Behandlingspædagogik – en udviklingsorienteret indsats i anbringelsen af børn og unge
Af Henriette Liblein Misser
Hvad skal der til, når et barn anbringes uden for sit hjem? Hvad er det, der virker – og hvad virker ikke – for behandlingskrævende børn og unge? Denne bog kommer med konkrete bud på, hvilke aspekter af en anbringelse, der bør være særligt fokus på, og hvorledes det kan håndteres i praksis. Bogen belyser mange forskellige aspekter af anbringelsen – fra visitation over læringsmiljøer og magtforhold til udslusning og efterværn. Bogen retter et konkret fokus på, hvilke forhold der kan bidrage til at optimere og målrette disse børn og unges muligheder for at profitere af de eksisterende behandlingstilbud, og der er mange eksempler. Når forfatteren fx skriver om vigtigheden af planlægning af et undervisningsforløb, der fremadrettet støtter op om barnets kompetencer, viser hun også, hvordan det kan gøres i praksis med et eksempel på en elev- og undervisningsplan i udfyldt stand – inklusive skema, testresultater, mål for undervisningen, overordnet metodebeskrivelse, materialevalg og meget mere. Henriette Liblein Misser er ledende psykolog på døgninstitutionen Godhavn i Tisvilde.
Udkommet på Hans Reitzels Forlag. 288 sider. 300 kr.