Kommunerne: Billigere og kortere, tak
Kommunerne lægger et hårdt pres på opholdssteder og døgninstitutioner for at få kortere anbringelser til en lavere pris – bekymrende, siger både Socialpædagogerne og forsker, mens KL er sikre på, at kvaliteten er i orden
Sænk prisen, ellers vil vi ikke anbringe barnet hos jer. Og gør det samlede anbringelsesforløb kortere. Så kontante lyder kravene fra kommunerne til opholdssteder og døgninstitutioner. Det viser en ny undersøgelsen som Socialpædagogerne har lavet sammen med Landsforeningen af Opholdssteder (LOS) og Foreningen af danske Døgninstitutioner (FADD).
51 pct. af de opholdssteder og døgninstitutioner, der medvirker i undersøgelsen, har været ude for, at en kommune ikke ville anbringe et barn hos dem, fordi de ikke ville sænke prisen på en anbringelse.
Undersøgelsen viser også, at 30 pct. af kommunerne uplanlagt flytter børn og unge fra anbringelsesstedet – og det er især opholdsstederne, der mærker dette. De udgør 83 pct. af dem, der har oplevet uplanlagte flytninger.
57 pct. har oplevet, at kommunerne efterspørger kortere forløb. Og fire ud af 10 har oplevet et fald i belægningen på deres døgninstitution eller opholdssted det seneste år, lyder nogle af hovedkonklusionerne i undersøgelsen.
Det foruroliger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen:
– Det er en bekymrende udvikling, hvor pengekassen sætter dagsordenen i højere grad end fagligheden og det enkelte barns behov, siger han.
Også DPU-forskeren Inge Bryderup, der er en af landets førende forskere i anbringelser, er bekymret. Hun peger på, at de kortere anbringelser og uplanlagte flytninger giver flere afbræk i de i forvejen udsatte børneliv:
– I forhold til anbragte børn viser min seneste forskning med al tydelighed, at det vigtigste er en tidlig indsats og en indsats, der fokuserer på at udvikle børnenes sociale kompetencer og relationer.
Hvis de får mange skift i anbringelser, som ikke er planlagt, så står børnene rigtig skidt. Skift og brud har meget alvorlige konsekvenser for de her børn, fordi de i forvejen har minuspoint i livet, siger hun til Dagbladet Information.
Økonomisk betinget
Inge Bryderup udtrykker over for avisen undren over, at politikerne stik mod forskningsresultater fortsætter med at vælge familieplejeanbringelser frem for en anbringelse på fx en døgninstitution, som ifølge forskningen ville være det rigtige for mange af de udsatte børn.
Men at det er trange tider for døgninstitutioner og opholdssteder viser undersøgelsen også:
Som nævnt har fire ud af 10 – 42 pct. – oplevet et fald i belægningen det seneste år, og på 21 pct. af stederne er der ganske enkelt nedlagt pladser.
Ni pct. af de medvirkende svarer, at deres tilbud står over for at skulle lukke, mens mere end en tredjedel – 36 pct. – fortæller, at de må neddrosle aktiviteterne. Årsag? Manglende henvendelser og indskrivninger fra kommunerne fører til støt faldende belægninger og dermed fyringer af medarbejdere – og det betyder færre aktivitetstilbud til børnene.
Som nævnt oplever 30 pct., at kommunerne foretager uplanlagte flytninger af børnene, og ser man på, hvor børnene og de unge flyttes hen, flyttes lige over halvdelen, 51 pct., på eget værelse. 44 pct. af flytningerne sker til tilbud i egen kommune.
Adspurgt om begrundelsen for flytningerne angiver de medvirkende for langt de flestes vedkommende, at det er økonomien, der har gjort udslaget:
‘Til referat: at man har fundet en anden placering – uden for referat: at man skal finde en billigere løsning’, som en noterer.
‘Den unge er blevet 18 år og har pludselig ikke brug for døgndækning mere’, bemærker en anden sarkastisk.
‘De giver de unge et tilbud bag vores ryg og fortæller dem, at de kan få det bedre ved at bo selv. Herefter takker den unge ja til tilbuddet’, lyder det bittert fra en tredje.
|
Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget i anden halvdel af november 2011 i et samarbejde mellem Socialpædagogerne, LOS og FADD. I alt har 236 ledere og mellemledere medvirket i undersøgelsen, og af dem er 76 pct. fra opholdssteder og 24 pct. fra døgninstitutioner. De er fordelt på 66 af landets 98 kommuner. Af de medvirkende steder er 70 private eller fondsejede, 11 pct. er selvejende med driftsoverenskomst, 10 pct. er kommunale, 3 pct. er regionale, mens 6 pct. angiver en anden ejerform. |
På kant med loven
Hos Socialpædagogerne er formand Benny Andersen ikke overrasket – men han er både skuffet og vred:
– Resultatet kommer ikke bag på mig, for vi har jo længe kunnet registrere et fald i anbringelser på fx døgninstitutionerne. Men det overrasker mig alligevel, at mere end halvdelen af opholdsstederne og døgninstitutionerne har oplevet at stå med et barn eller en ung, kommunen har vurderet bør anbringes uden for hjemmet, som så alligevel ikke bliver anbragt, fordi kommunen synes tilbuddet er for dyrt. Det viser jo med al ønskelig tydelighed, at kommunerne er styret af kommunekassen før det faglige hensyn til det enkelte barn, konstaterer han.
– Og det er jo ikke bare forkasteligt i forhold til det enkelte barn. Det er også imod Serviceloven. Vi er nødt til at holde op med at se de her børn som en belastende udgift, men i stedet se på indsatsen som en investering, siger Benny Andersen.
Men over for Information fastholder formanden for KL’s børne- og kulturudvalg, Jane Findahl (SF), at kommunerne er i deres gode ret til at gøre, som de gør:
– Det er helt legalt, at både faglige og økonomiske hensyn indgår i de afgørelser, som kommunernes træffer. Vi skal være 100 pct. sikre på, at barnet kommer et sted hen, der er i orden. Så når vi vælger steder fra, er det ikke kun for at spare, det er også, fordi vi vil finde den bedste løsning, og det er ikke nødvendigvis den dyreste.