Når de selv skal sige det…
Ny rapport fra Børnerådet giver et indblik i anbragte børn og unges egen oplevelse af at være anbragt. Der er gode råd til såvel familieplejere som socialpædagoger på anbringelsessteder
Kan vi bytte vagt på fredag? Et helt almindeligt spørgsmål fra en kollega til en anden, men bestemt ikke et, der hører hjemme, mens kartoflerne går rundt om bordet på et anbringelsessted.
Det mener 15-årige Sigrid, der er et af de 113 anbragte børn og unge, der kommer til orde i ny rapport fra Børnerådet. Formålet med rapporten, som tidligere er omtalt her i bladet, er at give et indblik i anbragte børn og unges oplevelse af det at være anbragt – og videregive børnenes anbefalinger.
I rapporten forklarer Sigrid:
– Det kan virkelig pisse mig af, når folk begynder at side og snakke om deres vagtplaner under aftensmaden. Unge, der bor her og har det svært, skal ikke føle, at pædagogerne er her for at tjene penge og have et job. Det er ikke fedt som ung – du skal føle dig elsket.
Rapporten ‘De prøver at gøre det så normalt som muligt’ er opdelt i ti kapitler, der handler om alt fra eksempelvis pædagoger og institutioner til plejefamilier, biologisk familie og magtanvendelse, regler og straf.
I kapitlet om pædagoger og institutioner lyder anbefalingerne blandt andet:
Det virker for børnene:
- Når man selv har indflydelse på, hvem der skal være ens kontaktpædagog, så kemien er i orden.
- Når man kan få fat på sin kontaktpædagog, når man har brug for det.
- Når man kan holde kontakt med pædagoger, man har haft et nært forhold til, fra andre institutioner.
Gode råd til familieplejere
Kapitlet om plejefamilier inde-holder blandt andet et citat fra 16-årige Liv, der siger:
– De har taget mig ind i deres familie, jeg kender deres børn og børnebørn og kusiner og så videre. Det, tror jeg, er vigtigt, ellers føler man sig ikke særlig tilpas. Så føler man sig som en gæst eller en person, der bare er der, fordi man ikke kan være andre steder.
Anbefalingerne til familieplejerne lyder blandt andet:
Det virker for børnene:
- Når man bliver behandlet som plejefamiliens egne børn.
- Når plejefamilien giver ekstra plads til ‘at træde ved siden af’, lige når man flytter ind.
- Når plejefamilien er en familie ‘for altid’ og plejeforældrene taler med en om, hvad der skal ske, når man fylder 18 år.
Læs hele rapporten på www.boerneraadet.dk