icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Et liv i kaos – om voksne med ADHD

  • Redigeret af Maria Rørbæk
  • 07-2012 /

Redigeret af Per Hove Thomsen og Dorte Damm

Her kommer en opdateret og revideret udgave af denne bog – med enkelte nye kapitler. Bogen belyser de mange aspekter ved ADHD i voksenlivet: Fra det kliniske udtryk og prognose, neuropsykologiske aspekter og behandlingsplanlægning, til den voksnes møde med fx behandlingssystemet, de sociale myndigheder eller kriminalforsorgen. Den primære målgruppe er socialpædagoger og andre, der i deres arbejde kommer i berøring med ADHD, men bogen retter sig også mod voksne med ADHD samt deres pårørende. Bogen indeholder et særskilt kapitel om kvinder med ADHD, for der gælder nogle særlige kønsspecifikke forhold. Eksempelvis er piger kun sjældent udadreagerende og hyperaktive som drengene, og derfor bliver deres symptomer senere synlige. Det kan derfor være et problem, at det meste forskning i ADHD bygger på mænd. Kapitlets forfatter, Eva Jensen, påpeger også, at kvinder bliver vurderet anderledes end mænd, og det kan fx give problemer på arbejdspladsen, når kreativiteten og entusiasmen blomstrer, uden at kvinden med ADHD kan fuldføre de planlagte aktiviteter. ‘I disse situationer kan dommen være hårdere over en kvinde end over en mand. Det forventes, at hun kan holde flere bolde i luften ad gangen’.


Udkommet på Hans Reitzels Forlag. 232 sider. 298 kr.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Fagbøger, Psykiatriområdet