal ændres i takt med den ældres udvikling, og man skal helt ned i molekylet for den enkelte aktivitet.
– Hvis den ældre for det meste ønsker at sidde i en stol og kigge på en rhododendron, skal social-pædagogen acceptere det og magte den grad af nærvær i relationsarbejdet, siger Marianne Asp.
Medarbejderne skal samtidig også have blik for beboernes fysiske tilstand.
– Motivation af den ældre udviklingshæmmede til at holde sig i gang fysisk er også et væsentligt aspekt i den pædagogiske støtte, siger Sofia Holch.
Ældrenetværket oprettede blandt andet Cafe Fitness, som er et kombineret tilbud om fysisk aktivitet og socialt samvær, og indførte turene ‘Ud i det blå’, der er et særligt tilbud for ældre udviklingshæmmede.
– Vi skal hele paletten rundt i vores arbejde med de ældre, og vi skal lære at se de faglige udfordringer, når en beboer bevæger sig ind i den tredje alder, siger Sofia Holch og forklarer, at det blandt andet betyder, at de udviklingshæmmede borgere kan demenstestes tidligt. Måske allerede ved 40 års alderen.
– Herved kan vi hurtigt være på forkant fagligt og sikre forudsætningen for den bedste indsats og støtte over for den enkelte borger, siger Sofia Holch og påpeger, at arbejdet skal ske i tæt samarbejde med de pårørende, der ofte er en vigtig samarbejdspartner.
– De skal have mulighed for viden og indsigt, før situationer kan blive uforståelige, og det derfor kan være svært at støtte den udviklingshæmmede på den rigtige måde.
Status at arbejdet med ældre
Det har traditionelt været mest attraktivt for socialpædagoger at arbejde med udviklingshæmmede, når det går fremad, og der kan udvikles nye færdigheder.
Derfor har medarbejdere sjældent stået i kø for at arbejde med ældre udviklingshæmmede, der over tid får lavere og lavere funktionsniveau. Den problemstilling var Sofia Holch og Marianne Asp bevidst om, da de tog fat på det faglige arbejde omkring ældre udviklingshæmmede.
– Et af vores vigtigste mål var at give arbejdet med ældre udviklingshæmmede status blandt socialpædagoger, siger Marianne Asp.
Sofia Holch supplerer:
– Hvis vi skal sikre, at ældre udviklingshæmmede får støtte, skal vi ledelsesmæssigt have opmærksomhed på arbejdet, så det bliver interessant for medarbejderne at arbejde med demente beboere.
Med tiden får ældre – det gælder også udviklingshæmmede – brug for mere og mere personlig pleje. Derfor har Marianne Asp og Sofia Holch brugt en del kræfter på at opbygge en fælles kommunikationsform og et godt samarbejde mellem social- og sundhedssektoren.
– Flere botilbud har nu også valgt at ansætte social- og sundhedsassistenter, og flere plejehjem har fået øjnene op for, hvad pædagogers faglighed kan supplere med, siger Sofia Holch.
Hvor skal vi bygge og bo
De ældre udviklingshæmmede blev i interview-undersøgelsen også spurgt om, hvor de vil bo som gamle, og langt hovedparten gav det svar, at de ville blive, hvor de var.
– Det kan selvfølgelig skyldes, at det kan være svært for dem at forestille sig noget andet end det, de kender og er trygge ved, siger Sofia Holch og fortsætter:
– En af ældreprojektets pointer er derfor, at den ældre udviklingshæmmede bør have mulighed for at vælge, hvorvidt de ønsker at bo i egen bolig, på et specialiseret ældretilbud eller noget helt tredje
Men om det også bliver sådan, er op til politikerne at træffe beslutning om.
For Marianne Asp og Sofia Holch er der ingen tvivl om, at udviklingshæmmede skal have mulighed for at blive gamle sammen. De kan have svært ved at profitere af tilbuddene på de almindelige plejehjem, idet de – også når de bliver gamle – har brug for støtte til at komme i kontakt med andre.
– Plejehjemmene er ikke gearet til at rumme ældre udviklingshæmmede, og de kan nemt blive isolerede og ensomme. De har ikke nogen at spejle sig i og kan ikke kommunikere og selv skabe kontakt, fastslår Marianne Asp og Sofia Holch.